Handlingsreferat om HERODOT-KONG KROISOS!!!! Please!!!!!

har du prøvet at søge her inde på sitet, har selv fundet et meget udmærket handlingsreferat etc. herinde...!

Har prøvet, men har ikke fundet noget rigtigt!!!
Men tak fordi du kiggede:-)

hej hej
jeg ved ikke om du kan bruge det, men her er lidt noter der er sammensat af noter fra nettet og dem jeg har taget i timen - dem min lærer har skrevet.
held og lykke
MVH hanneew


Kong Kroisos
Sammenfatning af historien Kandalaus (konge af Lydien) forleder Gyges til at se sin kone nøgen => konen giver Gyges valget, at gifte sig med hende og slå Kandalaus ihjel, eller selv at dø => vælger det første => folk oprørte,
men Oraklet i Delfi anerkender Gyges’s ret til tronen (hævn over 5. led) => 5. led er Kroisos =>

Kroisos angriber grækerne (Efesos ligger i Jonien, og rummer et Artemis-tempel = et af verdens 7
underværker) => til trods for at hele byen indvies til Atemis, indtages den => Kroisos går videre
(påskuddene for krig er dårlige) => underlægger sig alle grækere i Lilleasien => gæstevenskab med
øboer (har stærk flåde) => Sardes (hovedstad) opnår stor rigdom => Solon kommer til Sardes
(anakronisme = henføring af noget til en tid, hvor det ikke hører hjemme) => Solon fortæller om
lykke (død) => Kroisos uenig (tror sig lykkelig = hybris) => Kroisos drømmer at Atys (hans raske
søn) vil dø => fjerner alle våben => Atys skal giftes => Adrastos (fryger) kommer (renses for
blodskam = har i vanvare dræbt sin bror) => Atys får lov til at jage et grumt vildsvin => Adrastos
skal beskytte ham fra landevejsrøvere => Adrastos dræber Atys i vanvare => Kroisos tilgiver
Adrastos => Adrastos begår selvmord => Kroisos går til orakel (et stort rige vil falde) => Kroisos
angriber Perserriget (imod gode råd = ate) => slås tilbage => Kyros den Ældre (perser) belejrer
Sardes i 14 dage => ubevogtet væg (overmod) => Sardes indtages => Kroisos redes af sin stumme
søn (som taler) => Kroisos tages til fange => skal brændes (af Kyros) => opnår delvis erkendelse
Studieportalen.dk
(forstår Solons ord, men ikke gudernes rolle) => ilden forsøges slukket (slukkes af Apollon) =>
Kroisos ven af Kyros => Kroisos giver Apollon skylden => lænker til Delfi => Pythia fortæller, at
Apollon har kæmpet for hans sag (forlænget med 3 år), men at end guderne ikke kan forhindre
skæbnen (og så var det jo Kroisos selv som misforstod profetien) => Kroisos indser, at fejlen ligger
hos ham, ikke hos guderne = fuldstændig erkendelse.

Personkarakteristikker Kroisos: Rig materielt, og mentalt blind (naiv, f.eks. spådommen) => rig i ånden, og mentalt seende
(vismand).

Atys: En rask ung herre, som bliver offer for sin faders nemesis (Kroisos tror sig lykkelig).

Adrastos: Gudernes redskab (navnet betyder ”en der ikke kan undslippe sin skæbne”).

Kyros (den Ældre): Tilsyneladende en skånselsløs fjende (vil brænde Kroisos), men ikke en
rovmorder (lytter til fornuft). Husk, han er tyran (ikke godt) og grundlægger af Perserriget (ikke
godt) => i athenerens øjne (demokrati) ikke just en stor helt.

Hovedtemaer Skæbnens almagt.
Baggrunden for Perserrigets opståen (dannes af Kyros den Ældre, en person under hvem man gerne
var underlagt).
Gudernes magtesløshed overfor den fastlagte skæbne.

Slutning Den egentlige slutning er, at Kyros underkender Spartanerne som værdig modstander (når man har
fjender som Babylon og Ægypten), men den vigtige slutning her er, at Kroisos indser, at det hele er
hans egen skyld (også selvom skæbnen alligevel havde ramt ham før eller siden).

s. 7 Herodot vil skildre hellenernes og barbarers kampe (Perserkrigene)

Kroisos var den første person der, efter Herodots mening, berøvede hellenerne deres frihed

Herodot forklarer hvad han vil med de følgende historier = bevare dem fra glemsel og udslettelse

Mytiske episoder = sladder (ikke relevant) er fjernet

Erklærer sit livssyn: ”Det er altså klart at den menneskelige lykke i ingen måde er bestandig” = apollinske livssyn

Starter beretningen om Kroisos: søn af Alyattes. Han er en barbar der undertvang hellenerne så de skulle betale ham skat
s. 8 Han undertvang de hellenere der boede i Lilleasien, men sluttede fred med Spartanerne
Før Kroisos: alle frie = demokrati

Historien om hvordan Kroisos fik magten:
Kandaules (konge af Lydien) mener hans kone er den smukkeste
For at få medhold = sender sin livvagt Gyges til at se sin kone nøgen (start på Kandaules’s ulykke)
Gyges modsætter sig, prøver at forklare kongen at deres skikke ikke tillader det (er bange for det intet godt kan føre med sig)

s. 9 Kandaules = forsikrer intet vil ske = konen vil ikke opdage ham
- MEN konen opdager Gyges, siger ikke noget (ved det er Kandaules der står bag = vil have hævn)
”bed hun skammen i sig”
konen giver Gyges et valg ved daggry:
1. gifte sig med hende og slå Kandalaus ihjel,
2. selv at dø
s. 10 Gyges = lamslået=> vælger det første
Gyges følger sin skæbne ”da det gjaldt kandaules eller ham selv, udsatte han det ikke, når han alligevel ikke kunne blive fri”
Herodot henviser til et jambisk trimeter hvorfra han har fået oplysninger

Gyges = konge => folk oprørte,
Sagen afgøres via oraklet i Delfi (apollon) = Herodots tro på guder og skæbne (moira)
Oraklet i Delfi anerkender Gyges’s ret til tronen (hævn over 5. led, ingen tager sig af det) => 5. led er Kroisos

s. 11 Kroisos angriber grækerne (Efesos ligger i Jonien, og rummer et Artemis-tempel = et af verdens 7
underværker) => til trods for at hele byen indvies til Artemis, indtages den => Kroisos går videre
(påskuddene for krig er dårlige) => underlægger sig alle grækere i Lilleasien
Vil også underlægge sig øboerne, men overtales af en mand Bias eller Pittakos (de personlige overvejelser inddrages = unormalt for tiden) overtaler ham ved at sige at øboerne har en stor flåde = gæstevenskab

s. 12 Sofister strømmede til Sardes
Sofist: første professionelle filosoffer/ vismand. Forkaste idéen om at den virkelige verden er en anden end sansernes.
Her stiller Kroisos spørgsmålet til Solo non hvem han mener er den lykkeligste. Det er her Kroisis begår hybris.
s. 13 Solons svar på spørgsmålet. Det apollinske livssyn: Den er var mest lykkelig: Tellos levede i en blomstende by og havde smukke børn… fik en god død. Kleobis & Bitin, idrætsmænd, hjalp deres mor som var præstinde. Trak hende da de ingen okser havde. Fik en lykkelig død. ”derved viste guden at døden var bedre for msk end livet”
s. 14 Der forekommer både tegn på det apollinske livssyn og ikke apollinsk ved Solon: Han siger at det guddommelige er fuldt af misundelse og vilkårlighed + msk helt og fuldt tilfældets værk => ikke apollinsk


s. 10 - 15 - Solon: tyran og vismand (eller arkont) (det er positivt ladede ord) i Athen (indfører jordreformer + love, der
skal afhjælpe de trængte bønders forhold

- Solon fik magten i Athen i 594 (da var han ret gammel) og Kroisos kom på tronen i ca 560 = de har næppe mødt hinanden (en ANAKRONISME)

- Herodot lader Solon + Kroisos mødes fordi:
1. Herodot anvender Solon som formidler af sit eget livssyn = det apollinske livssyn (Solon er altså H’s talerør) ved at vælge Solon der er kendt i Grækenland for sin visdom, opnår H. at tilhørerne/læserne tillægger H’s ideer stor værdi.
2. H. anvender også Solon som talerør for at smigre sit BETALENDE publikum (der føler sig stolte over at være landsmænd med så vis en mand som Solon).

s. 15 H. angiver specifikt hvilken nemesis der rammer Kroisos før hans hybris: K. skal miste sin søn.

s. 16 - drømmen er et tegn fra guderne, som K. respekterer ved at prøve at undgå dens forudsigelse
- da drømmen jo er et led i at K’s skæbne skal ske fyldest, kan K selvfølgelig ikke undgå dens forudsigelse
- derfor forblændes K af Ate, så han ikke kan indse, at Atys argumenter ikke er holdbare + han sender derfor Atys (K’s søn) med på jagten
- Adrastos: den, der ikke kan undgå sin skæbne – selv om han forsøger at undgå at komme med på jagten, bliver også han tvunget (af do ut des princippet, idet han skylder K en tjeneste for renselsen) til at udleve sin skæbne
s. 17 Atys: sønnens argument for at deltage i jagten baserer på de traditionelle mandlige æresbegreber med fokus på styrke og ryet.


s. 20 - K går til oraklet da han vil vide om han kan angribe perserne: viser at han er troende + respekterer oraklet
- K forblindes imidlertid af Ate (igen!), så han ikke indser at svaret er tvetydigt (grund: det er hans skæbne at skulle besejres)
- Også det fornuftige i Sandanis’s svar ignorerer K, idet han stadig er forblændet af Ate (jf. da han ikke forstod Adrastos’s ”advarsel”)
- 3 muligheder til at komme over broen: 1. broen. 2. Thales (lade floden løbe halvt halvt rundt om hæren, ved udgravning 3. Udtørret flod (ved at grave en ny flod bag om hæren, men hvordan kommer de så tilbage?)
- Vi ser i de 3 muligheder for passage over Halys et godt eksempel på H’s historiske metode: han efterprøver (om muligt) selv sine kilder og opstiller mulighederne til almen overvejelse (i dag vil historikeren blot præsentere resultatet af sine egne overvejelser),
- den tilsyneladende grundige tilgang til kilderne H netop har givet et eksempel på (=den empiriske metode hvor han efterprøver mulighederne) modsiges, da H (umiddelbart efter) referer en ANEKDOTE (for underholdningens skyld)

Jeg har nogle guldnoter, hvis du skulle have lyst kan du tilføje på MSN på:

[email protected]

#4 Kay

Må jeg ikke godt bede om de guldnoter du har?.... :)... Jeg ved ikke helt om jeg bare må tilføje dig til min msn så derfor spørger jeg her

 Jeg kunne da helt sikkert også godt tænke mig de guldnoter (:

Må jeg tilføje dig på MSN, eller vil du lægge dem ud her?

Jeg er på samme spørgsmål;)..

Ogsåp mig:D

Kay, kan du ikke lægge dem her ud, eller sende dem til [email protected] ? :)

Vh

jeg er også med på de guldnoter du har :) lægger du dem ud eller kan du sende dem på [email protected]

Også jeg :)  [email protected]

De noter vil jeg også meget gerne se, kan du ikke lægge dem ind?

De noter vil jeg også meget gerne have!! kan jeg få dem på min mail, [email protected]