Parlament og konge?

Når kongen ikke fik sin vilje i parlamentet, opløste han det. Til gengæld havde han meget vanskeligt ved at "styre" adelen. Efter en lang protestantisk periode 1558-1603 med dronning Elisabeth I., som var barnløs, uddør den mandlige del af Tudor-slægten og Stuart-slægten komme på den engelske trone med Jakob 6. af Skotland,  som indsættes som Jakob  I. , første konge af pesonalunionen mellem tre kroner - den engelske, irske og skotlandske.
Den nye konge havde aldrig sat sine ben i England og - påstod man - nærede ingen varme følellser for sit nye rige.

5. november 1605 arresteres Guy Fawkes i en kælder under parlamentet i London for at klargøre en bombe, der næste dag skulle have dræbt Jakob I. Bombemanden tilhørte en gruppe, som ville genindføre katolicismen.

5. april 1614 mødes Jakob 1. med sit andet parlament og det bliver nu åbenlyst, at han ikke har forståelse for forsamlingens funktion. Allerede eter to måneder  hæver han parlamentet igen, uden at det har vedtaget én eneste lov men kun nået at protestere over monarkens dispositioner - især indførelsen af en ikke bevilget told.

I 1625 dør Jakob I. og efterfølges af sønnen Karl I., der som sin far viser ringe forståelse for parlamentets funktion og er i konflikt med det fra første færd. Stemningen bedres ikke af, at han gifter sig med den den franske Henrik 4.'s katolske datter, Henrietta Maria.

7. juni 1628 tvinges kong Karl I. af parlamentet til acceptere Petition of Right, der fastlægger, at kongen ikke må udskrive skatter uden parlamentets godkendelse.

2. marts 1629 opløser Karl I. parlamentet, fordi Underhusets puritanke flertal forbereder en aktion mod den anglikanske kirke. Inden hjemsendelsen når medlemmerne at vedtage en resolution, som fordømmer kongens politik, og som fastsætter dødsstraf for den, som anbefaler katolicismen til monarken.

1632 Englænderen Thomas Wentworth sendes som kongelig statholder til Irland for at kue den katolske og nationale modstand. Han udvikler  hurtigt en stærk hær og undertrykker parlamentet i Dublin.

20. oktober 1634 udskriver Karl I. såkaldte skibspenge officielt til flådens opretholdelse, men dog snarere fordi han mangler penge og ikke kan få nye bevillinger af det hjemsendte parlament.

9. oktober 1636 udskrives på ny skibspenge. Da mange nægter at betale, får retssystemet de følgende år travlt med sager mod restanterne.

23. juli 1637 indfører Karl I. den anglikanske kirkeordning i det prebyterianske Skotlan. Da den nye gudstjeneste afholdes første gang i Edinburgh, udbryder der uroligheder.

Marts 1638 underskriver skotterne en national pagt mod den påtvungne aglikanske kirkeordning.Sidst på året indledes et regulært oprør mod Karl I.

13. april 1640 tvinges Karl I. af krigen mod skotterne til at indkalde parlamentet, der dog nægter at bevilge ham penge og angriber hans kirkepolitik. Han opløser derfor parlamentet allerede efter en måned.

20. august 1640 rykker de skotske oprørere ned i England og står en uges tid senere i Newcastle.

3. november 1640 ser Karl I. sig nødsaget til at på ny at indklade parlamentet, som tvinger ham til at underslrive en lov, der forbeholder parlamentet at opløse sig selv. Denne gang sidder det helt frem til 1653 (Det lange parlament).

23. oktober 1641 gør katolikkerne i den irske provins Ulster oprør mod de fra England kommende protestantiske nybyggere, som bliver massakreret i tusindvis.

23. november 1641 Med 11 stemmers flertal vedtager Underhuset et stort klageprogram mod Karl I. af England.

10. januar 1642 flygter Karl I. af England over hals og hoved fra London efter forgæves at have søgt at arrestere flere medlemmer af Underhuset.

Juni 1642 Det engelske parlament formulerer 19 krav til kong Karl I. Mod at sikre hans indtægt kræver forsamlingen uindskrænket kontrol med styret. Det vil monarken ikke acceptere, hvorved Den Første Engelske Borgerkrig bliver en realitet. Det puritanskprægede parlament lukker nu teatrene i London. Året efter tillades flere billedstorme. Og det følgende år forbydes al festivitas ved juletid.

Marts 1643 indleder parlamentet forhandlinger med Karl I. Parterne når ikke til enighed om en fredelig løsning af konflikten. Derfor ydbryder der krig, og resten af året lider royalisterne det ene nederlag efter det andet.

25. september 1643 Skotland går ind i den engelske borgerkrig på parlamentarikernes side.

Januar 1644 invaderer de skotske  presbyterianere igen England.

2. juli 1644 lider den kongelige hær ved Marston Moor et alvorligt nederlag til en slagkraftig hær, som er blevet til gennem et forbund mellem parlamentet og de skortske presbyterianere. Især den næstkommanderende, parlamentsmedlemmet Oliver Cromwell, der leder kavaleriet "Jernsiderne", er udslaggivende.

14. juni 1645 lider ved Naseby  Kong Karl I.'s hær nederlag til oprørerne. Slaget afgør reelt borgerkrigen, idet hele det kongelige infanteri og størstedelen af kavaleriet tilintetgøres.

5. maj 1646 rider i erkendelse af sit nederlag en maskeret Karl I. til Newark, hvor han overgiver sig til de skotske presbyterianere. Sidst på året forsøger han uden held at flygte.

25. juni 1646 overgiver den royalistiske højborg Oxford sig til parlamentets hær, hvilket reelt markerer afslutningen på Den Første Engelske Borgerkrig.

30. januar 1647 indvilger skotterne i at sælge den engelske kong Karl I. til parlamentet for 400.000 pund..

18. maj 1647 vedtager Underhusets puritanske flertal at demobilisere. Det bringer dem i konflikt med Oliver Cromwell og hans tilhængere, de religiøst tolerante independenter , der kontrollerer hæren.

7. august 1647 marcherer Oliver Cromwell med sin hær ind i London og indleder her separate forhandloinger med kong Karl I., der imidlertid vælger at flygte.

26. december 1647 indgår Karl I. en aftale med skotterne, som lover med alle midler at genindsætte ham, mod at han genopretter den prebyterianske kirke i Skotland. Næste forår invaderer skotterne England, hvilket er begyndelsen til Den Anden Engelske Borgerkrig.

17. august 1648 lider skotterne ved Preston nederlag til Oliver Cromwell. Nu kræver yderliggående kredse i hans hær monarkiet afskaffet.

6. december 1648 formener en oberst Pride alle presbyterianere adgang  til parlamentet. Det udrensede parlament beherseks helt af Oliver Cromwells independenter. Snart nedsættes en særdomstol, som dømmer kong Karl I. til døden.

30 januar 1649 halhugges Karl I. i London. Herefter udråber parlamentet en republik med Oliver Cromwell som statsoverhoved for et statsråd på 41 medlemmer. Folket slutter dog ikke enstemmigt op bag disse bestemmelser.

Tusind tak. 

Ved du så om hvordan den religiøse og videnskabelig miljø var under Newtons tid?

Altså i England.