Forklaring..

Ytringsfrihed:

Danmarks riges Grundlov bestemmer i §77 at "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres"

Det betyder, at alle har lov til at komme med sine ytringer og holdninger mundtlige såvel som skriftlige, såfremt de ikke er i modstrid med loven. Det skal derfor kunne bevises, at ens postulat er sandt, ellers skal man stå til ansvar for retten. Censur og andre indskrænkninger kan ikke indføres, som det fremgør af §77, og derfor kan man diskutere om §266b/racismeparagraffen er i modstrid med Grundloven og ytringsfrihedens ukrænkelighed.
 

Racismeparagraffen:

Straffelovens §266b fastsætter at "Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed."

Det vil sige, at enhver der offentligt fremsætter postulat som, harcelerer, forhåner eller truer en minoritet for dennes race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksualitet vil kunne stilles for retten. Såfremt udbredelsen af postularet bærer præg af propagandistiske tendenser, så bør det ses som en skærpende omstændighed.

Sager som har omhandlet racismeparagraffen har båret præg af at være kontrovercielle. Morten Messerschmidt, Jesper Langballe, Lars Hedegaard og Bruno Hollendsted har alle modtaget en dom for brud på racismeparagraffen.