-ismerne?

Socialisme mener overordnet at vi alle er og skal være lige. produktionsmidler såsom fabrikker skal være statsstyret og goderne skal fordeles ligeligt til alle. Socialisme mener, at individet er svagt og at mennesket skal frigøres fra klassesamfundet og dets modsætninger (modsætninger såsom arbejder og kapital, og statsmagt og befolkningen).

Liberalisme tager udgangspunkt i det harmoniske samfund (altså at samfundet ikke har modsætninger, som socialismen mener den har). Liberalisme mener, at individet er stærkt og fornuftigt, til selv at kunne tage egne beslutninger og derfor mener liberalister at individet har specifikke frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed, religionsfrihed, friheden til at have egen ejendom osv.
Ifølge liberalismen er mennesket egoistisk og sin egen lykkesmed og samfundet skal give individet frihed til selv, at kunne få succes. Ved at en får succes, vil der "drysse" lidt ned på andre og selv kæmpe sig derop og dermed skabes der vækst og fremgang i samfundet. Derudover mener liberalisterne, at markedet skal være frit og at det frie marked kan løse problemerne selv. Staten skal være så minimal, at de kun er der for at holde styr på at man befolkningen ikke bryde lovgivningen såsom at slå hinanden ihjel.

Liberalisme og socialisme er ikke næsten det samme, snarer hinandens modsætninger ;)

Nationalisme er en ideologi, hvor individet får sin idenditet ud fra sin nationalitet (nogle er danskere, andre svensker osv.) Der er specifikke ting, som kendetegner en nation såsom fælles historie, sprog og religion. 

Konservatismen er en ideologi, hvor man helligere sig gud, kongen og fædrelandet. Man ønsker ikke at skabe revolutionære ændringer, men helst bibeholde samfundet som det er. Derfor vægter traditioner højt i konservatismen og indivdet er svagt. At samfundet fungerer er det vigtige og alle bliver født til at varetage en rolle, som får samfundet til at fungere (bliver du født i en håndværer familie, er din rolle at være håndværker osv.)

lidt i samme spor er fascismen; samfundet er det vigtige og individetet er relativt. Dog er fascismen en ideologi, som også tager skarp afstand af socialisme, liberalisme og demokrati og tyr gerne til voldelige metoder. 

Håber det hjalp lidt :)

Det er en udbredt misforståelse herinde, at kapitalisme er en politisk ideologi. Det er det ikke.

Kapitalisme er den måde, hvor på vi har indrettet vores produktion, markede, bytteforhold og valuta (og mere til).

Alle fra Dansk Folkeparti til Socialistisk Folkeparti er tilhængere af kapitalismen i mere eller mindre grad. Men det har ikke noget med en politisk ideologi.

#1's udlægnign af socialisme er meget forsimplet, og ikke korrekt i mine øjne.

Marxismen ser ikke individet som værende svagt, men retter fokus mod kollektivet. Til gengæld opfatter man individet som fremmegjort under de herskende produktionsforhold (kapitalismen).

Det er heller ikke rigtigt, at socialismen vil en nationalisering af produktionsmidlerne. Man ønsker en socialisering af produktionsmidlerne, hvor det er arbejderklassen der overtager den direkte kontrol med de produktionsmidler de allerede betjene. En nationalisering betyder bare at staten er kapitalisten, og det gør ingen forskel (i hvert fald ikke i forhold til udbytningen i det lange løb).

Klassekampen er drivkraften i den socialistiske verdensopfattelse, og skellet går mellem arbejderklassen og borgerskab.

Alle mine gennemgange af ideologierne er forsimplede, da det var mine egne noter jeg lige kopierede, så det kunne give en ide ;)

#2
Jeg vil nu mene, at socialismen ser individet som svagt/ufornuftigt, hvorimod det er stærkt i gruppe/kollektivt. Men ret mig endelig, hvis jeg tager fejl. Det er bare den opfattelse jeg får af mine egne samfundsfagsbøger og fra nettet :)

Og så er det rigtigt angående nationaliseringen. Ved ikke hvorfor jeg skrev det dengang, men godt det lige blev rettet igennem ;)

#3.

Mht til det svage individ, så tror jeg du har den opfattelse, fordi du ser socialismen som værende en modsætning til liberalismen på alle punkter. Socialismen (i hvert fald i en marxistisk/leninistisk tilgang), ser ikke mennesket som værende hverken svagt eller stærkt. Det hele afgøres jo af, hvor man er placeret i forhold til produktionsmidlerne. Med andre ord er det ens klassemæssige baggrund der er determinerende. Jeg kan ikke finde nogen steder, hvor Marx mener at mennesket som væsen er ufornuftigt. Det modsatte gør sig faktisk gældende, da man jo netop gennem socialismen kan få en fornuftig og rationel produktion uden kriser og konjunkturudsving som er kendetegnende ved "det frie markede".

Generelt skal man passe på med at kalde folk det ene eller andet, for det er i bund og grund en sammenblanding af politik og etik/moral.