Økonomisk kredsløb, spørgsmål.

Hvad sker der i det økonomiske kredsløb, hvis virksomhederne forudser bedre tider og beslutter at udvide produktionen.

produktionsudvidelse  → indkøb af produktionsudstyr →  import af produktionsudstyr  → negativ indflydelse på betalingsbalance → renten stiger som følge af den større efterspørgsel efter penge  →  flere medarbejdere ansættes → ledigheden falder → skatteindtægterne stiger.

Men for at virksomhederne begynder først at tjene penge når de bedre tider kommer.

Hvad sker der i det økonomiske kredsløb, hvis staten har et stort underskud og regeringen derfor får vedtaget nogle besparelser?

Der føres en kontraktiv finanspolitik, men det afhænger også af, hvordan besparelserne føres ud i livet.  Men store besparelser medfører at underskudet på de offentlige finanser falder.  renten falder som følge af mindre efterspørgsel efter penge. Arbejdsudbudet falder som følge af de offentlige besparelser →  ledigheden stiger → færre skatteindtægter → Forbrugerne holder igen på deres penge  → Ledigheden stiger yderligere → betalingsbalancen forbedres som følge af  mindre forbrug.

3. Hvad sker der i det økonomiske kredsløb, hvis husholdningerne forudser vanskelige tider og begynder at spare op. Hvordan kan finanssektoren forventes at reagere på større besparelser over længere tid?

Forbrugerne holder igen på deres penge  → Stort udbud af penge + mindre efterspørgsel efter penge som følge af produktionsnedgang → renten falder→ Ledigheden stiger yderligere → betalingsbalancen forbedres som følge af  mindre forbrug. 

Tak, det er nogenlunde det jeg har skrevet selv, men super at se det på den måde også, så ja - tak :)

Mon ikke man skal gribe det en smule mere stringent an?

1. Hvad sker der i det økonomiske kredsløb, hvis virksomhederne forudser bedre tider og beslutter at udvide produktionen. Hvilke forudsætninger skal der være, for at virksomhederne kan gå i gang med udvidelsen.

Forudsætningen er ganske enkelt den, at de skal kunne fremskaffe kapital til at finansiere de investeringer, som de ønsker at lave. Finansieringen kan findes på mange måder alt efter, hvilken virksomhed der er tale om, hvordan ejerstrukturen er, og hvordan virksomhedens økonomi er.

Såfremt det kan lade sig gøre at fremskaffe tilstrækkeligt kapital, vil opsparingen i samfundet falde, og det vil få den nominelle rente til at stige. Til fastholdt inflation vil også realrenten til at stige, hvilket gør det mindre attraktivt at investere, idet realrenten er alternativomkostningen ved at investere i reale aktiver. Realrenten vil således stige, indtil det ikke længere er forventes rentabelt at investere i sådanne. Det øgede nominelle rente kan muligvis bevirke, at husholdningerne sparer mere op (substitutionseffekten) eller mindre op (indkomsteffekten) - dette er dog ikke muligt at sige a priori. 

Efterhånden som kapitalapparatet akkumuleres, vil marginalproduktet på arbejdskraft øges, og det vil da blive rentabelt at ansætte nye arbejdere. Når produktionsfaktorerne således er forøgede, vil det slå over i en øget produktion, hvilket på aggregeret plan betyder, at realindkomsten øges.

Når realindkomsten øges, vil skatteindtægterne øges, men det vil privatforbruget også. 

Og så kan I selv fortsætte. Det handler om at være stringent. I øvrigt skelnes der ikke rigtigt imellem lang og kort sigt (kan kapital opbygges på kort? hmmm, måske, måske ikke). Der er mange overvejelser som er værd at nævne.

Tak - det er virkelig super det der!

Dog er jeg lidt i tvivl om det sidste spørgsmål; 

Hvordan kan finanssektoren forventes at reagere på større besparelser over længere tid? 

Det jeg har skrevet indtil videre er lidt mærkeligt, evt. nogen ideer?