Studieretningsprojekt/-opgave (SRP/SRO)

Invandrer, asylansøger, flygtning, immigrant?

16. december 2012 af mariegrøn (Slettet)

Hej!
Jeg vil høre, om der er nogen, der kender forskellen på alle de her ord:

Indvandrer, asylansøger, flygtning og immigrant..

Er bange for, at jeg kommer til at bruge dem forkert..

Håber I kan hjælpe!


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. september 2014 af 123434 (Slettet)

Nationale mindretal:Personer, som har et andet nationalt tilhørsforhold end flertallet af befolkningen, som bor i landet. De snakker sproget og kender kulturen, fra det land, som de oprindeligt kommer fra. Nationale mindretal er opstået fordi, at grænserne melleme lande er flyttet rundt. F.eks. kom der også til at bo danskere i Nordtyskland fordi, at grænsen blev flyttet. Det danske mindretal i Tyskland snakker dansk og forstår den danske kultur.

Statsløse:Personer, som intet statsborgerskab har. I princippet betyder det, at de ikke tilhører et bestemt land og, at der heller ikke noget land, som har pligt til at passe på dem. Palæstinenserne er en statsløs gruppe.

Etniske mindretal

Gruppe af personer, som har fælles sprog og kultur. Etniske mindretal opstår pga. flytning, søgen efter et job, flugt osv.

Man kan f.eks. sige, at tyrkerne og araberne er etniske mindretal i Danmark.

Indvandrer/immigrant

Person, som tager varigt ophold i et andet land efter at have forladt sit hjemland.

Asylansøger

En asylansøger er en person, som søger asyl i et land. Vedkommende søger altså beskyttelse og ophold i Danmark ofte på grund af racemæssig forfølgelse, eller forfølgelse på grund af politisk eller religiøst tilhørsforhold.

Flygtning

Er en person, som var nødt til at forlade sit hjemland pga. krig eller politisk eller religiøs forfølgelse. Man anerkendes som flygtning, når man har fået asyl.


Skriv et svar til: Invandrer, asylansøger, flygtning, immigrant?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.