1864 - nationalisme

 Jeg har så et nyt spørgsmål.

Først og fremmest har jeg skrevet følgende:
"Efter den første slesvigske krig blev London-traktaten indgået.
I London-traktaten havde Danmark forpligtet sig til ikke under ingen omstændigheder at knytte Slesvig tættere til Danmark end andre dele af riget, altså Holsten. Traktaten blev underskrevet af Storbritannien, Rusland, Frankrig, Sverige-Norge, Preussen og Østrig.
Traktaten blev så brudt med rigsdagens vedtagelse af Novemberforfatningen i 1863. Novemberforfatningen indførte grundloven af 1849 i Slesvig og knyttede dette område tættere til Danmark end Holsten. Dette brud på London-traktaten blev af Bismarck brugt som påskud til krigen i 1864."

Den Danske Nationalfølelse spillede den rolle, at:....

var det ikke noget med at de nationalliberale politikere tænkte jo kun over at Danmark skulle være hel som en nation. . De ville foretrække enten at fortsætte kampen til den bitre ende eller straks overgive hele landet til Preussen og der var jo det med nationalisme, at man tænkte som om at det enkelte individ kun har eksistens som en del af helheden, altså folket, og at en voldelig løsrivelse af befolkningsgrupper vil tilintetgøre folkets "sjæl" eller livskraft.