Erhvervsret

Casehjælp!

17. april 2012 af blackbetty (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Jeg har fået følgende case i erhversret, og mangler input til løsningen.

 

En virksomhed besluttede 1.5 at omdekorere kantinen. Dette betød, at der skulle males, indkøbes nye møbler og indkøbes ny kunst til væggene.
Kunsten til væggene (malerier eller relieffer) har de givet personalets kunstforening lov til at vælge og indkøbe, dog med den klausul, at der skal være 6-8 stk. til max 250.000 kr.
Samtidig er det slået fast fra indretningsarkitektens og ledelsens side, at de skal være i lyse, glade farver og at der ikke må være utugtige eller religiøse motiver derpå, idet man ikke ønsker at fornærme nogen, eller give anledning til anden utilfredshed.
Da kantinen står færdig 1.7, er den lyst og dejligt indrettet. Billederne er dog ikke hængt op endnu, da der er billeder i overskud pga. en misforståelse:
Kunstforeningen har 1.6 indkøbt 6 billeder fra en lokal kunstner, der er kendt for at forarge gennem sine penselstrøg. Motiverne er inspireret af skabelseshistorien men personerne på billederne er sat i situationer fra det gamle, frisindede, Rom. Den samlede pris er 210.000 kr.
Samtidig har personalechefen (også 1.6) indkøbt 7 billeder fra en anden lokal kunstner, (240.000 kr) Denne kunstner er kendt for sine depressive motiver med fiskere.
Virksomheden vil ikke betale for nogen af billederne.


Hvordan skal sagen/sagerne løses?


Svar #1
18. april 2012 af blackbetty (Slettet)

Nogle der kan hjælpe?


Brugbart svar (2)

Svar #2
18. april 2012 af Roman Garcia

Du skal ind og kigge på fuldmagtsreglerne.

Har du et forslag til løsning?


Svar #3
19. april 2012 af blackbetty (Slettet)

Jeg har skrevet aftaleloven paragraf 10 + 11 i forbindelse med kunstforeningen og paragraf 10 stk 2 i forbindelse med personalechefen. Er den helt gal?


Brugbart svar (2)

Svar #4
19. april 2012 af Roman Garcia

Nej, men det kommer jo an på den argumentation du bruger for anvendelsen af de specifikke bestemmelser.


Skriv et svar til: Casehjælp!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.