Engelsk

Apartheid

10. maj 2012 af Cait (Slettet) - Niveau: 10. klasse

Hej :)

Jeg har trukket "South Africa" til mundtlig eksamen i engelsk, og jeg har valgt at snakke om Apartheid.

Dog ved jeg ikke særlig meget om emnet, og jeg kunne godt tænke mig at snakke lidt om hvad kultur- og samfundsforskellene er mellem Syd Afrika og andre lande; f.eks. hvordan man kan sammenligne Apartheid med racismen der var i USA.

Er der nogle der evt. kort kan beskrive for mig:

Hvad var Apartheid?

Hvordan endte det?

Ligheder mellem USA og Syd Afrika mht. racisme og race adskillelse?

Jeg leder egentlig bare efter inspiration til hvad jeg kan sige, da jeg i forvejen har en god idé om hvad jeg gerne vil gå ind på :)

Det kunne også være fedt at høre om folks mening. Hvad synes i om Apartheid? Hvordan ville i have det med det? osv.

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
10. maj 2012 af rakijovic

Du ved ikke særlig meget om emnet, men du har en god idé om hvad du gerne vil komme ind på. Mhmmhmm...

Dét du efterspørger er at nogen rent faktisk gider lave din research for dig. Dér må jeg, på virkelighedens vegne, komme med et rungende 'nope, sweetheart'. Din eksamen; dit emne; dit arbejde. Du kan sagtens få hjælp fra os kyndige hjælpere til at udforme en (intern) disposition over din fremlæggelse og / eller finde underemner, men ligefrem at lave benarbejdet for dig? Eeeeh...nej.

Så har vi disse evige folkeskoleavlede "meninger" om alt og alle; drop dem, thi de er fuldstændig irrelevante. Skal du endelig snørkle en meningsmåling ind i det hele, sørg da for at bruge neutralt sprogbrug – ikke noget med "I think, I believe, my opinion", la-di-da.

(Sydafrika; apartheid; raceadskillelse. 'At høre om nogens mening' svarer ret beset til at høre en mening om en mening; det du mener er 'at høre nogens mening'. En ikke uvæsentlig forskel.)

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Svar #2
10. maj 2012 af Cait (Slettet)

Jeg leder ikke efter nogen til at gøre arbejdet for mig, jeg leder bare efter hjælp til at se om jeg går i den rigtige retning med mit emne.

Jeg er ked af det hvis det virkede som om jeg ville have andre til at gøre det hele for mig. Nu hvor jeg læser på det jeg har skrevet, kan jeg godt forstå hvorfor man ville tænke sådan om mig :) Undskyld  

Det her er de ting jeg vil snakke om:

Reasons for choosing this sub-topic

What was Apartheid? (How the history of the country and the legal system created the racial segregation)

How did it end? (Reforms in reaction to public uprisings and the rise of Nelson Mandela to office)

Comparisons (USA / Denmark)

Opinions

Jeg har ikke brug for svar på disse spørgsmål :)

Jeg vil bare gerne sikre mig at jeg snakker om de rigtige ting.

 

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #3
10. maj 2012 af rakijovic

Nå, på den måde. Godt så. :o)

Det ser ganske fornuftigt ud. Inden du kaster dig ud i en redegørelse om selve apartheid bør du imidlertid hurtigt ridse Sydafrikas historie op. Ikke en eller anden ottetimerstale à la Fidel Castro, men en hurtig omtale af den hollandske og britiske kolonisering, med efterfølgende stempling af de indfødte som andenrangsborgere og ultimativt segregationen af de hvide og de sorte (heraf ordet apartheid, hvilket er afrikaans for netop 'segregation', men det ved du formentlig allerede) vil gavne din sag.

Dernæst en kort opsummering af forsøgene på at vælte apartheidsystemet, eller i det mindste opnå lempelse af de gældende apartheidlove (her er det fristende bare at smide Mandela på banen, når han nu er så ikonisk som han er, men undersøg de øvrige reforminsisterende kræfter, fx ANC som helhed). Du afslutter selvsagt med at gøre rede for systemets undergang og afvikling, ganske som du selv foreslår.

Min første tanke var at droppe USA-sammenligningen og i stedet se nærmere på de andre britiske kronkolonier (fx Australien og Ny Zeeland (New Zealand hedder det vistnok på nudansk – fred være med det...)), men jeg gik hurtigt væk fra det igen. I bund og grund er det jo blot de samme koloniherrer der lavede det samme p*s, bare på et andet kontinent.

Racesegregationen i USA er straks mere interessant pga. dets indre hykleri; meningen med Uafhængighedserklæringen var netop at skabe et nyt, frit land, hvor alle var ligemænd og ingen skulle være nogen underdanig. "Sjovt" nok levede slaveriet imidlertid i bedste velgående i denne nyfødte frihedsborg; slaverne blev først frigjort i 1848, men vi skulle helt frem til ultimo 1960'erne før USA's politiske apparat havde tildelt lige borgerrettigheder til de hvide såvel som de sorte. For at parafrasere George Orwell: "alle mennesker er lige, men nogle er mere lige end andre"

Mine strøtanker om det hele. Jeg håber du kan bruge det til noget. :)

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Svar #4
11. maj 2012 af Cait (Slettet)

Du har været til stor hjælp :)

Tak!


Brugbart svar (2)

Svar #5
11. maj 2012 af Andersen11 (Slettet)

#3

Det var nu i Danmarks besiddelser, at slaveriet blev afskaffet i 1848; i USA blev det først afskaffet ved Borgerkrigens ophør i 1865.


Brugbart svar (1)

Svar #6
11. maj 2012 af rakijovic

Ups...ganske rigtigt, hr. Andersen. Mea (maxima) culpa.

(Forkert land, men korrekt årstal – hmm, jeg fristes til at bruge elevernes "bare-det'-no'enlunde-rigtigt"-mantra og ræsonnere at jeg kun tog halvt fejl, haha!)

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Brugbart svar (1)

Svar #7
11. maj 2012 af COLDPLAY96 (Slettet)

Se filmen Goodbye Bafana.


Skriv et svar til: Apartheid

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.