Blokaden af Berlin.

2) Sovjet blev sikkert tossede. De ville jo ikke af med Vestberlin. Der var konklikter nok i forvejen. Hvis der i forvejen noget der driller, skal der ikke meget til, at bæret falder over.

"Bægeret flyder over", kære #1; idiomet lyder i sin fulde længde "dråben som får bægeret til at flyde over".

#0,

I det store og det hele er det ret så ligemeget hvad udgifterne for de vestlige allierede var; det væsentlige er, som #1 også påpeger, den daværende politiske situation. Sovjet og de resterende allierede (vestmagterne) var allerede oppe at toppes over delingen af Tyskland, og Berlin i særdeleshed. Berlin var i en unik situation, idet byen lå i den sovjetiske sektor, men – lige som det øvrige Tyskland – var opdelt i fire sektorer; én for hver allieret magt.

Det sovjetiske styre var imidlertid ikke meget for at have en vestlig "kapitalistisk" ø midt i DDR og s? helst at hele Berlin kom under sovjetisk styre. Gennem at kappe Vestberlins forsyninger (da hele Berlin, som sagt var på østtysk område, havde Sovjet sådan set gyldig hjemmel for sine handlinger; de placerede sovjetiske tropper på, teknisk set, østtysk/sovjetiskadministreret jord, og at man så derved ikke kunne komme ind i Vestberlin ad landvejen....ærgerligt, ærgerligt.

Således begyndte vestmagterne at flyve forsyninger ind til Vestberlin (Luftbroen / Berlin Airlift), og summa summarum blev Blokaden en kæmpe fiasko for Sovjet og dets image i verden. Ikke alene fik Vesten flere forsyninger ind ad luftvejen end via de førhenvænde togtransporter, vestberlinere og vestallierede udviste ufatteligt sammenhold og modvilje mod ethvert fortryk – samtidig som verden undrede sig over Sovjets (landet hvor alle på papiret var lige og ligværdige) behandling af civilbefolkningen.

Blokaden blev i 1949 ophævet og endte med erklæringen af de to Tysklande; veststøttede BRD og sovjetstøttede DDR. Selv om der nu var grænsekontrol mellem de to Tysklande, var der stadig fri bevægelighed mellem Berlins fire sektorer. Således valgte mange østtyskere at tage til Østberlin og derfra ind til Vestberlin. "Eine S-Bahnreise in die Freiheit", kaldte man det spøgefuldt. Det hele endte imidlertid brat natten til 13. august 1961, med opførelsen af Berlinmuren.

Dér har du lidt at spekulere videre over. :)