Historie

Forklaring af kildetekst: Poul La Cours

21. maj 2011 af Zkw37 (Slettet) - Niveau: A-niveau

 Hej, please hjælp mig med denne kildetekst, som jeg skal analysere til en vigtig opgave!

Jeg forstår ikke præcis tekstens indhold, hvad står der præcist?

Hvem er imod og hvem er for videnskaben?

Her er linket til min kildetekst:

http://darwin-online.org.uk/content/frameset?viewtype=text&itemID=A397&pageseq=1


Brugbart svar (1)

Svar #1
21. maj 2011 af Pettson

Her er en bog (skrevet af en præst):

Dalsgård, J. N. L.
"Stenene råbe" : Et Indlæg imod Nutidens vantro Naturbetragtning
BOG: Kbh., 1879. - VII, 352 s.

Bogen bliver anmeldt - i 1880 i Nordisk Maanedsskrift - af cand.mag. Poul la Cour (der er fysiker).

Dalsgård kan du læse mere om her.
la Cour kan du læse mere om her.

Prøv at læse anmeldelsen afsnit for afsnit og skriv et stikord ud for hvert - og se, om ikke det hjælper på overblikket og forståelsen.

PS
Præsten Frederik Olfert Jungersen blandede sig også i debatten:
"I 1881 debatterede Jungersen med fysikeren, Poul la Cour, og præsten, J.N.L. Dalsgaard, i det grundtvigianske tidsskrift, Nordisk Maanedsskrift. Emnet var evolutionær geologi, og Jungersen kritiserede Dalsgaard og la Cour for at forsøge at forene videnskab og biblen. Jungersen advarede imod den slags apologetik, og argumenterede for, at naturvidenskab og tro skulle behandles som helt forskellige områder."


Svar #2
21. maj 2011 af Zkw37 (Slettet)

#1

 Hej, tusind tak for din hjælp.

Vil det så sige, at La Cour og Dalsgaard faktisk samarebjder, da de prøver at forene videnskab og biblen?

For overskriften på kilden hedder jo "imod nutidens vantro naturbetragning"

For jeg skal nemlig bruge en kildetekst, der handler har noget at gøre med kirkekritik med videnskaben.

Mvh.


Brugbart svar (2)

Svar #3
22. maj 2011 af Pettson

Jeg har ikke nærlæst boganmeldelsen, så det kan jeg ikke besvare.
Principielt er det vel sådan, at to personer, der kritiseres for at 'gøre det samme', sagtens kan gøre det hver for sig / på hver sin måde / uden at samarbejde - og med hvert sit formål.

Jeg opfattede dit oprindelige spørgsmål sådan, at valget af kildetekst lå fast ...
Mener du, at du selv skal vælge en kildetekst, hvor kirkens folk kritiserer videnskabens (Darwins?) teorier?


Svar #4
22. maj 2011 af Zkw37 (Slettet)

#3

Ja det er præcis sådan en kildetekst jeg skal have.

Den ligger egentlig også fast, men tror sagtens jeg kan få de ændret alligevel.


Brugbart svar (2)

Svar #5
22. maj 2011 af Pettson

Hvis du vil lede efter en lidt mere 'overskuelig' kildetekst, har du muligvis allerede opdaget, at Darwinarkivet.dk har et område, der hedder Arkivet. Herunder kan man vælge Danske reaktioner og derefter Religiøse reaktioner:

"Her kan du finde bibliografier på nogle af de mest prominente religiøse darwin-debatører ..." - og så er der 26 navngivne og to anonyme debattører at vælge imellem.
Nogle af teksterne findes 'kun' i en image-version, og den er i nogle tilfælde med gotiske bogstaver, men selv det kan faktisk lade sig gøre. Man skal bare lige være lidt stædig, indtil man får 'knækket koden'.

Måske kan du være heldig at få anbefalet en 'passende' kildetekst af nogen af Studieportalens hjælpere?


Svar #6
22. maj 2011 af Zkw37 (Slettet)

 #5

Jeg har allerede kæmpet med mine øjne i kampen om at læse de der gotiske bogstaver, men det lykkedes med ikke helt. Men dog har jeg fundet en anden kildetekst jeg kan bruge,

men din hjælp har alligevel været meget relevant for mig, da du har gjort mig opmærksom på, at jeg skulle finde en anden tekst.

Jeg takker dig rigtig mange gange for hjælpen!


Skriv et svar til: Forklaring af kildetekst: Poul La Cours

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.