Engelsk

Oversættelse

24. november 2011 af plyrbenedikte (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej :)

Jeg skal lave en oversættelse af et uddrag af en boganmeldelse fra dansk til engelsk. Det er vigtigt at det ikke er en direkte oversættelse og at man tænker på ordstillingen. Jeg synes teksten er rigtig svær og har lidt problemer med den. Ved godt at den er lang, men det kunne være at der fandtes en venlig sjæl der havde lyst til at hjælpe lidt :)

Tupperware fester gav kvinder i 50'ernes USA et frirum og var dermed ikke en del af tidens undertrykkende tendenser, siger forsker i ny bog.

Tupperware er en mega succeshistorie. Af den helt rigtige amerikanske slags. Selvom vi trækker på smilebåndet og tænker på amerikanske forklædeklædte husmødre fanget i et eller andet forstadshelvede, er historien om Earl S. Tuppers og hans kvindelige kompagnion Brownie Wise en vaskeægte amerikansk drøm. En drøm som forskeren i designhistorie Alison J. Clarke nu har skrevet et 234 siders langt - og langt fra kedeligt værk - om.

Og hvorfor ikke? Fordi, mener Clarke, Tupperware er ikke bare et eller andet stort amerikansk plastik-imperium, der havde held med deres markedsføring. Tupperware er ikke bare en funktionel design-klassiker, der tilfældigvis fyldte hvert et skab i 1950'ernes amerikanske forstadskøkkener. Nej, Tupperware er et kulturelt fænomen. Et ikon for forbrugersamfundet. Tupperwares Wonder Bowl og TV-Tumbler blev, argumenterer Clarke, en del af hele den udvikling mod materialisme, overflodssamfund og forbrug, som det amerikanske samfund gennemgik i efterkrigstiden. En forbrugskultur der opstod som en reaktion på Depressionens spinken og sparen og som bredte sig til Europa med lynets hast.

Adskillige film og bøger skildrer den amerikanske forbrugerkultur i 50'erne, efterkrigstidens flugt til forstæderne, og den facade-og fejen-ind-under-gulvtæppet-kultur, som fulgte i kølvandet på materialismen og kapitalismen. Ofte bliver denne periode portrætteret med en ironisk distance som f.eks. i filmen American Beauty, en humor som også skinner igennem i bogen om Tupperwares historie.

Umiddelbart forekommer Clarkes bog som en kuriøs kulturhistorie, men jo mere man læser, des mere nysgerrig bliver man på dette sære stykke plastik, og hvad det egentlig var det kunne.


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. november 2011 af Andersen11 (Slettet)

Det var vel en ide, at du starter med din egen oversættelse, og så kan folk kommentere din oversættelse.


Brugbart svar (0)

Svar #2
24. november 2011 af Stygotius (Slettet)

Hvad vil du have hjælp med ??


Skriv et svar til: Oversættelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.