Erhvervsret

Hvad er en tredjemand?

20. juni 2012 af sorenemborg (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej derude,

 

Skal op til erhvervsretseksamen på HHX i morgen og har valgt at fortælle om Mellemmandsaftaler (fuldmagt med og uden særlige kendetegn).

Ved fuldmagt med særlige kendetegn er der jo en tredjemand, og jeg er lidt i tvivl om, hvad det egentligt er.

Har lavet et eksempel:

Thomas arbejder som salgsassistent i en vinbutik. Han har fået at vide af sin chef, Magnus, at han ikke må sælge to specifikke flasker vin, da Magnus selv skal have dem med hjem dagen efter. Han synes dog, at de skal blive stående i butikken som en del af en udstilling. Magnus tager senere på dagen til et møde, hvor Thomas nu er alene i butikken. Endelig kommer der en kunde ind, som vil købe begge flasker vin, og Thomas giver efter, da det vil pynte på dagens omsætning. Da kunden er på vej ud af butikken, kommer Magnus tilbage fra sit møde, og spørger Thomas, hvad kunden har købt. Thomas forklarer herefter, at han har solgt de to flasker vin. Magnus bliver vred og når at fange kunden, inden denne forlader butikken. Magnus forlanger at få de to flasker vin tilbage, men det vil kunden ikke finde sig i.

 

Jeg ved allerede, at der er tale om en stillingsfuldmagt, og jeg opstillet følgende:


Fuldmagtsgiver (FG) = Magnus

Fuldmagtsmodtager (FM) = Thomas

Bemyndigelsen = Thomas må sælge butikkens varer, men ikke de to specifikke flasker vin

Legitimationen = Thomas må sælge butikkens varerne i butikken. Ligger i ansættelsen som ekspedient

 

Nu er jeg bare lidt i tvivl om, hvem tredjemanden er. Er det ikke Magnus, da han er butiksejer?


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. juni 2012 af Moderatoren

tredjemand: JURA person, virksomhed eller andet der er (mere eller mindre) udenforstående part i en sag, et forhold el.lign.

Svar #2
20. juni 2012 af sorenemborg (Slettet)

Okay, så tredjemanden i mit eksempel må altså være kunden?


Brugbart svar (1)

Svar #3
20. juni 2012 af Moderatoren

Det tænker jeg, da denne må være udenforstående.


Svar #4
20. juni 2012 af sorenemborg (Slettet)

Ja, præcis. Mange tak for hjælpen.


Skriv et svar til: Hvad er en tredjemand?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.