Afsætning

Markedsføeringsplan

14. juni 2012 af green2yellow (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej alle!

 

Jeg har et lille problem her, og kan ikke rigtig komme igang, måske fordi jeg ikke helt forstår spørgsmålet:

Forklar hvilken forskel der er på markedsføring af sko til en forbruger, og til en skobutik, der skal sælge skoene videre?


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. juni 2012 af MaibritG

Du skal ind og undersøge hvilke forhold, der spiller ind på hhv. BtC- og BtB-markedet. Der er jo forskel på om du skal sælge til virksomheder kontra kunder - især i forhold til f.eks. parameteret "promotion" (de 4/7 P'er).

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (1)

Svar #2
27. juni 2012 af studerende07 (Slettet)

Jeg er enig i at de to fundamentale ting at kigge på her er b to b og b to c markedet.

Men du kan også vende det om og spørge dig selv, hvordan du selv ville reagere hvis du stod i enten den ene eller den anden situation.

1) B to c. 'Business To Consumer". Virksomheden vil gerne sælge et par sko til dig. Hvis vi antager at du skal ud og købe dig nogle lækre sko. Hvad betyder så noget for dig?

Hvis vi nu tager de berømte Christian Louboutin sko, der kan få enhver kvinde til at savle bare ved synet af dem, på samme måde som de fleste drenge savler over Megan Fox, når hun sælger mobiler: http://www.youtube.com/watch?v=gNcdu3w9m1g

Du ved godt hvor jeg vil hen... mobilen bliver ikke solgt på den funktionelle værdi her til os drenge.. vi køber den fordi brandet låner ethos af megan fox... "Celebrity Endorsement"... Man sælger ikke brandet på grund af den funktionelle værdi (mobilen kan gå på nettet hurtigere end konkurrentes, dens lydkvalitet er bedre en konkurrentens osv), men på dens symboliske... hedoniske værdier... Mobilen siger noget om en livsstil... Ergo, skoene siger noget om dig. Du Kører Toyota Prius fordi du tænker på miljøet. Du går med Levis jeans, fordi du vil vise din lidt udfordrene stil frem. Ligesom Coca-Cola fx siger noget om den amerikanske livsstil... Og så er vil tilbage til louboutins sko... Hvad betyder de for dig? (Nu fik jeg ikke lige tjekket om du er en pige eller en dreng. Hvis du ikke er en pige, så prøv at sætte dig ind i din kærestes tankegang omkring dem. Så vil du forstå hvordan man sælger sko. Det er ikke det funktionelle, men alt det udenom)

Det der betyder noget er stilen.... Man kan føle sig som en celebrity hvis man har dem på... Hvis det er nike, så kan man føle sig som en topatlet... osv. Det handler meget om følelser, når vi snakker om b to c. Ethos Pathos Logos. Disse 3 appelformer kan du også tage op her...

2) B to B. Ok. Du er en kinesisk skobutik, der sælger alt slags sko. Hvorfor skal du netop købe sko fra en leverandør i Frankrig? Hvad er det der er vigtigt her? Det er tillid. Ethos. Leverandørens troværdighed. At skoene kommer i tide. At skoenes kvalitet er i orden. At dine kunder som køber skoene ikke brokker sig, når du sælger til dem. Hvordan sikrer man denne tillid? Den markedsføring sker face to face. Personen fra Frankrig kommer til dig, eller du kommer til ham. Han viser sig skoenes kvalitet. Han fortæller om de medarbejdere der laver dem - at de ligger en sjæl i arbejdet. Hver eneste ting skal være i orden. At kvalitet betyder alt - men også at de laver det billigst muligt, sådan så du kære skobutik kan købe dem billigst muligt af ham. Når du har fået tillid til ham og køber hans sko og sælger dem videre, hvordan markedsfører han så nye sko til dig? Direct Mail. "Hello Yang! Thank you for visiting me last month. It was a pleasure to talk with you again. (En masse politisk snak. Man plejer sine relationer gang på gang) Så til sidst, fortæller han dig om at de er begyndt at lave nogen helt nye sko... som er bedre på den og den måde... De er mere slidstærke... Hvis du har lyst til at han sender dig et par gratis, så du kan prøve dem... så kan du ringe på det kendte nummer: +40454 5487874... Du ringer. Du får skoene. Du kan lide dem. Du snakker med dine kunder om dem. De kan lide dem også. Du bestiller en masse...

En anden måde han kan gøre det på, er at invitere dig til messe i Paris, hvor han viser mange nye sko for en række andre små skobutikker også... Så kan du diskutere med en masse folk om om hans sko er værd at købe...

 

--

Håber det gav et par ideer. Men ja, søg lidt på nettet. Læse ob b to b markedet og b to c markedet og om hvordan man brander sko. Held og lykke! :-)


Skriv et svar til: Markedsføeringsplan

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.