Idealist

Han mente, at Den Kolde Krig var en krig om ideologier. Så jeg tror godt, at man kan kalde ham idealist.

USA kunne ikke klare, at se halvdelen af jordens befolkning leve under diktatur. Idealisme

USA bliver truet. De må beskytte sig. realisme.

www.wikipedia.dk/idealisme

"Idealisme (international politik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Idealisme er en meget central retning inden for international politik.

Idealismen er kendetegnet ved at dele tre liberale grundforestillinger: troen på fremskridtet, troen på fornuften hos den enkelte samt troen på demokratiet som den vigtigste grundpille i samfundet. Hos idealismen er der tale om, at verdens tilstand gennemgår en udvikling mod en mere og mere fredelig tilstand. Denne starter i det rene anarki , for at gå over i regimedannelser , kollektiv sikkerhed og til sidst et sikkerhedsfællesskab . I takt med at graden af fornuft, oplysning, demokrati og interdependens stiger, vil denne udvikling finde sted. Der er altså tale om en lineær historieopfattelse.

Det er staternes fornuft der gør dem villige til at lære af tidligere fejl, og dermed sikre fremskridt. Idealisten mener at staterne på sigt vil fralægge sig en høj grad af suverænitet til overstatslige instanser, bl.a. i takt med den stigende interdependens, og at de derfor vil kæmpe for nogle interesser der er ens for alle. Dermed mister den enkelte stat dens egen interesse i at bekrige et andet land.

For idealismen står som sagt demokratiet som noget meget værdifuldt. Man har udviklet den såkaldte demokratitese, som bygger på det fact at ingen helt igennem demokratiske lande på noget tidspunkt har været i krig indbyrdes. Dette skyldes i høj grad at demokratiet er bygget op om fredelige konfliktløsninger (flertalsløsninger m.v.), og at langt de fleste demokratier deler en række grundlæggende værdier, hvilket gør et samarbejde lettere. Ofte er der knyttet tætte økonomiske bånd mellem demokratierne. Dette sker typisk gennem en stor samhandel, men det kan også ske som blandt de lande der har valgt at tilhøre eurozonen, og altså dele valuta. De tætte økonomiske bånd medfører interdependens.

Idealismen som den er kendt i dag, er i høj grad eksponeret af Francis Fukuyama, der i 1992 skrev sit hovedværk med titlen ”The End of History and the Last Man” . I denne argumenterer han for at historien som en ideologiernes kamp har nået sin endestation, med den kolde krigs afslutning og herved den endelige sejr til det liberale demokrati.

Som svar på idealismen er senere udviklet realismen. Denne kan med rimelighed siges at være en direkte modsætning til idealismen, og har af mange været betragtet som den førende retning indenfor international politik, siden afslutningen på 2. verdenskrig.

Fælles for liberalismeteorierne er, at hvor realister ser staten som den eneste centrale aktør i international politik, vægter idealisterne/liberalisterne også de ikke-politiske processor i og på tværs af staten som f.eks. teknologisk udvikling og handel. Den teknologiske udvikling og handel vil skabe en øget interdependens mellem landene og fred vil dermed blive en rationel følge af at krig mod ét land vil skade alle. Og netop begrebet rationalitet er vigtigt, når man skal forstå liberalismens menneskesyn. Liberalismen har et positivt menneskesyn. Mennesket er rationelt agerende og i stand til at lære af erfaringen. Det vil gennem refleksion og videnskab opnå indsigt i krigens irrationalitet. Herunder argumenteres der af bl.a. Jeremy Bentham for, at krige ikke udspringer af et ønske fra befolkningens side, men derimod af usikre regeringer/eliters magtbehov. Når folket bliver oplyst, vil de forstå krigens irrationalitet samt at målene for de forskellige lande er forenelige med hinanden (af Bentham set som de liberale frihedsrettigheder som ejendomsret, frihed ex.). Når vi forstår dette, vil vi også ”det gode/det rigtige”, fordi mennesket grundlæggende er moralsk. Dette forudsætter selvfølgelig demokrati, så folkets interesse kan blive repræsenteret og regeringerne holdes i ave. Forskellige idealister/liberalister betoner disse dele af idealisme/liberalisme teorien forskelligt. Under et kan man opsummere at idealister/liberalister har et fremskridtsorienteret syn på international politik, dvs. fred og udvikling er en mulighed. Visse idealisme/liberalisme teoretikere kæder desuden fremskridts troen sammen med fremkomsten af overnationale institutioner hvor de enkelte lande frivilligt samarbejder og definere et regelsæt, der sætter rammerne om en fredelig verden.
Realismen arbejder med en grundlæggende antagelse om, at internationale relationer er konfliktfyldte, og at internationale konflikter ultimativt afgøres med krig (eller trusler derom). Det væsentligste hensyn for den enkelte stat bliver dermed at sikre sin egen overlevelse. Realismen mener således, at international politik først og fremmest handler om magtforholdet mellem staterne i det internationale system.

Realismen arbejder med kerneantagelsen, at det internationale system er et anarkisk system; der er ingen internationale organisationer, der har autoritet over staterne. Mens realismen anerkender, at der er andre aktører end staterne i det internationale system, betragtes disse ikke som væsentlige – flere realister mener, at internationale organisationer bedre kan betegnes som arenaer for staternes handlinger end som selvstændige aktører."
www.skivegym.dk

"Realismen

Realismen tager udgangspunkt i, at staterne er de vigtigste aktører og at 

internationale relationer er konfliktfyldte, og at internationale konflikter ultimativt afgøres med krig (eller trusler derom). Det væsentligste hensyn for den enkelte stat bliver dermed at sikre sin egen overlevelse. Realismen mener således, at international politik først og fremmest handler om magtforholdet mellem staterne i det internationale system. Realismen forbindes oftest med konservativ ideologi.
 

Idealismen

Idealismen tager udgangspunkt i, at aktørerne i international politik i det moderne globaliserede samfund ikke kun er stater men udgøres af en mangfoldighed af enheder på forskellige niveauer: enkeltindivider (fx politikere), organisationer (både statslige og ikke-statslige), stater og virksomheder (fx multinationale selskaber eller medier).

Idealismen blev udbredt ud fra et opgør med de realistiske teoretikere. I modsætning til realismen antager idealismen, at internationale relationer kan indeholde samarbejde frem for konflikt. Der er dermed mulighed for at forbedre de internationale relationer, således at krig bliver væsentligt mindre sandsynligt end hvad realismen antager. Idealismen tager sit udgangspunkt i en liberal ideologi. 

Derfor hænger idealismen/den liberalistiske skole i international politik nøje sammen med fremkomsten af de moderne, liberale stater. Liberale filosoffer, så som John Locke, så store muligheder for fremgang i det internationale samfund, med stater uden autoritære regeringer og større økonomisk velstand."