Samfundsfag

Velfærdsmodeller

10. december 2012 af mmo1 (Slettet) - Niveau: C-niveau

Hej.

 

Jeg har et spørgsmål som jeg ikke er helt sikker på:

 

9) 3) Redegør kort for de tre forskellige typer af velfærdsstater, og forklar hvilken ideologi som ligger bag hver af de tre velfærdsstater.

 

En som kan give et link til de 3 velfærdsstater eller forkalre mig det?

 

Tak på forhånd!


Brugbart svar (3)

Svar #1
10. december 2012 af Fuglen96 (Slettet)

Prøv at søg på nettet. Evt. på wikipedia. Der kan stå noget nyttigt.

Jeg vil påstå at der er den liberale, den konservative og så den universielle.

 

Der er selvfølgelig også velfærdsmodeller, som også kan have noget med dit emne at gøre. 

1) Den residuale 2) Den selektive 3) Den universielle.

Også et skema af disse kan findes på wikipedia, hvor du kan tolke ideologierne ud fra :)


Brugbart svar (5)

Svar #2
11. december 2012 af sara123hansen (Slettet)

Her kan du lige se hvad de enkelte velfærdsmodeller består af.

Socialdemokratiske/Universelle model:
- Denne model anvendes i lande som: Danmark, Sverige, Norge.
- I den socialdemokratiske velfærdsmodel spiller staten en central og afgørende rolle, mens markedet og arbejdsgiverne spiller en begrænset rolle.
- Finansiering af sociale ydelser sker gennem primært via. skatter
- Modtager: Alle har ret til de samme ydelser uanset placering i samfundet. (indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet)
- Fordele/ulemper: Alle stilles lige og den skaber mulighed for at bryde med den sociale arv, da alle får de samme muligheder. Men samtidig fratager denne model individet initiativ og ansvar for eget liv, da den enkelte bliver en klient for systemet.
- Målet med modellen er at sikre lighed gennem omfordeling (eksempelvis fra rig til fattig, rask til syg), sikre fællesskab og solidaritet. 
- Den socialdemokratiske velfærdsmodel bygger i modsætning til de resterende modeller på solidaritets princippet medborgerskab samt lighed gennem mest  mulig velfærd til alle.  Ifølge denne model skal alle være lige stillet og have samme rettigheder uanset tilknytning til arbejdsmarkedet og indkomst. 

Liberale/Residuale model:
- Modellen anvendes i lande som USA, England, Australien
- I den liberale velfærdsmodel spiller markedet en central rolle, mens staten spiller en minimal rolle og kun bør skride ind i tilfælde af at markedet eller civil samfundet svigter.
- Finansiering af sociale ydelser: Det er op til den enkelte at tegne private forsikringer og betale for egne velfærdsydelser, da enhver er sin egen lykkes smed! Det kan dermed altid betale sig at arbejde.
- Modtager: hjælper kun personer i akut nød.
- Fordele/ulemper: Mulighed for at tage vare på sig selv resulterer i at man har mulighed for at realisere sig selv uden begrænsninger. Men samtidig øger denne model uligheden, da det er op til den enkelte at finansiere egen velfærd.
- Målet med denne model er at sikrer individets frihed samt forhindrer ekstrem fattigdom gennem grundlæggende velfærd.( et overordnet formål med denne model er at sikre, at velfærdsstatens ydelser ikke hindrer markedsøkonomien i at fungere ordentlig)
- Denne model bygger på solidaritets princippet næstekærlighed og medmenneskelighed. Princip: ”ydelser efter behov uanset bidrag”. (Der bliver taget vare på de aller svageste).

Konservative/Korporative model:
- Anvendes i lande som Tyskland, Frankrig, Holland, Italien.
- I den korporative velfærdsmodel spiller staten og markedet en middel rolle, mens civil samfundet spiller en central rolle.
- Finansiering af sociale ydelser: dels af staten gennem skat og dels af arbejdsgiveren gennem forsikringskasser. Princip: ”ydelser efter bidrag uanset behov!” 
- Modtager: Hjælper personer med tilknytning til arbejdsmarkedet og deres familier.
- Fordele/ulemper: De der yder meget får meget, hvilket der skaber en form for retfærdighed. Men samtidig bevirker dette at de der ikke er en del af samfundet bliver tabt på gulvet og samtidig fastholder denne model kvinderne i hjemmet, hvilket øger uligheden mellem kvinder og mænd.
- Målet med modellen er at sikrer stabilitet og tryghed for familien og sikrer mennesker med tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Denne model bygger på solidaritets princippet gensidighed, man får altså ret til sociale ydelser fordi man har bidraget til dem.


Skriv et svar til: Velfærdsmodeller

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.