Samfundsfag
Validetet og reliabilitet
Hej
Nogen der med lette ord kan forklare mig hvad disse ord helt præcis betyder.
Jeg ved validetet = gyldighed
og reliabilitet = pålidelig
Tænker bare er det ikke næsten det samme...hvis nogen er gyldig er det vel også pålideligt??
Nogen der kan bruge begge ord i samme eksempel??
Takker på forhånd ;)
Svar #1
15. juni 2012 af NikolajOlsen
Validitet handler om, hvorvidt ens konklusioner er gyldige. Man kan dele det op i intern og ekstern validitet, hvor intern validitet handler om, hvorvidt den sammenhæng, man konkluderer eksisterer, den er rigtig, eller om der er andre faktorer, der kan have betydning. Eksempelvis kunne det være, hvis man konkluderer, at indvandrere begår mere kriminalitet end danskere. Hvis man ikke har kontrolleret for uddannelse, så medfører det lavere intern validitet.
Den eksterne validitet handler om at generalisere. Det kan eksempelvis være, hvis man har lavet en spørgeskemaundersøgelse, så skal man sørge for, at der er sammenhæng mellem, hvor mange og hvem, man har spurgt og hvor meget man konkluderer.
Reliabilitet handler om, at andre skal kunne gennemføre samme undersøgelse og komme til samme resultat. Det medfører, at man fremviser dokumentation for, hvordan man har båret sig ad. I eksemplet med spørgeskemaundersøgelsen, så skal det fremgå, hvilke spørgsmål, man har stillet, men det handler også om, at hvis respondenterne bliver spurgt igen, så skal de svare nogenlunde det samme.
Man kan ikke automatisk slutte, at hvis en undersøgelse er valid, så er den også 'reliabel'/pålidelig. Omvendt kan man sige, at hvis undersøgelsen ikke er valid, så kan den ikke være reliabel.
Skriv et svar til: Validetet og reliabilitet
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
