Samfundsfag
Hjælp til samfundsøkonomi (multiplikatoreffekten)
Hej
Jeg sidder med et spørgsmål angående multiplikatoreffekten i en opgave. Spørgsmålet lyder sådan:
a) Forklar, hvad der sker, hvis det offentlige øger sine udgifter med 1 mia. under forudsætning af, at den marginale forbrugskvote (MPC) er 0,5 og under antagelse af, at der ikke er nogen skatter.
Derudover skal jeg vise dette i en graf.
Jeg ved, at dette kan gøres ud fra formlen: ændring i BNP / ændring i samlede udgifter (E) - men har umiddelbart lidt svært ved at regne dette ud.
Håber, at der er nogen, der kan hjælpe.
Mvh. Camilla
Svar #1
22. november 2012 af Walras
Det antages vel også, at det er en lukket økonomi uden import. Ellers skal du bruge importkvoten.
I starten forbruger det offentlige 1 mia. kr, som de private forbrugere får i merindkomst.
Af det bruger husholdningerne 0.5*1 mia. kr, så de får nu 0.5 mia. kr. i merindkomst.
Af det bruger husholdningerne 0.5*0.5 mia. kr., så de får nu 0.25 mia kr. i merindkomst.
.... fortsæt tankespillet.
Til sidst kan man da summe, så 1 mia. kr. + 0.5 mia. kr. + 0.25 mia. kr. + ... = et eller andet beløb, som BNP er steget med, der ligger imellem 1 mia. kr. og 2 mia. kr.
Faktisk kan multiplikatoren i en lukket økonomi (alt efter modellens formulering) beskrives med
MUL=1/(1-c(1-t)), men t=0, fordi skatterne er ikke-eksisterende.
I dit eksempel er
MUL=1/(1-0.5*1)=2,
hvorfor den ene milliard, som det offentlige smider skal ganges med 2, før den samlede multiplicerede virkning er opregnet.
Kan det virkelig passe? Ja, for du har principielt en uendelig geometrisk række
Σt=0∞1. mia. kr * 0.5t= 1. mia. kr /(1-0.5)=2 mia. kr.
Hvorfor er multiplikatoren så høj?? Tja, der er ikke så mange steder, hvor indkomsten kan flyde hen. I en åben økonomi vil man normalt antage, at husholdningerne importerer en del af deres varer, men det kan de ikke her. Og normalt vil skatter også være med til at udhule den disponible indkomst. Det sker heller ikke her. Derfor ender multiplikatoren med at være meget høj, og den eneste årsag til, at den ikke er højere endnu, er, at forbrugeren sparer et næsten urealistisk højt beløb op hver eneste periode (i hvert fald set i forhold til et strukturelt år).
Svar #2
22. november 2012 af Camilla2124 (Slettet)
Tak for dit svar.
Det lyder ret kompliceret - og jeg har svært ved at forstå det.
Jeg tror måske, det er mere enkelt end det, da vi slet ikke hørt om noget af det du skriver i skolen eller læst om det i bøgerne.... - men tak alligevel.
Skriv et svar til: Hjælp til samfundsøkonomi (multiplikatoreffekten)
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
