Andre fag

Jura - om fuldmagt

01. november 2012 af ChrisKbh (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej.. Jeg er færdig med alle jura opgaver som jeg har, men sidder fast ved en.. Håber at nogle kan hjælpe..

 

Firmaet „Fun und Spass“ (FS) lever af at sælge legepladser til private og til offentlige virksomheder. FS var særligt interesserede i at indgå aftaler med offentlige institutioner, da de var gode betalere, selv om beslutningsprocessen ofte var meget lang og besværlig. I maj måned fik firmaet 2 gode aftaler. Først blev der indgået en aftale med Midtfjord kommune. Kommunen stod i den situation, at deres lejemål snart ville udløbe, og at de derfor skulle bygge nye børnehaver med tilhørende legepladser. Aftalen gik på, at FS skulle opstille 3 legepladser til en værdi af i alt kr. 125.000,-.

Den anden aftale blev indgået med en børnehave, Tusindfryd, i Egestrup kommune. Aftalen blev indgået med formanden for forældrebestyrelsen i den kommunale institution og lød på kr. 32.000,-. Aftalen kom som et resultat af en lang række besøg på institutionen, hvor diverse politikere og embedsmænd havde været med. Den 4. maj. blev FS ringet op af formanden, Finn, som bad FS komme forbi børnehaven dagen efter. Det gjorde direktøren for FS, og aftalen blev underskrevet.

Da maj måned var ved at blive til juni, fik FS et par ubehagelige overraskelser. Midtfjord ville ophæve aftalen, da det pludseligt blev muligt at forlænge lejemålet for de eksisterende institutioner. Desuden var en ny prognose lavet, der viste et faldende børnetal. Kommunen mente derfor, at forudsætningerne for at indgå aftalen ikke længere var til stede.

Børnehaven tusindfryd ville også ophæve aftalen. Formand Finn havde aldrig haft fuldmagt til at indgå aftalen, da det er en kommunal institution, og det derfor er kommunaldirektøren der indgår den slags aftaler.

Kan FS fastholde de 2 aftaler?

Tusind tak på forhånd :)

 

Mvh

 

Chris

 

 

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
01. november 2012 af Roman Garcia (Slettet)

Kan aftalen fastholdes? Ja.

Spørgsmål uden begrundet forslag til svar, får også svar uden begrundelse.


Brugbart svar (1)

Svar #2
06. december 2012 af XL (Slettet)

#1

Jeg har læst opgaven igennem, og jeg har nogle argumenter for hvorfor de to aftaler skal fastholdes. Jeg håber, at Roman Garcia kan svare på, om hvorvidt mine argumenter holder?

Aftalen med midtfjord kommune kan fastholdes, selvom der er tale om en bristet forudsætning. Dog har Midtfjord kommune ikke gjort det til en betingelse for aftalens indgåelse, at de kun vil stå fast ved aftalen, hvis deres lejemål snart udløber, og at de omvendt ikke vil indgå aftalen, hvis lejemålet forlænges af den ene eller anden grund.

samtidigt er Midtfjord kommune tættest på, at bære risikoen for, at deres lejemål forlænges.

Derfor kan denne aftale fastholdes.

Den anden aftale har jeg lidt svært ved, men eftersom Finn ikke har fuldmagt har FS vel krav på negativ kontraktsinteresse jf. AFTL §25? 

Er der nogen der kan svare på, om Finn har en opdragsfuldmagt eller stillingsfuldmagt , som han overskrider?

 


Brugbart svar (1)

Svar #3
06. december 2012 af XL (Slettet)

eller det må være positiv kontraktsinteresse, som FS kan kræve fra Finn?


Skriv et svar til: Jura - om fuldmagt

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.