Er det ikke grammatisk forkert?

Gaaaab... Den debat  var dødkedelig (og hurtigt afsluttet) allerede i 2008.

Jo, det er da klart både grammatisk forvrøvlet og logisk forvirret.

Vi må dog huske på s.k. kunsterisk / litterær frihed (artistic / literary license), hvor afvigelser fra standardsproget er forsvarlige. Shakespeare, fx, omjusterede gerne sin samtids engelsk for at få sine tekster i den retning han gerne ville, og han var da heller ikke bleg for at opfinde nye ord hvis de allerede eksisterende "li'som ik' funkede". Flere af de talemåder vi kender dag, på engelsk såvel som på dansk, blev udbredt og folkeliggjort af den gode Villy Rystespir.

I dagens moderne musikindustri anser jeg dog denne frihed for blot at være en dårlig undskyldning for ikke at formulere sig korrekt. Jeg griner den dag i dag ad det svenske bidrag til europæisk Melodi Grand Prix 2001: "One more chance to make a try / Nothing left to do for you and I"

Jeg morer mig også kongeligt over Danmarks famøse Medina, som præsterede at udgive et nærmest autoerotisk nummer, "Velkommen til Medina" (hvad så end dét skal betyde), med de ret så småsnuskede linier "Jeg er måske lidt en stripper for dig / Jeg stripper gerne mine ord for dig". Jamen, øøøh, tak...tror jeg.

En del englændere i dag går faktisk rundt og siger uden at rødme: "Between you and I"

T.S. Eliot:  

" Words strain, Crack and sometimes break,

Under the burden, under the tension,

Slip, slide, perish, decay with imprecision,

Will not stay in place,"

#3

Du har en god humor, rakijovic. Det har jeg også bemærket i andre indlæg. Jeg tror, at der ligger en karriere som stand-up-komiker foran dig.

Forfatteren til indlæg #5 har vist misforstået en hel del.

Stygotius, det er ikke kun englændere og andre engelsktalende som lider af hyperkorrekthed; der er skam også danskere der frydeligt udklækker formuleringer som fx "en gave fra mor og jeg" eller "dørmanden narrede Linda og jeg". Ak og ve...

Ja, bestemt, og det gælder især dem der ikke kan finde ud af det med "de der" og "dem der" og tror at det altid er finere at sige "de der".  Tjaaaa.

Ack, dessa hyperkorrektioner... Liknande gör sig i svenskan, var oblikformen dem/dom allt som oftast ersätter nominativformen de, t ex "dom kom tio minuter försent". Sådant kan man väl leva med i vardagens talespråk, men inte just i mer formell, skriven svenska.

Sé, disse problemer har man ikke i b/k/s. Til gengæld plages vi af tumper der ikke kender forskellen mellem k'o (kollokivialform af kao) og ko, eller for den sags skyld forskellen mellem c-med-apostrof (meko "c") og c-med-hacek (tvrdo "c") og derfor staver derefter. Ikke alle har desuden styr på konsonantassimilationen, så nogle skriver frejdigt *poljubce og ikke poljupce. Jf. Srbija, Srbin -- men Srpkinja og srpski (og ikke hhv. *Srbkinja og *srbski). Ak ja...

Jo, det är kanske så, men uttalet [dom] av "de" er ganska vanligt i vardagsspråk, även om man inte skriver   -eller menar-   "dom". Jag tror faktiskt inte at folk som flest  uppfattar [dom] som en oblikform, utan som en talvariant av det samma ordet som "de".  Hajar'u  det då  ???

Som sagt, för min skull får de använda 'dom' i talespråket så mycket de vill (jag gör det själv), men att majoriteten inte vet skillnaden mellan de och dem (dom) på skrift, det är bedrövligt.

Dobro, toliko o tome. Bolje hajdemo na pivo ili rakiju. ;)

#11

was i alwerden saqst du???