Argumentationer for topskat

Der er ikke andre argumenter end, at det øger ligheden i samfundet og sikrer, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs.

Økonomisk set er progressive skatter ikke et smart redskab, da det forvrider arbejdsudbuddet ved at mindske lønforskellen på at arbejde meget eller lidt såvel som mindsker lønforskellen på at være højproduktiv og lavproduktiv. I sidste ende betyder det, at den samlede produktion (BNP) er lavere end det optimale niveau, som kunne produceres, hvilket således mindsker landets samlede indkomst (BNI) og velstand.

Jeg vil prøve med nogle argumenter for topskat ved at sætte spørgsmålstegn ved nogle af præmisserne i #1:

Økonomisk set er progressive skatter ikke et smart redskab, da det forvrider arbejdsudbuddet ved at mindske lønforskellen på at arbejde meget eller lidt

Forudsætningen for dette må være, at det er en god ting, at hver enkelt menneskes arbejdsudbud bliver så stort som muligt (eller måske nær det punkt vedkommende ville udbyde hvis der ikke var pålagt skat?). Denne forudsætning er ikke en selvfølgelighed - man kan jo godt have den holdning, at det ikke er godt, at en person arbejder mere end et vist antal timer om ugen, fordi det tager tid fra familien og andre ting, som man måske hellere vil have tid til. Dette kunne være et konservativt argument for topskat, fordi man dermed beskatter det arbejde, som går ud over kernefamilien. Indvendingen vil så være, at topskatten er indtægtsbestemt og ikke arbejdstidsbestemt, så argumentet gælder kun for de mennesker, som har en forholdsvis lav timeløn.

mindsker lønforskellen på at være højproduktiv og lavproduktiv

Her forstår jeg ikke helt argumentet. Er pointen, at de højproduktive får/tager mere i løn, men at topskatten så modvirker den gevinst, de højproduktive får? Hvis det er tilfældet, så vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om den enkelte sidder og vurderer, om det kan betale sig at være højproduktiv ud fra forventninger om, hvad det kan kaste af sig i nettogevinst. Men ok, det er selvfølgelig ikke et argument for topskatten men mere modargument til argumentet imod topskatten :-)

I sidste ende betyder det, at den samlede produktion (BNP) er lavere end det optimale niveau, som kunne produceres, hvilket således mindsker landets samlede indkomst (BNI) og velstand.

Forudsætningen for dette må være, at man arbejder færre timer, hvis skatten er højere, ikke? Jeg kan godt forstå det teoretiske argument for det, men er der empirisk belæg for det? Og hvis det er tilfældet, vil det så ikke kunne skabe højere beskæftigelse, fordi de timer, som dem der skulle betale topskat ikke gider arbejde, kunne blive udført af mennesker, som ellers er arbejdsløse?

Jeg håber ikke, at jeg har argumenteret imod en økonomisk vinkel på alt for politologiske/sociologiske præmisser :-) Det er bare vigtigt for mig at argumentere for, at selv om der kan være nogle økonomiske teorier, der taler imod topskat, eksempelvis, så kan der måske godt være andre økonomiske tilgange, der taler for, eller i hvert fald andre samfundsvidenskabelige fag, der kan give argumenter for en topskat. Og desuden er det normative argument jo helt legitimt. Det er mit indtryk, at de økonomiske argumenter ofte er de mest anvendte og accepterede i den offentlige debat, selv om de blot er en ud af mange vinkler på forskellige politiske spørgsmål

1.

I økonomi betragter vi husholdningerne som rationelle og nytteoptimerende. Ethvert individ vil tilrettelægge sin arbejdsindsats således, at den på bedst mulig vis stemmer overens med individets præferencer for fritid og forbrug. Hvis en stat forvrider individets nyttemaksimeringsproblem, vil den optimale løsning ikke være udkommet, idet staten mindsker det frie valg imellem fritid/forbrug og dermed tvinger mere fritid ned over hovedet på individet end denne selv ønsker. Hvis individet ønskede statens løsning, kunne individet blot selv have valgt denne uden at skulle belæmres med en topskat.

2.

Om du er høj- eller lavproduktiv handler eksempelvis om uddannelse. Topskatten har betydning for, hvorvidt det kan betale sig at tage en videregående uddannelse. Hvis du minsker forskellen imellem lønningerne for folk, der er højproduktive og lavproduktive, vil du minske incitamentet til at tage en videregående uddannelse og dermed gøre landet som helhed mindre produktiv.

3.

Forudsætningerne er blandt andet, at folk både arbejder færre timer og mindre produktivt. Det er nok ikke forventeligt, at topskattebetalere blot kan substitueres med arbejdsløse. Den samlede produktion kan øges ved at øge produktiviteten, mængden af kapitalapparat eller arbejdsudbuddet. Et større arbejdsudbud vil på kort sigt gøre, at der er underskudsefterspørgsel efter arbejdskraft (og dermed arbejdsløshed) således, at prisen på arbejde (lønnen) på længere sigt vil presses ned, hvorfor efterspørgslen øges, indtil en ligevægt opnås, hvor den samlede produktion er større.