Samfundsfag - Diskussion???

Det er selvfølgelig lidt forskelligt hvad læreren stiller af krav og forventer af en diskussion, men som udgangspunkt stiller man først argumenterne for den ene side op (og underbygger med teori og argumentation), og så bagefter den anden side. Afslutningsvis kommer man med en konklusion, som ofte bliver sådan lidt: ja, på den ene side, men på den anden side. Det er sjældent man kan sige hvilken "side" der har ret. Men jeg vedhæfter lige en diskussion fra en af mine samfundsfagsopgaver - så kan du se udeformningen. Det omhandler ideologi og jeg fik 10 eller 12 - husker det ikke lige =)

2. Diskuter, om ideologier spiller nogen rolle i dansk politik
I dagens Danmark tales der gang på gang om, at begreberne venstre og højre er ekstremt forenklede og endda forældede. Det begrundes med, at de klassiske ideologiske stridspunkter er skubbet lidt i baggrunden, til fordel for mere værdipolitiske sager. Tidligere afspejlede ideologierne en klassekonflikt og på det tidspunkt kunne klassepartierne inddeles på den klassiske højre/venstre skala. I dag hænger det ikke sådan sammen, vil mange hævde, og Amerikaneren Ronald D. Inglehart underbygger denne teori. Han mener, at de postmaterielle værdier har fået en lang større betydning for den enkelte vælger i dag, og at det nu er sager som miljø, indvandring og ligestilling der er afgørende for, hvor danskerne sætter deres kryds, når de går til valg. Vælgerne er blevet issue-voters, og de oprindelige ideologier har mistet meget af deres betydning pga. den ændrede vælgeradfærd. En gallupundersøgelse bakker teorien op. Her svarer 22 % af danskerne at de opfatter sig selv som venstreorienterede. Efterfølgende blev de bedt om, at rangordne 10 udsagn om, hvad det vil sige at være venstreorienteret i Danmark i 2006, og målingen viste, at det at være venstreorienteret drejer sig om at have en positiv holdning overfor miljø, indvandrere og den 3. verden. De mere traditionelle venstreorienterede sager, som at gå ind for stor offentlig sektor og ønsket om at sprede ejendomsretten, anses for stort set ligegyldige. Denne sammenhæng tyder på, at de venstreorienterede vælgere, har redefineret det at være venstreorienteret som følge af det øgede fokus på de værdipolitiske spørgsmål. Samtidig viste undersøgelsen, at de højreorienterede samt de som ikke opfatter sig selv som det ene eller andet, har en anderledes opfattelse af, hvad det vil sige at være venstreorienteret. De mener, at det er emner som en stor offentlig sektor og kampen mod Fogh-regeringen der determinerer, hvad det vil sige at være venstreorienteret. Det kan tolkes som, at de har et mere klassisk ideologisk billede af, hvad det vil sige at være venstreorienteret, som knytter sig til det økonomiske aspekt.
   Men selv om den undersøgelse godt kunne tyde på, at ideologier stadig spiller en stor rolle i dansk politik, er der andet der taler imod. Bl.a. er de danske partier, blevet mere enige om de før så omdiskuterede ideologiske stridsspørgsmål som fx velfærdsstat eller ej? De danske politikere er efterhånden også blevet enige om, at den såkaldte blandingsøkonomi, et miks af plan- og markedsøkonomi, er det mest ideelle, og der er på det punkt ikke meget at diskutere. Man kan hævde, at fordelingspolitikken i dag spiller en knap så stor rolle på forhandlingsbordet, som de mere post-materielle sager gør. Samtidig har de fleste danske partier udviklet sig til Catch-all partier, som forsøger at appellere til så stor en vælgerskare som muligt. Denne udvikling er muliggjort af ændringen i vælgersammensætningen, fordi der er en overvægt af marginalvælgere frem for kernevælgere. I et Catch-all parti er det ideologiske fundament mindsket. Der er tilmed nogen der vil hævde, at det er tåbeligt og helt håbløst at forsøge at snakke om de forskellige ideologier, fordi socialkonservatismen, socialliberalismen og socialdemokratismen i dansk politik ligner hinanden så meget.

”Ideologi er ikke noget man skal skamme sig over eller erklære stendød,” sagde socialdemokraten Henrik Sass Larsen den 1. maj 2007 og der er da noget der kunne tyde på, at ideologier stadig spiller en rolle, trods den gængse opfattelse af det modsatte. Man kan sagtens hævde, at de rendyrkede ideologier spiller en stor rolle, fordi de netop er pejlemærker for de danske partier og politikere og ofte er udslagsgivende for den politiske adfærd. Selvom ingen danske partier er rendyrket ideologiske, orienterer de sig stadig i et vidst omfang mod deres oprindelige ideologi, for at skabe kontinuitet. Det er denne orientering, som ifl. Molins model kan betegnes som Interessefaktoren.
   Det er også tilfældet, at dele af de oprindelige ideologier stadig spiller en stor rolle, eftersom politikerne stadig diskuterer hvor høj graden af lighed skal være. Senest med skattereformen, hvor Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti udvandrede fra forhandlingerne, fordi de mente de rige ville få for stor fordel af den og at det ville medføre øget ulighed. I forsøget på at klarificere nye ideologier, er det desuden vigtigt at have kendskab til de gamle og tage udgangspunkt i dem. Hvis man ikke har kendskab til historien bag ideologierne, vil det være svært at forstå det politiske landskab, hvorfor det ser ud som i dag og hvad nyskabelser tager udgangspunkt i.
   Der er mange der mener, at Socialdemokraterne og Venstre i dag placerer sig holdningsmæssigt tættere og tættere. Nogen vil mene, at Venstre og Socialdemokraterne vil være bedre samarbejdspartnere, end så mange andre partier. Det er i denne sag, at den fortsatte tilstedeværelse af ideologier forklarer hvorfor Venstre og Socialdemokraterne afholder sig fra at samarbejde. Dette skyldes, at Venstres og Socialdemokraternes oprindelige ideologier eksisterer så langt fra hinanden, at det rent historisk er umuligt at samarbejde.
   På et rent filosofisk plan, kan tilstedeværelsen af ideologier stadig dokumenteres. Her afspejles venstre/højre dimensionen i den liberale tradition. Forklaringen er, at politik indenfor den liberale tradition opfattes som et spørgsmål, om at etablere en retfærdig samfundsorden, som tager lige meget hensyn til alle borgernes rettigheder. Det betyder, at der skal oprettes et system af lige frihedsrettigheder, som skal defineres af de højre- eller venstre-liberale. Den højre-liberale position lægger stor vægt på markedsfrihed og ejendomsrettigheder, mens den venstre-liberale definerer disse nye rettigheder ud fra forestillingen om social retfærdighed. På den måde tillægges staten den moralske opgave at sætte grænser for markedet og for uligheden mellem mennesker. Netop dette, var stridspunkt for de tre klassiske ideologier liberalisme, konservatisme og socialisme, som opfattede individets rolle til samfundet som henholdsvis individet over samfundet, og samfundet over individet.

Det er svært at fastslå, hvor stor betydning de traditionelle ideologier har i dansk politik. Nogen vil hævde, at der er fundet en afideologisering sted, eller at deres betydning er minimal. Andre vil hævde, at ideologierne har stor værdi, og fungerer som pejlemærke for de danske partier og afgør hvilke partier der kan arbejde sammen. Samtidig kan ændringen i vælger og partiadfærden betyde, at ideologierne er blevet reformeret og derfor stadig spiller en rolle – bare ikke den samme som de gjorde tidligere.