Grønne afgifter

* Pålægge Pigou-skatter (afgifter) på forurening.

* Skabe et marked for køb og salg af et bestemt antal kvoter for forurening.

* Subsiduere virksomheder der er miljøbevidste eller producerer goder, da kan medvirke til bedre miljø fremtidigt.

#1

Jeg har aldrig helt forstået hvordan kvoter hjælper på en bæredygtig udvikling, kan du uddybe det lidt nærmere? Såvidt jeg husker kritikken, så går den på, at man typisk køber kvoter fra lande som i forvejen ikke udleder co2, men hvor udbredt det er etc. ved jeg ikke lige så meget om.

#2

Jo, det er skam også korrekt, men spørgsmålet er så, om der er et problem med det. Nu skal vi lige have på det rene, om vi taler om miljø i nationalt eller globalt perspektiv, men lad os da bare tage den globalt.

Forurening er et udtryk for det, der økonomi kaldes en eksternalitet, dvs at en agents virksomhed influerer på andre agenters velfærd, uden at disse agenter bliver kompenseret herfor. Traditionelt har markedet været løsningen på at effektivisere verdensøkonomien, men der er markedsimperfektioner, der gør, at markedet ikke altid er den bedste måde at allokere ressourcerne på. En eksternalitet er et eksempel på en sådan imperfektion.

Hovedproblemet ved forurening er, at der ikke er et marked for køb og salg af forurening. At en virksomhed forurener meget, indvirker negativt på alle i samfundet, men det tager virksomheden ikke højde for, da den udelukkende profitmaksimerer for sin egen produktionsproces, hvorfor den naturligt nok udleder for meget forurening i forhold til, hvad der er samfundsmæssigt ønskværdigt.

Ved at indføre kvoter er det muligt at sætte en grænse på, hvor meget forurening der maksimalt udledes. På den måde kan staten (igennem internationale aftaler på globalt plan) gribe ind og aktivt sørge for, at forureningsgraden nedbringes. Imidlertid er det sådan, at det er dyrere for nogle virksomheder at nedbringe graden af forurening end for andre, mens nogle lande er langt mere industritunge end andre.

Ved at indføre omsættelige kvoter og give de enkelte lande rettigheder over et vist antal, er det muligt at skabe et marked for køb og salg af kvoterne. På den måde kan markedskrafterne fordele kvoterne, så de mestendels havner i de virksomheder og i de lande, der har dyrest ved at nedbringe forureningen. Til gengæld bliver de virksomheder og de lande, der har nemmere ved at nedbringe forureningen og derfor kan sælge deres kvoter, kompenseret ved at modtage betaling for de solgte kvoter. Således vil størstedelen af kvoterne havne de steder, hvor omkostningerne ved at nedbringe forureningen er størst - en efficient allokering!

At kritisere at lande køber kvoter fra andre lande, som ikke forurener, giver ingen mening. Hvis der ønskes en lavere grad af forurening, kan mængden af kvoter blot sænkes. Fordelen ved at benytte kvoter frem for skatter er, at der er en grænse for mængden af forurening, mens prisen på forurening så bestemmes af markedskrafterne. Omvendt er det ved skatter og afgifter, hvor prisen er fastlagt, men mængden kan variere, sålænge virksomhederne vil betale.