konjunktur og BNP

Konjunkturer betegner den økonomiske udviklingstendens i et samfund.

BNP (Bruttonationalprodukt) betyder værdien af de vare og tjenester, som et land eller en virksomhed laver. 

Der er ingen definition, der siger, at grænsen imellem en høj- og lavkonjunktur sættes ved 2 % vækst i BNP. Årsagerne til, at vi ofte benytter den skæring i DK, er, at den gennemsnitlige vækstrate over en længere tidsrække kan udregnes til omtrent 2 %, mens Nationalbanken desuden sigter mod at opnå 2 % inflation. Men decideret at sige, at der er tale om højkonjunktur, når... er en forsimpling. Hvem siger i øvrigt, at konjunkturerne kun handler om BNP-vækst?

Se om disse links kan hjælpe.

http://gymnoter.dk/international-okonomi/110-finanspolitik.html

http://gymnoter.dk/international-okonomi/92-arbejdsmarkedet.html

Sammenhæng mellem konjukturer og  BNP.   Hvis vækstraten i BNP er lav er der tale om lavkonjunktur. Men hvis væksten i BNP er 0 eller  negativ er der tale om recession.

#2 Hvis du havde læst mit indlæg godt og grundigt igennem, før du begyndte at finde unødvendige fejl, ville du have set, at jeg ikke havde skrevet 'definitionen der siger at grænsen imellem en høj- og lavkonjunktur sættes ved 2% vækst i en BNP.'   For jeg havde overhovedet ikke skrevet ordet 'definition' i sætningen, mens jeg skrev at det kun er i Danmark man sætter den grænse.

Det har ingen sagt. #0 spurgte hvad konjunktioner har med BNP at gøre og ikke at konjunktioner kun handler om BNP-vækst.

_{---
Mvh.
CookieXXD}

Der er tale om lavkonjunktur, hvis BNP har en vækst på højest 1½ %

(Kilde: Kureer, Henrik: ØkonomiNU. 1. udg. Systime, 2011 (Bog))

#5 Men det er blot en meget forsimplet version, som fremsættes i både #1 og #4, der ikke nødvendigvis er særlig relevant endsige beskrivende for, hvornår konjunkturerne initieres. I #1 er blot nævnt en ubegrundet procentvis grænseværdi, mens #4 skelner imellem konjunkturerne ved noget så flyvsk som "lave" og "høje" procentvise vækstrater. Der er dog ingen af jer, der nævner, hvad I sammenligner jeres grænseværdier med, og I nævner slet ikke, hvorved dette sammenligningsgrundlag kan retfærdiggøres. 

I den forstand er det vel blot lægmandspostulater, som må behandles som selvsamme. 

For at være lidt kritisk kunne man spørge til, hvorfor vækst i bruttonationalproduktet overhovedet er et nøgletal at overveje i forbindelse med et studie af konjunkturerne. Hvorfor er det eksempelvis ikke arbejdsløshedsraten, I ser på? Hvorfor er det ikke privatforbruget? Hvorfor er det ikke aktiemarkedet?

Hvis I udvidede konjunkturbegrebet en smule relativt til den noget snævertsynede, der foreslås i #1 og #4, kunne I først og fremmest begrunde jeres skelnen imellem konjunkturerne, men I ville også kunne overveje, hvad en konjunktur er og derved muligvis forstå, hvorfor BNP er et relevant nøgletal at konsultere. Hvis der eksempelvis ikke var en empirisk (negativ) sammenhæng imellem realvækst og arbejdsløshedsraten (kaldet Okuns lov), var der nok mange, der ville være mere eller mindre ligeglade med konjunkturfluktuationerne.

Man kan selvfølgelig sige, at det er et unødvendigt, ligegyldigt bidrag i forhold til #0's spørgsmål, men man kan så også overveje forskellen på relevant viden og så ligegyldige, intetsigende procentsatser.   

#6 Er det korrekt, fordi det står i en bog? - Hvordan er postulatet underbygget??

#7 Jeg kan ikke se noget forkert i at skrive simpelt og konkret, hvor jeg heller ikke kan se noget forkert i, at skrive lange sætninger, med svære ordvalg og fagudtryk som du gør.

'beskrivende for hvornår konjunkturerne initieres' - der er ikke blevet bedt om at få beskrevet hvornår konjunkturerne initieres, og derfor synes jeg ikke at det var relevant at få med. Selvfølgelig kan det godt lade sig gøre at være mere detaljeret, men det betyder ikke, at svarene er ubrugelige, hvis ikke man har beskrevet hvornår konjunkturerne initieres, hvis ikke man har nævnt hvad man sammenligner grænseværdier med og hvis ikke man har skrevet i hvilken henseende sammenligningsgrundlag kan retfærdiggøres.

Jeg kan sagtens gøre det, men det gør jeg bare ikke og derfor synes jeg ikke at jeg skal ændre det - især ikke fordi en fremmed, synes det. Det kan den enkelte selv vælge om han/hun vil gøre eller ej – uden at andre brugere herinde skal blande sig og bestemme hvordan de andres svar skal formuleres.

Vil opretteren af tråden gerne få den detaljeret, kan vedkommende sagtens spørge ind til det og så kan hun/han få det detaljeret, hvor jeg derefter også kommer til at nævne flere ting end min 'forsimplet version' i #1.

_{---
Mvh.
CookieXXD} 

...i #1 skriver du ikke simpelt og konkret; du skriver et postulat, som du ikke underbygger, hvilket faktisk - i alt fagligt og akademisk skriveri - er ubrugeligt.

Hej alle tusind tak fordi i gider hjælpe mig. hmm jeg har læst hvad i har skrevet og jeg er stadig lidt forvirret over hvornår der er tale om høj og lav konjunktur. #1 Cookie. skrev at Der er tale om høj konjunktur i Danmark når vores BNP vækst er over 2%, mens lav konjunktur så er under de 2%. Jeg kan selv huske at min lærer sagde det samme og skrev det på tavlen men ved siden af skrev han når bnp er på 0% og 1% så er det endten ingen, lav eller høj konjunktur og jeg ved ikke hvad er hvad. så vil Cookie være sød at forklarer mig det nermere fordi dit svar var det samme som  min lærer også sagde tusind tak. :-)
 

Hvad skal der dog at blive af ungdommen? - de kan ikke skelne skidt fra kanel! I GUDER!

Kendetegnene ved højkonjunktur er:

- Lav arbejdsløshed
- Højt BNP vækst
- Ofte relativ høj inflation
- Høj investeringslyst
- Forbruger tillid
 

Kendetegnene ved lavkonjunktur er:

- Øget arbejdsløshed
- Faldende vækst

Grænsen ved høj- og lavkonjunktur går i Danmark ved 2% af BNP. Det vil sige at produktivitet skal øges med 2% pr. år. Når væksten er på sit højeste, opstår der inflation (pengene bliver mindre værd), som også skete i Tyskland i 1920'erne

Det med BNP væksten på 0% og 1%, som din lærer skrev, kan jeg ikke lige overskue. Men jeg kan spørge ind til det og når jeg får svaret, kan jeg skrive det herinde igen. :-)

.............................................................................................................

Til Walras: Jeg synes det er på tide at slutte diskussionen her. Jeg var kommet for at hjælpe zainabmh og det har jeg stadig mere end gerne lyst til. Og som jeg skrev i #8 kan jeg ikke se noget forkert i at skrive simpelt, kort og konkret, hvor jeg heller ikke kan se noget forkert i, at skrive lange sætninger med svære ordvalg og fagudtryk som du gør.
Jeg har lagt mærke til, at de fleste brugere som har brug for hjælp, forstår tingene bedre og tager det til sig, ved at få det skrevet ned enkelt og konkret. - altså bare få svaret på deres spørgsmål, uden at gå til højre og venstre (kort sagt: blive i den røde tråd) og uden at bruge handelshøjskole ord.

Nå jo, og mange tak for at kalde mig skidt. Det var overhovedet ikke nedsættende og den kompliment skal jeg nok love dig, jeg aldrig glemmer. _{- (SARKASTISK)}

_{---
Mvh.
CookieXXD}

Tusind tak  for hjælpen Cookie dit svar var virkelig godt. :-)

#13 Selv tak. ;-)

_{---
Mvh.
CookieXXD}

Det er ikke et spørgsmål om sproglige formuleringer, det er et spørgsmål om substans. I de kommentarer, der er blevet markeret brugbart i denne tråd, er der knap og nap en smule, der er substantielt bidrager brugbart. 

Det er også derfor, at I roder rundt i procentsatserne og alle kommer med forskellige tal - indtil videre er 0-1 %, 1½ % og 2 % blevet nævnt, men I har end ikke så meget som nærmet jer en forklaring på, hvorfor disse tal bærer mening. En forklaring som er langt mere relevant end tallet i sig selv, når der ikke findes en almengyldig definition. Der er ej heller en, der har taget initiativ til at lave en figur, som måske kunne kaste brugbart lys på, hvilken grænse man eventuelt kunne sætte (figurer bidrager også forklaringsmæssigt).

I stedet er der blevet kastet om sig med en masse ubegrundede postulater. Et glimrende eksempel fra #12 "når væksten er på sit højeste, opstår der inflation (pengene bliver mindre værd), som også skete i Tyskland i 1920erne". Du har muligvis ret i begge udsagn, men du har vist glemt en variabel og som sådan derfor misforstået kausaliteten. Inflationen i Tyskland skyldtes ikke høj vækst i BNP men derimod en markant vækst i pengemængden (de trykkede penge!!), som skulle finansiere genopbygningen efter 1. Verdenskrig. Høj vækst i BNP skaber ganske vist et opadgående pres på priserne, men det er slet ikke nok til at skabe hyperinflation - faktisk er en smule højere inflation som følge af realvækst ganske naturlig og en ligevægtsskabende mekanisme, men det er hyperinflation altså ikke.

Hvis man begrænser sit kendskab til konjunkturer til, at der er lavkonjunktur, når BNP væksten er lavere end 2 %, må man have meget svært ved at forstå den daglige økonomiske debat. 

 :-)

#15 Som jeg skrev i #12 vil jeg gerne få afsluttet denne her diskussion. Jeg er her for at hjælpe, og ikke for at diskutere med en 21-årig mand, som faktisk opfører sig som en 6-årig lille dreng, der blærer sig i offentligheden med, at han fik bygget det højeste, men skæveste, faldende sandslot, mens de andres - eller lad os bare sige nogle af de andres - var korte og fine, men med bare få fejl i.

Du kom ind i denne her tråd, uden at svare på opretterens spørgsmål. Du kom faktisk kun ind og kritiserede mine svar, som faktisk blev bedømt brugbare, mens dine ikke blev. Og det kan jeg skam godt forstå. Det kan godt være at du svarer brugerne meget detaljeret og brugbart - på din egen måde - men denne her gang, var du ikke til nogen hjælp - overhovedet - hvilket faktisk - i alt fagligt og akademisk skriveri - er ubrugeligt.

Og dine så åh ikke nedsættende svar i denne her tråd og din profil tekst: Jeg har for *travlt i øjeblikket, så jeg duer ikke til at hjælpe for tiden, tilsammen har gjort det mere end bare klart, at du hellere vil bruge mere tid på at kritisere andre brugere, end at hjælpe.

_{---
Mvh.
CookieXXD}

Kan det undre, at man med faglig stolthed lader sig rive med, når usandheder tages som brugbare, imens kritiske sandheder efterlades i skyggen.

Hvis du sagde, at jorden var flad, ville #0 tro på det sålænge min forklaring om, at jorden i virkeligheden var rund, var mere besværlig at erkende.

I øvrigt kritiserede jeg ikke dit svar i #2 - jeg gav derimod begrundelsen for, at 2 % muligvis er et relevant skæringsmål. Det er begrundelserne og argumentationen, der giver point til eksamen!!! Postulater giver intet! Derfor er størstedelen af de råd, I giver ubrugelige. De skal bare udfordres lidt, så falder de sammen!

For at blive i din metafor: Du sætter tag på et sandslot, som du end ikke har lagt fundamentet til. 

Hvis I vil andet end at postulere, må I enten have en kilde (som I skal argumentere ud fra og ikke blot citere) eller selv have et argument på hånden, før I kan forvente, at det tages seriøst af andre end folk med samfundsfag på C-niveau - som ærligt talt ikke ved bedre. 

Der er så mange herinde, der tager fejl, når det kommer til økonomiske teorier, men hvis I ikke vil lytte, når teorien uddybes og kritiseres, så er I altså selv om, at I stagnerer i jeres uvidenhed. 

For tralvt, ja. Men lad os få en ting på det rene: Det er ikke jer, jeg kritiserer, det er jeres måde at argumentere og fremlægge teori på.

#18
 

Forstår du ikke dansk eller er du bare fatsvag? - Oh gud, måske har du brug for at få det læst højt op af din mor...

Diskussionen var slut for længst.

# 18 Jamen nu er det jo heller ikke en eksamen, det her. Det her er et lektieforum, som du kan se.

Det kan godt være, at du gav en begrundelse og argumentation for at højkonjunktur i DK er 2 % af BNP vækst, men du skriver at du ikke kritiserede mit indlæg ... men hvad kalder du så det her?

"Der er ingen definition, der siger, at grænsen imellem en høj- og lavkonjunktur sættes ved 2 % vækst i BNP. Årsagerne til, at vi ofte benytter den skæring i DK, er, at den gennemsnitlige vækstrate over en længere tidsrække kan udregnes til omtrent 2 %, mens Nationalbanken desuden sigter mod at opnå 2 % inflation. Men decideret at sige, at der er tale om højkonjunktur, når... er en forsimpling. Hvem siger i øvrigt, at konjunkturerne kun handler om BNP-vækst?"

^^ Her kritiserede du faktisk mit indlæg i #1 - og du kritiserede ikke bare det jeg skrev, du kritiserede også noget jeg overhovedet ikke har skrevet. Hvor du har fået det fra, ved jeg ikke ...

Arr. ... Det tror jeg ikke lige jeg gjorde. Som du kan læse i #16 så er dit faldende og med det mener jeg, at du ikke har bidraget med noget som helst i det her indlæg og opretteren har ikke fået gavn af dine svar.

2 sek. nu begynder du at blive en anelse dobbelt moralsk. Du vil have at jeg skal have kildehenvisninger med i mit svar, når du ikke gør det?? Det kan du godt glemme alt om, selv hvis du gjorde det, vil jeg ikke gøre det. Tror opretteren ikke på mig kan hun få kildehenvisningen, og som jeg også skrev i #8 tager jeg ikke ordre fra fremmed - især ikke fra en, med en så uordentlig tone som dig. Havde du i det mindste bedt om noget, ville jeg med glæde gøre det.

Jeg siger ikke at jeg aldrig tager fejl, for det gør jeg. Men bare det at skrive det til mig - i nogenlunde - ordentlig tone, vil helt klart få mig til at ændre det. Og jeg siger heller ikke at jeg er bedre end dig til samfundsfag, for det er jeg bare ikke. Dine kompetencer er samfundsfag, økonomi, statistik m.m. og der kan jeg ikke bare sige at jeg er bedre end dig, for jeg er stadig ikke færdig med min folkeskoleafgangsprøve!! Jeg har kun lært det grundlæggende og derfor siger jeg det er ærligt og lige ud; du har helt sikkert meget mere erfaring, med de ovenstående ting end jeg har.

Her er du endnu en gang dobbeltmoralsk du skrev: "I øvrigt kritiserede jeg ikke dit svar i #2" og "Det er ikke jer, jeg kritiserer, det er jeres måde at argumentere og fremlægge teori på."
Du starter med at skrive, at du ikke kritisere mig – eller mine svar i det hele taget - og derefter skriver du at du kritiserer min måde at argumentere og fremlægge teori på.

Det giver ingen mening...

_{---
Mvh.
CookieXXD}