Samfundsfag

Grundlovsopgave

15. maj 2011 af kOLDSQ - Niveau: 10. klasse

Hej Studieportalen.
Jeg har fået en opgave for, som jeg selvfølgelig gerne vil gøre så god som mulig, jeg har lidt spørgsmål som jeg bøvler lidt med, da jeg ikke kan finde dem i grundloven eller finde noget om spørgsmålet på nettet.

Håber I kan hjælpe, spørgsmålene lyder som følger:

17. Hvad sker der med et folketingsmedlem der begår en kriminel handling? 

18. Grundloven siger at et folketingsmedlem kun er bundet af sin overbevisning - hvad betyder det og kan det give anledning til konflikter?

Tak på forhånd.


Brugbart svar (1)

Svar #1
15. maj 2011 af ramme2 (Slettet)

17   Hvis et folketingsmedlem begår en kriminel handling, kan et flertal i folketinget ophæve hans imunitet. Det sker sjældent og kun hvis kriminaliteten er af grovere karakter.

18 Betyder blandt andet at det påældende folketingsmedlem har frihed til at  melde sig ud af det parti som vedkommende er opstillet fra. Folketingsmedlemmet har også frihed til at stemme som de vil, også selv om det strider mod hans parti og det synspunkt den pågældende oprindeligt stod for. 


Brugbart svar (1)

Svar #2
15. maj 2011 af NikolajOlsen

17 Det kommer vel an på, hvad en kriminel handling er. Som jeg forstår det er det en grovere forbrydelse, f.eks. overtrædelse af straffeloven, men Lene Espersen fik jo ophævet sin immunitet, fordi hun blev sigtet for en overtrædelse af færdselsloven. Så spørgsmålet er, hvor bagatelgrænsen går. Der skal nok en jurakyndig ind her, også i forhold til det med, at et medlem af folketinget kan fængsles, hvis det tages på fersk gerning. Gav vide hvad det betyder i praksis? Men altså, man kan vel sige, at hovedreglen er, at der i praksis ikke er nogen immunitet, fordi den altid bliver ophævet, og derved sker der det samme med et folketingsmedlem som med alle andre mennesker her i landet, undtagen selvfølgelig kongehusets medlemmer.

18 Som #1 skriver, så kan det give konflikter i forhold til det parti, vedkommende er stillet op for. Der kan jo være et dilemma ved, at en politiker bliver valgt med listestemmer fra partiet, men måske ønsker at stemme imod partiet i nogle sager, eller sågar melde sig ud af partiet. Det kan godt være, det betyder noget i praksis, at man er mere påpasselig med at holde partilinjen, hvis man ikke får nok personlige stemmer til at komme ind alene på dem.
I øvrigt betyder det, at en politiker ikke er bundet af befolkningen. Han kan altså love og sige alt det han vil til befolkningen, og befolkningen kan kræve alt det den vil, men medlemmet kan stemme præcist som det passer ham.


Skriv et svar til: Grundlovsopgave

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.