Samfundsfag

Tidspres...

14. september 2003 af SP anonym (Slettet)
Okay - jeg skal svare på tre spørgsmål i samf, men kan ikke rigtig nå at lave research.. Så det ville jo være meget nemmere hvis noegn bare lige vidste det :o)

1: Hvilken rolle har England, under ledelse af Blair, spillet under Irak-krigen?
2: Hvilken general holdning havde Englands borgere til den her krig?
3: Bush og Blair... Hvad er der med de to...

Er det ikke lige noget for dig Kaare (har fulgt lidt med i dine svar rundt omkring...) :o)

Brugbart svar (0)

Svar #1
14. september 2003 af Kaare (Slettet)

Jeg svarede jo vist på noget i samme stil før... det her link: http://www.studi.dk/forum/?vis=viewmsg&id=11449

Men det var selvfølgelig ikke helt det samme så...

1: England har naturligvis til en vis grad spillet en militær rolle i Irak. England var i lang tid jo den eneste af USA's allierede der ydede et militært bidrag af betydning til krigen. Men målt i størrelsen af styrken har England og for den sags skyld den samlede koalition der støttede USA spillet en ret lille rolle. Jeg kan ikke huske de nøjagtige tal men jeg mener Englands bidrag lå på ca. 20000 mand mod en styrke fra USA der var en 5-6 gange større. Men det er klart at det da har haft en vis betydning ikke mindst fordi England jo også har bidraget med administrative kræfter - de har så at sige kunnet mindske det område USA behøves at bekymre sig om. Jeg mener det er en polsk styrke på ca. 10000 mand der også opererer i Irak nu og tilsammen betyder de to landes bidrag at USA kun administrer (så vidt jeg husker) ca. halvdelen af Irak inklusive området omkring hovedstaden. Men langt vigtigere end det militære bidrag har det jo selvfølgelig været at England har ydet moralsk støtte. Det er der også en del andre lande inklusive Danmark der har men England har været den eneste af rigtig betydning fordi titusinder af mand trods alt viser et vist engagement i krigen. England har været Bush's bro til Europa i den forstand at han har kunnet fremstille krigsindsatsen overfor resten af verden som værende ledt af USA i koalition med den progressive del af Europa. Han fejede jo lande som Frankrig og Tyskland af vejen ved at henvise dem til "det gamle Europa". Bush har altså kunnet opbygge en bevidsthed hos amerikanerne om at den relevante del af Europa faktisk har støttet krigen hvilket er et enormt moralsk plus.

2: Der var vist et flertal mod krigen undervejs... jeg mener faktisk at der var en mere eller mindre konstant stemning mod krigen. Det har jo meget været et spørgsmål om Blairs troværdighed og hans misbrug af efterretningsrapporter. Det der skabte velviljen overfor krigen i USA var jo tanken om at Irak faktisk udgjorde en stor trussel mod selve USA. Bush formåede at overbevise amerikanerne om truslen men Blair formåede ikke at overbevise englænderne om en tilsvarende trussel mod England. Der har jo også været forskellige forudsætninger for England har ikke tænkt i terror i samme grad som USA har efter 11. september.

3: Err.... godt spørgsmål :) Jeg har ikke rigtig noget godt bud på om der egentlig er noget venskab der eller om det er rent taktisk alliance. Det er svært at sige for begge de to har jo spindoctors der nok skal sørge for at de får kommunikeret det rette billede udadtil lige meget hvad sandheden er. Men jeg synes ikke nødvendigvis der er nogen grund til at læse et venskab ud af Blairs handlinger... jegm ener det kan forklares lige så nemt på den måde jeg gjorde i den anden tråd.

Svar #2
14. september 2003 af SP anonym (Slettet)

Tak tak tak tak... Your are a lifesaver....

Brugbart svar (0)

Svar #3
15. september 2003 af Kaare (Slettet)

No problem :) Og husk så at oprette en profil også :)

Svar #4
15. september 2003 af SP anonym (Slettet)

Har prøvet er ikke helt sikker på hvor det gøres henne...

Brugbart svar (0)

Svar #5
15. september 2003 af *A* (Slettet)

bare tryk på et link nede i højre hjørne, det er ikke så svært

Svar #6
22. september 2003 af SP anonym (Slettet)

Højre hjørne?? Ja kald mig dum men jeg kan ikke finde det :o)

Svar #7
22. september 2003 af SP anonym (Slettet)

Sorry... Har lige fundet det... Nu må du kalde mig dum..

Brugbart svar (0)

Svar #8
22. september 2003 af Kaare (Slettet)

Nah... ikke dum men måske lidt langsynet :)

Skriv et svar til: Tidspres...

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.