Oldtidskundskab
Hjælp til demokrati
Hej alle
Vi har et AT-forløb i øjeblikket omhandlende demokrati. Jeg har fået fagene matematik og oldtidskundskab til at belyse emnet. Vi har fået at vide, at underemnet er "retfærdighed" og at vi vha. af de to fag skal skrive et problemformulering. I old har vi haft lidt om direkte demokrati og repræsentativ demokrati, hvor vi i matematik har haft lidt om mandatfordeling og om det er retfærdigt. Er der nogen der kan hjælpe? Er lidt på bar bund
Svar #1
03. oktober 2011 af Walras
Det kommer helt an på, hvad I har læst.
Demokrati nævnes i mange forskelliger antikke kilder.
I Thallia (bind tre, kap. 80-83) af Herodots Historie har Herodot opridset en forfatningsdiskussion imellem Otanes (demokrati), Megabyksos (oligarki) og Dareios I (monarki).
Thukydid har i Perikles Gravtale beskrevet Perikles' holdning til demokrati (vær kritisk overfor troværdigheden).
Platon har adskillige tekster i Staten, hvor han forholder sig til de forskellige styreformer inklusive demokratiet, som han er kritisk overfor. Eksempelvis er lignelsen omkring skibsbilledet, der fremdrages i en samtale imellem Sokrates og Adeimantos et fornuftigt sted at læse. Men der er mange steder.
Euripides beskriver også demokratiet i sine værker. Læs eksempelvis De Bønfaldene.
Pseudo-Xenofon diskuterer også demokrati i Athenernes Statsforfatning.
Men det er vist altid disse tekster, man gennemgår i oldtidskundskab. Der er efterhånden lang tid siden, at jeg havde faget, så jeg skal ikke kunne sige, hvad pensum er.
Svar #2
03. oktober 2011 af Benjamin O (Slettet)
Tusind tak for dit svar! - Det er nu mere hvordan jeg skal få matematik-delen ind som jeg har svært ved ... :/
Svar #3
03. oktober 2011 af Walras
Hvad er det, I har kigget på i matematik?
Om forholdstalsmetoden, der anvendes til at udregne mandaterne til Folketinget, er den bedste måde at nå frem til en isomorf afbildning af befolkningen (et repræsentativt udsnit)? - ellers kunne det eventuelt være noget. Der findes flere forskellige forholdstalsmetoder, men de har hver deres fordele og ulemper.
Skriv et svar til: Hjælp til demokrati
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.