Ethos?

Hej,

Både og. Interviews med personer som selv lever med fedme, kan godt ses som et eksempel på ethos, fordi deres førstehåndserfaring med fedme, giver dem en form for troværdighed. De opfattes sandsynligvis som mere pålidelige kilder af modtagerne af dokumentaren, end personer der ikke har den samme erfaring, netop fordi, de taler ud fra en personlig erfaring.

Dog kan der også være et element af pathos, fordi deres egenberetninger kan vække en form for følelser hos modtagerne, hvilket kan skabe empati. Hvis der for eksempel fokuseres på hvilke udfordringer folk der lider af fedme har i dagligdagenm og hvilke personlige kampe de kænper, så er det noget der snarere vil appellere til følelser, end ren troværdighed.

Så i bund og grund, vil det i dette tilfælde handle om hvordan dolkumentaren er stykket sammen, hvad den fokuserer på, og hvilken vinkel den har, om det er ren ethos eller også har elementer af pathos.