Andre fag

Sekventielt gearskifte

14. juli 2005 af PhoSpheer (Slettet)
Hejsa!
Jeg ved godt dette ikke har noget som helst med lektier at gøre, men jeg undrer mig sådan over hvad sekventielt gearskifte er! Jeg har søgt efter en forklaring på nettet, men kan ikke finde noget...
Nogen der kan hjælpe? På forhånd tak!

Brugbart svar (0)

Svar #1
15. juli 2005 af Averell (Slettet)

En sekventiel gearkasse adskiller sig især fra en almindelig gearkasse på skiftemønsteret. Det er også dette mønster, der er baggrund for navnet "sekventiel". En almindelig gearkasse, som kendes fra gadebiler, har et skiftemønster som kaldes et "H-skifte". Oprindelsen til dette navn kan ses på toppen af gearknoppen - på en 4-gears bil ligger gearene meget tydeligt placeret i et H-mønster. I en sekventiel gearkasse ligger gearene i stedet for på en lang række - en sekvens - ligesom det kendes fra en motorcykel.

Når man skifter gear på en sekventiel gearkasse kan man således kun bevæge gearstangen i to retninger - frem og tilbage - og her er vi allerede ved en af fordelene ved en sekventiel gearkasse. Med mindre man simpelthen skubber gearstangen i den forkerte retning, kan man nemlig ikke ramme et forkert gear. I en almindelig gearkasse kan de fleste let forestille sig, hvordan man i kampens hede kan ramme eksempelvis 2. gear i stedet for 4. gear - noget som er særdeles usundt for både gearkasse og motor. Med den sekventielle vil man altid få det næste gear - man kan ikke springe nogen over.

Der er flere fordele, og de ligger gemt i selve skiftet. Med den sekventielle gearkasse kan man skifte hurtigere imellem gearene, hvilket giver en hurtigere acceleration. Det er selvfølgelig kun tiendedele, men hvert brøkdel af et sekund tæller jo i motorsport.

De fleste bilmærker med sportsvogne på programmet giver som regel kunden mulighed for at vælge mellem alm. og sekv. gear i dennes nye gadesportsvogn, såfremt der er tale om en tilstrækkeligt dyr bil.

Ulempen ved sekventielt gear er vægten (+30 kg), som i konkurrence også er en vigtig faktor.

Svar #2
15. juli 2005 af PhoSpheer (Slettet)

Okay.. Tusind tak for det meget uddybende svar!! :)

Brugbart svar (0)

Svar #3
15. juli 2005 af danielruhmann (Slettet)

#1 Husk at angive kilde;)
http://www.motorsporten.dk/news.asp?aID=7064

Skriv et svar til: Sekventielt gearskifte

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.