velfærdsmodel.

Den universielle velfærdsmodel er jo defineret af den høje skatteprocent, og at de sociale ydelser er universielle og til alle uanset den indkomst man ellers har. Staten går altså ind og hjælper alle, og det er også her fordelene ved modellen er (økonomisk og sociallighed og at den så at sige er uafhængig af hvad der eller sker på markedet). Ulemperne ved modellen er, at den er forholdsvis dyr grundet den meget administration den kræver og som der også på det seneste har været noget oppe om, så kan det diskuteres om modellen hæmmer folk fordi det ikke er økonomisk fordelagtigt at arbejde (forid der i princippet ikke er den store forskel mellem kontanthjælp og lavtlønnet arbejde)

Hvis man skal sætte nogle stikord på hvad det betyder for Danmark så er det: mere skat, mere stat og mindre marked. 

En af konsekvenserne ved at have den universielle model er at middelklassen bliver større. 

Om vi har råd til en velfærdsstat? Det er der meget diskussion om, og jeg kan nok ikke komme med noget endegldigt svar, men det vil måske hjælpe dig at google dit spørgsmål og finde nogle debatter for at danne et overblik og danne din mening. 

Håber det hjælper lidt, ellers må du jo spørge lidt mere ind :) 

mange tak (:

Ja jeg har svært ved at knække nøden til det diskuterende spørgsmål angående om vi har råd ti velfærdsstat.

Har du set nyhederne? Hvorfor tror du, at de er ved at reformere hele velfærdssystemet? Har du læst i De Økonomiske Råds rapporter over dansk økonomi?

Det er ikke på Studieportalen (eller ved almindelig google), at man får svar på den slags spørgsmål. Det er ved at følge med i samfundet og ved at læse relevante rapporter.

Hej Nikolaj. 

Jeg kan godt forstå at du har svært ved at få hul på diskussionen om hvorvidt vi har råd til det velfærdssystem, som vi har i Danmark. Det er også en svær nød at knække - og som det knapt så pædagogisk bliver fremstillet af Walras ovenfor, er det et spørgsmål som der er meget debat om for tiden - formentlig netop fordi ingen rigtig kender svaret og derfor i stedet henviser til ideologiske overbevisninger om den optimale samfundsindretning. 

Jeg tænker at man kan vende spørgsmålet på hovedet og spørge, om vi har råd til at lade være? Hvad vil konsekvenserne være ved at opgive det sikkerhedsnet, som vores velfærdssamfund idag udgør - og hvad vil det eksempelvis betyde for den sociale ulighed, hvis vi havde en model der nærmede sig eksempelvis den Amerikanske, hvor basale ydelser såsom sundhed og uddannelse, er noget som den enkelte selv må financiere?

Når dette er sagt er det klart, at Danmark står overfor en lang række udfordringer på velfærdsområdet - ikke mindst fordi det system vi har, med høje sociale ydelser og dertil hørende højt skattetryk, bliver udfordret af både udefrakommende (eks. global konkurrence) og hjemlige(eks. en aldrene befolkning) problematikker.

Måske dette giver dit lidt at komme i gang på?

SMS 

tusind tak! Det satte skub i hjulene....

Mange mange tak.

Sidder lige tilbage med det sidste spørgsmål som jeg tænkte kunne afrunde hele balladen..

Hvilke konsekvenser har den universelle velfærdsmodel for den middelklasselige dansker og den rige dansker? 

nogle hurtige bud på denne?

Jeps. Jeg har lige skrivet stor SRP opgave omkring social mobilit og de forskellige velfærdsstaters indflydelse.

Den universele velfærdsstat udligner differencen mellem rig og fattig, således at selvom du bliver født ind i en mindre velstillet familie eller bare middelklassesfamilie, så har du pga. velfærdsstatens ydelser stadig muligheden for at kunne avancere socialt, altså f.eks. forbedre din sociale klasse (gå fra fattig til rig). 

Dette er en stor kontrast hvis du sammenligner med USA som bla. har den residuale velfærdssmodel, (liberalistisk). Her er mulighederne ikke ens for alle. Et eksempel er college uddannelsen, udgifterne til college er steget enormt henover de sidste 30 år, ja faktisk er de mere end tredobbelt, dette skyldtes en stigende inflation. - priserne stiger og det samme med lønningerne DOG er lønningerne ikke stegen ligeså markant. 

Det har den betydning, at især de mindre velstillede får store problemer med at sende deres børn på college pga. de store udgifter + deres velfærdsstat tilbyder ikke et socialt sikkerhedsnet, som bla. den danske (universelle velfærdsstat) gør. 

KONSEKVENSERNE for den middelklasselige og rige dansker kan jo diskuteres. Men umiddelbart er skatteprocenten jo enorm høj i DK og hvis man skal se det fra et mere højreorienteret synsvinkel, så er det jo de rige som betaler gildet (velfærdsstaten) pga. de betaler topskat. MEN på den anden side, så får de jo også gavn af mulighederne, det samme gælder middelklassen, ja alle i DK - fordi velfærdsstaten er universel (gælder for alle). 

Det er den f.eks. ikke i USA - det er kun de aller aller fattigste som kan have gavn af lidt velfærdsydelser, men de er slet ikke i nærheden af de danske.