Moral hazard?

Prøv at skriv hvad du mener, det er

Jeg skrev tidligere følgende til en anden bruger herinde. De økonomiske begreber er sat i kursiv. Det kan du nok hente lidt hjælp i:

Asymmetrisk information hentyder til, at der mellem to eller flere agenter ikke er fuld indformation, dvs nogle ved noget, som andre ikke ved. I henhold til forsikring kan det være, at principalen (forsikringsselskabet) ikke ved eller ikke kan observere og holde opsyn med, at agenten (forsikringskøberen) nu også opfører sig i overensstemmelse med det, der er var betingelsen for forsikringen. Hvis det for eksempel er en cykelforsikring, der er tale om, kan agenten jo vælge at opføre sig både forsigtigt, dvs låse cyklen hver gang og generelt passe på den, men han kan også vælge at opføre sig skødesløst og lade være med at passe på den i vished om, at forsikringen dækker, hvis noget skulle ske med cyklen. Hvis agenten (forsikringskøberen) decideret ikke passer på sin cykel, siges han at begå moral hazard (dansk: moralfare), fordi han udnytter, at det er principalen (forsikringsselskabet), der bærer risikoen. Da forsikringsselskaberne ved, at dette kan forekomme, er de derfor påpasselige med, hvem de tilbyder forsikringer til. Det kaldes adverse selection (dansk: ugunstig udvælgelse), idet forsikringsselskabet ikke vil tilbyde forsikringer til alle de villige købere, idet det vil være tvivlsomt for selskabet, om køberne er er ærlige eller ej - der er asymmetrisk information. Det fører til en situation, hvor udbuddet af forskringer er for lavt i forhold til en samfundsoptimal situation (situationen er ikke en Pareto-optimal Walras-ligevægt, idet markedsimperfektioner fra asymmetrisk information, mulig moral hazard og dermed adverse selection får første velfærdsteorem til at bryde sammen). For at sikre sig imod moral hazard kan forsikringselskabet vælge at udbyde sine forsikringer med et selvforsikringsklausul, der gør, at agenten (forsikringskøberen) selv bærer en del af ansvaret, hvis forsikringen udløses, dvs agenten har pludselig et incitament til at passe på, hvad denne nu har forsikret.

Jeg har skrevet afsnittet ud fra de præmisser, som forsikringsselskaber/-købere står overfor, fordi det var det, der var efterspurgt (desuden er det derfra, teorien stammer), men begreberne bruges mere vidt indenfor både mikro- og makroøkonomi. Du skal være velkommen til at skrive mere specifikt, hvad du tænker på i henhold til keynesianisme, for så er det nok lidt lettere for os at vejlede korrekt. 

Kan prøve at give et eks. fra på et økonomisk perspektiv på fedmeudv. i dag - fra min SRP sidste år (fik 12): 

...Ud fra et økonomisk perspektiv antages det, at forbrugeren (rationel, forudseende, søger at nyttemaksimere) tager højde for både nutidige og fremtidige nytteeffekter ved et givent forbrugsvalg. Den overvægtige forbruger tilvælger den nutidige nyttetilvækst (f.eks. en øjeblikkelig nydelsesfuld smagsoplevelse ved indtag af usund mad) ved at føre en usund livsstil, frem for det fremtidige nyttetab (f.eks. følgesygdomme) som følge af overvægt. Følgesygdommene (nyttetabet) kan undgås, hvis den overvægtige omlægger sin livsstil eller fravælger den usunde livsførelse. Den overvægtige kan således som frit individ præge sin egen livssituation. At overvægtige fravælger det fremtidige nyttetab kan være forårsaget af manglende incitament for den overvægtige forbruger til at leve sundt. Incitamentet er styret af nettoomkostningerne ved henholdsvis sund eller usund livsstil. De nye stillesiddende arbejdsforhold, transportmuligheder og fritidsaktiviteter mindsker incitamentet til fysisk aktivitet, idet fritiden efter arbejde nu skal bruges for at få den nødvendige motion. Kvindernes nye position på arbejdsmarkedet har øget samfundsproduktionen, men som bekendt tillige også efterspørgslen på hurtigt tilberedte retter og spisesteder pga. det nye tidsaspekt. Udviklingen af nye teknologiske produktionsformer i den globale fødevareindustri har medført øgede masseproduktionsmuligheder ved lavere produktionsomkostninger, hvilket har sænket fødevarepriserne på usunde produkter, modsat sunde produkter, som er dyrere. Via globaliseringen er de usunde fødevarers tilgængelighed i Danmark blevet fremmet, og de lave priser appellerer særligt til de økonomisk mindst bemidlede i samfundet, hvor fedmeprocenten jo er størst.
For et universelt velfærdssamfund som det danske, hvor der tages særligt hånd om borgerne, stiger eksternaliteterne ved overkonsumering – dvs. at udgifterne forbundet med fedmeudviklingen bæres af andre i samfundet end de der reelt forårsager udgifterne. Hvis dårlige kostvalg hæmmer den overvægtiges helbred og arbejdsmuligheder, vil omkostningerne herfra (produktionstab, behandling) blive dække af det offentlige via beskatning af sunde, arbejdsdygtige forbrugere og indkomstoverførsler til de overvægtige. På arbejdsmarkedet overføres penge fra de sunde, effektive forbrugere til overvægtige forbrugere med nedsat arbejdsevne ved at give samme løn på trods af forskellig arbejdsindsats. Der skabes derfor en moral hazard-effekt i samfundet - dvs., at når udgifterne for den enkelte overvægtiges fedmerelaterede sygdomme i stort omfang dækkes af samfundet, mindskes incitamentet til at opføre sig kost- og motionsbevidst for at forebygge udvikling af fedme ... osv... 

Det kan være, at du bedre kan sætte begrebet ind i en forståelig sammenhæng nu :)

#3 Det er et ganske udmærket eksempel på, at en agent (den overvægtige) udnytter, at principalen (den offentlige sektor = de øvrige samfundsborgere) har overtaget risikoen. Det er præcis, hvad moral hazard handler om, hvis det skal udtrykkes kort: at agenten udnytter, at risikoen er andensteds.

Et andet eksempel:

Bankerne ved, at de er "to big to fail" og ved, at staterne altid vil betale redde dem, skulle de komme i likviditetsproblemer. Derfor tager de større risici, end de ellers ville have gjort.  

Et tredje eksempel:

I Maastricht-traktaten er der indføjet, at de europæiske lande aldrig vil lave et bailout på hinanden, idet dette netop vil have den effekt, at alle lande påtager sig risikoen ved, at et eller flere lande skulle få et for højt underskud og en for høj gæld. Klausulet har dog aldrig været troværdigt og under gældskrisen, har vi jo set, at tyskerne og franskmændene har sat store summer ind på at redde Grækenland og Irland. Når klausulet ikke er troværdigt, er der en stor risiko for, at nogle lande vil begå moral hazard, dvs optage for stor gæld og køre med for store underskud i bevidstheden om, at går det galt, skal de andre lande nok redde dem.

#4: Ja, du siger det jo så utrolig godt og enkelt ;) Og dine eks. er helt suveræne - meget bedre og mere beskrivende end mit eks. :)