Samfundsfag
Afghanistan - konfliktløsningsscenarier?
Hej, er der nogle af der har beskæftiget jer med konflikten i Afghanistan i samfundsfag?
Hvordan synes I man skal løse konflikten?
Svar #1
15. april 2013 af candphil
Først må man slå fast, at det er et meget kompliceret spørgsmål, som eksperter slås om. Jeg, og sikkert mange andre, er noget itvivl om hvad konflikten helt præcist går ud på. Man kan slå fast, at det er en meget gammel konflikt, hvor venner og fjender flere gange har skiftet alliancer. Landet ligger geopolitisk centralt og mange udefra kommende nationer og indre fraktioner og befolkningsgrupper har sloges der i århundreder. Konflikterne har handlet om utallige ting: Regionale stridigheder, bekæmpelse af narkokarteller og opiumproduktion, religiøse konflikter og kampe om naturressourcer. Landet har ikke rigtig været under en fasttømmret kontrol af nogen, så en samlet politik og en troværdig samarbejdspartner har der ikke været som man har kunnet henvende sig til.
Afganistans indbyggere er først og fremmest fattige bønder. De producerer det som der er flest penge i. Det er opium! Hvis man skal gøre noget ved det så er der kun to muligheder: Giv dem flere penge for en anden afgrøde og giv dem uddannelse, men det bekæmper en lang række af forbrydere - religiøse og berigelseskriminelle - med vold og trusler.
Det som foregår nu, er at man bekæmper disse religiøse og berigelseskriminelle for 1. at skabe handleluft omkring bønderne, så de kan handle og tænke frit og få viden om verden, og 2. for at give et demokratisk styre magt over hele landet. Det er nok den eneste vej frem, og hele verden er sådan set enige om at der skal gøres noget i den boldgade. Krigen er jo - som du ved - vedtaget i FN. Det er nok den største enighed omkring en indsats, som man kan finde i verden. At lave et andet forslag er nok muligt - under alle omstændigheder vil en fredelig stat med mulighed for at hævde en lovgivning ligge noget ud i fremtiden ...
Et svar vil være: massive investeringer i landet, og skabelse af arbejdspladser. Opbygning af infraktur og urbanisering. Masser af uddannelse. I første omgang kan vi tage en massiv mængde af afganere til os i den vestlige verden og uddanne dem, og håbe, at de får lyst til at tage tilbage og bygge landet op politisk, økonomisk, teknologisk og praktisk.
Skriv et svar til: Afghanistan - konfliktløsningsscenarier?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
