Samfundsfag
Samfundsøkonomi
Hej.
Kan nogen hjælpe med denne?
I en lukket økonomi er bruttonationalproduktet (BNP) Y = 8000, det private forbrug er C = 4500, skatten er T = 1500 og den offentlige budgetbalance er T – G = - 500, dvs. der er et offentligt budgetunderskud på 500.
Bestem det offentlige forbrug G i økonomien. Bestem endvidere de private investeringer I og den private opsparing Sp og den offentlige opsparing Sg i økonomien. Vis, at økonomiens samlede opsparing S svarer til økonomiens investeringer.
Svar #1
08. februar 2012 af Walras
Hvordan du overhovedet kan spørge uden selv at fremdrage forsyningsbalancen er en anelse uforståeligt.
Forsyningsbalancen er en identitet udtryk ved (i en lukket økonomi)
Y=C+I+G,
hvor Y er bruttonationalproduktet, C er de private investeringer, I er bruttoinvesteringerne, mens G er det offentlige forbrug.
Idet du har angivet Y=8000, C=4500, T=1500 og T-G=-500, kan det udledes, at G=T+500 ved almindelig ligningsløsning, hvorfor det er givet, at G=2000. Du kan nu indsætte dette i forsyningsbalancen for at opnå
8000=4500+I+2000 <=> 8000=6500+I <=> I=1500,
som er værdien af bruttoinvesteringerne.
Vi ved desuden, at den private opsparing må være givet som
SP=Y-C-T => SP=8000-4500-1500 <=> SP=2000,
mens den offentlige opsparing jo er angivet til
SG=-500,
idet de har et sådant underskud.
Den samlede opsparing er derfor
S=SP+SG <=> S=2000-500 <=> S=1500,
som ses at være af nøjagtig samme størrelse som bruttoinvesteringernes værdi.
Skriv et svar til: Samfundsøkonomi
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
