Ondskab/evil

Du kunne evt. starte med at definere good og evil. Kom lidt ind på religion og moraler. Evt. også Freud. At man måske lever i et samfund, hvor det er svært at skelne mellem godt og ondt.... Håber det var lidt insp.

Når man sidder og læser om ondskab og om onde mennesker, kan man jo godte sig over at man selv er "good".

Tror faktisk, at det er fordi det betager os! -At det er fordi, noget går udenfor rammerne.

Det kan sammenlignes med realityshows, hvor folk som Amalie fra paradise hotel, gør sig selv til grin. Det er jo ikke vildt sejt, -og nej, hun har ingen humor. Vi bliver bare betagede, af at se hvor akavet en situation, kan stå til, så vi som seer kan more os over, at en anden person står i en dårlig situation. Vi står nemlig på sidelinjen, sammen med alle dem, der rækker fingre af "klassens klovn", og føler os overlegne.

Ondskab tager jo form af mennesker, som Hitler, stater, kriminelle.

Vi får jo medfølelse med ofrene, hvilket gør, at vi som mennesker lader nysgerrigheden, og vores retfærdighedssans tage over, for at finde ud af, om denne morder, virkelig havde ret til at gøre som han eller hun gjorde.

Det betager os, at se folk gå udenfor rammerne, og ligesom Hitler erklære at jøder er undermennesker -hvilket er meget ondskabsfuldt!! Det betager os at se ondskab, fordi det er noget vi til dagligt bekæmper. Noget vi lære i skolen, børnehaven og af vores forældre, at vi skal bekæmpe. De mennesker der derfor udøver ondskab og vold, går udenfor rammerne, og fanger derfor straks vores opmærksomhed -Menneskets nysgerrighed

-Det var min teori xD