Ødipus-komplekset - begrænsninger/mangelfuld?

Hejsa

Jeg ville høre, om I har gjort jer nogle tanker om Ødipus-kompleksets begrænsninger eller mangelfuldhed i forhold til dét at beskrive børns dannelse af kønsroller i den fallisk-ødipale fase, som er omkring 3-5-års alderen?

Indtil videre har jeg følgende:

Forældet - teorien er udarbejdet af Freud i starten af 1900-tallet. Flere ting har ændret sig siden da, inklusiv familieformer (ikke længere patriarkalsk familieform), ligestilling (Freud skildrer penis som "magtsymbol", hvilket ikke er den gængse opfattelse i dag, hvor vi i højere grad har ligestilling).

Subjektivt - det siges, at Freud i sin barndom har haft seksuelle fantasier om sin mor. Muligvis har han udarbejdet teorien for at kunne retfærdiggøre disse tanker som noget normalt. Altså: i desperation har han forsøgt at retfærdiggøre sine egne handlinger og tanker vha. teorien "Ødipus-komplekset".

Bevis - teorien er udarbejdet ud fra interviews med børn i den fallisk-ødipale fase. Dette kaldes en kvalitativ undersøgelse, da Freud har udspurgt dem "face-to-face". Dette komplicerer dét at generalisere teorien, da det jo lige så godt kan have været et "lucky-punch", da han interviewede pågældende barn. Han har med andre ord ikke nogle håndfaste beviser, og det er langt fra sikkert, at de ting Freud fortolkede ud fra barnets handlinger og ord også gælder for resten af børnene i verden.

Jeg må ærligt talt side, at jeg på nuværende tidspunkt har tømt hovedet.

Hvis I vil være så venlig at komme med feedback, og muligvis endnu bedre: måske med nogle nye idéer, som jeg kunne undersøge nærmere.

OBS: Jeg er især usikker på, om dette kan bruges som begrænsninger i forhold til beskrivelsen af børns dannelse af kønsroller. Dette er vel kun begrænsninger i selve undersøgelsen, altså om den kan tages seriøst i dag?

På forhånd mange tak!