Oldtidskundskab

Herodot : Forfatningsdiskutionen (HASTER)

25. maj 2005 af natgizzer (Slettet)
Hejsa, O alle I prægtige old-nørder!

Er der ikke nogen der sidder inde med nogle guldkorns notater til Herodots forfatningsdiskution?

Jeg er nemlig lidt på numsen idet jeg skal til eksamen i morgen...

På forhånd tak!

Brugbart svar (0)

Svar #1
25. maj 2005 af Cat86 (Slettet)

Følger lige med.. Har ikke læst den endnu..

Svar #2
25. maj 2005 af natgizzer (Slettet)

PANIK! Please giv en hjælpende hånd *tigge tigge*

Brugbart svar (0)

Svar #3
25. maj 2005 af daniboy1 (Slettet)

Jeg er også klar på den... Mangler også lidt til polykrates' ring.. Anyone?

Brugbart svar (2)

Svar #4
25. maj 2005 af Stud. (Slettet)


Herodot 39-43

Polykrates:

- Tyran på Samos (532-522) efter at have skilt sig af med brødrene
- heldig og lykkelig: P. erobrer øer og lande – plyndrer alle uden forskel
- gæsteven med Ægyptens konge, Amasis (570-526)
- Amasis udtrykker bekymring: guddommen er misundelig
- -> P. skal kaste sin mest værdifulde ejendom bort: en ring
- men ringen vender tilbage i maven på en fisk
- -> Amasis opsiger gæstevenskabet for ikke også at blive ramt af den ulykke, der må komme - og for ikke at sørge over en vens ulykke
- P. begår hybris i sit (forgæves) forsøg på at gøre det rigtige – og kan alligevel ikke ændre skæbnen.
- Amasis har rollen som vismand, advarerskikkelse, der ydtrykker Herodots syn på situationen.
- Polykrates’ datter har en drøm og advarer sin far – forgæves

Herodot 80-83

- Demokrati – som i Athen: åbne diskusisoner, lodtrækning
- Oligarki (aristokrati) – som i Sparta (der var også kredse i Athen, der ønskede oligarki)
- Monarki

Det er sådan set de notater, jeg har til den fra timerne, men jeg har lige en kommentar og egne notater

Samtalen har aldrig fundet sted – fiktiv dialog. Herodot præsenterer de forskellige styreformer.

Otanes:
- for demokrati: lighed for loven, lodtrækning, ansvar for embedet
- mod monarki:
ex: Kambyses’ overmod, Smerdis’ overmod
minus ansvar,
medgang -> overmod
enehersker misunder borgerne,
behandler kvinder som han vil,
dræber mænd uden lov og ret

Megabyxos:
- For oligarki: kreds af bedste mænd
- Mod demokrati: overmodigt, uforstandigt, magt uden plan
- Mod monarki: Som Otanes

Dareios:
- for monarki: den bedste, tager sig af folket
- mod demokrati: korruption-> minus rivalisering -> en populær mand i spidsen, enehersker
- mod oligarki: alv. pers. fjendskaber

Håber det kan bruges.
Held og lykke :-)

Svar #5
25. maj 2005 af natgizzer (Slettet)

*GIVER STUD. ET MEEEGA SMÆKKYS*

Takker takker takker takker, det var LIGE hvad jeg havde brug for!

Brugbart svar (0)

Svar #6
25. maj 2005 af Asgerlund (Slettet)

Har ingen idé om hvad det er, men kæft det lyder kedeligt ;S

Svar #7
25. maj 2005 af natgizzer (Slettet)

#6, Asgerlund:

OOOOH YEAH! Det kan du have så evigt ret i :P

Brugbart svar (0)

Svar #8
25. maj 2005 af sillyho (Slettet)

# Har du noter til "hvilken forfatning..." s 38- 42??? - Det IKKE det Stud har angivet, det er forkert sidetal... Snøft, ble' eller li' så glad

Brugbart svar (0)

Svar #9
31. maj 2005 af demo (Slettet)

Er der ikke nogen der har andre notater til denne forfatningsdebat?

Hvad kan man sige, hvis man trækker den til eksamen? Noget specielt man skal fokusere på??? Synes ikke man kan gøre meget andet end givet et referat?

Satser meget på nogle kloge hoveder herinde for jeg er sku lidt lost:(På forhånd tak!


Brugbart svar (3)

Svar #10
02. juni 2005 af icyqueen (Slettet)

jeg var faktisk oppe i den i går.. og tro mig, der er masser at snakke om...
de notater der står til den ovenover passer også til det du har læst, din bog er bare den nye udgave.. mn du må da gerne få mine i stedet...

otanes: eneherredømme->misundelse+overmod=ondskab
vanskelig at behange->misundelse af medborgere (de lever for godt i forhold til "mig selv")-> stærkere tyrani imod folket -> oprør ALTSÅ OTANES ER I MOD ENEHERREDØMME
til gengæld siger han om folkestyre at "det hele afhænger af mange", hvilket må være en passende begrundelse for at han er for dette

MEGABYXOS:Eneherredømme- enig med otanes, "for intet er mere uforstandig end den unyttetige hob"
Oligarki/fåmandsvælde: "de bedste råd kommer fra de bedste mænd"(hvilket i det her tilfælde er dem selv (otanes megabyxos og dareios hvilket altså vil sige han gerne ser sig selv på magten))
Folkestyre: Brutal folkehobs overmod, handler uden overlæg, "arbejderklassen" har aldrig fået oplysning og kan derfor ikke regnes som ansvarlige i en stemme situation, da de ikke ville vide hvad de stemte på

dareios: Bare eneherskeren ER den BEDSTE leder af natur
kan ligeså godt vedtages først som sidst(jvf. begrundelsen i det følgende)
Fåmandsvælde: alle ville forsøge at gøre deres mening gældende på bekostning af de andre-> parti stridigheder-> oprør og revolution-> eneherredømme
Folkestyre:Koruption->dannelse af grupper med samme meninger-> leder af gruppen udpeges->leder vinder magt og bliver elsket af folket->opkaster sig selv til enehersker

Herodot:man kan fornemme at herodot i denne tekst skelner mellem DEN YDRE FORMELLE MAGTUDØVELSE og RETSGRUNDLAGET FOR MAGTUDØVELSEN, to helt centrale ting der må tages til betragtning ved en vurdering af en forfatning
i den ydre formelle struktur søgte grækerne at samle tre kategorier: eneherredømme, fåmaqndsvælde og folkestyrre(herodot brugte ikke begrebet demokratia selvom han kendte det). som det fremgår af dareios indlæg var ingen af disse kategorier i sig selv godt eller dårligt det kunne være et godt folkestyre og et dårligt folkestyre osv. senere fik man denne indeling systematiseret og betegnelserne blev givet en specifik betydning
EN FÅ MANGE
GOD monarki Aristokrati demokrati
DÅRLIG tyrani oligarki oklokrati

ideen er at at monarkiet styres af den bedst egnede, aristokratiet af de bedst egnede og demokratiet af flere menige borgere. til almenvældets bedste ellers forvrænges styreformen tilhenholdsvis tyrrani, den enes interresse(som i polykrates ring) til oligarki, de velhavendes interesse og til oklokrati de fatigges interesse.
de tre persere forudsætter alle at det ikke er i cden ydre formelle forfatningsstruktur at spørgsmålet besvares. de vælger hver sin forfatning- ikke pga forfatningens ydre egenskaber men efter at have taget visse dybereliggende faktorer i betragtning. otanes og darieos hæfter sig begge ved grundlaget for magtudøvelsen. otanes taler om lighed for loven (GRÆSK:ISONOMIA)
for dareios er det magtudøvelsen der er afgørende for om forfatningen er god el. dårlig. forfatningen skal være stabil og må ikke give anledning til forskydninger der tilsidts ville vælte hele statsbygningen

Brugbart svar (0)

Svar #11
04. juni 2007 af XpliCiT (Slettet)

:O icyqueen... great! tak for det :)

Skriv et svar til: Herodot : Forfatningsdiskutionen (HASTER)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.