Engelsk

Verbalsubstantiver

28. maj 2013 af Sinimini (Slettet) - Niveau: B-niveau

Hej

Kan i give nogle eksempler på verbalsubstantiver på engelsk?


Brugbart svar (0)

Svar #1
29. maj 2013 af rakijovic

Med risiko for at lyde flabet: det fremgår jo af selve termen – vi har et substantiv afledt af et verbum. På engelsk er gerundierne*) de mest fremtrædende; I like drinking; his singing is absolutely cack. Hér tilføjer vi, som du kan se, affikset -ing til infinitivformen (sing > singing, osv.) og får dermed et substantiv, nærmere betegnet et gerundium.

Dog kan verber i deres fulde infinitivform også optræde som substantiver; to err is human, to forgive [is] divine. Hér er sætningens subjekt(-er) to err og to forgive, og dermed substantiverede former af 'de samme verber'.

*) et gerundium kaldes i lægmandssprog også "-ing"-form, men jég er ikke meget for denne amatøragtige etiket; en "-ing-" form kan både være gerundium (I like drinking), men også lang tillægsform (præsens participium / present participle) af et verbum: I've been drinking all day. I korrekt sprogvidenskab er det vigtigt at kunne skelne mellem de to – og man kan uden tvivl score "brownie points" hos underviseren hvis man kender forskellen.

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Brugbart svar (0)

Svar #2
29. maj 2013 af Stygotius (Slettet)

Verbalsubstantiver er også substantiver som ender på   "-ment"  (development),   "-ion  (decision, determination) og "tion" (deception).

Der findes også andre verbalsubstativer på engelsk. F.eks. er både "extent" og "extension" verbalsubstantiver. (med hver sin betydning)

 

Gerundiet (ing-formen), f.eks. "he was talking" i en udvidet tid er resterne af et ældre "he was a-talking", som igen er resterne af et endnu ældre "he was on talking".

Gerundiets substantiviske karakter ses tydeligt her, hvor det er styrelse for en præposition.

 

Gerundium og præsens participium:

I "a walking man" er "walking" et præsens participium.

I "a walking stick" er "walking" en gerundium"

 

Opgave:

Hvor mange forskellige betydninger kan der være af   "FLYING PLANES CAN BE DANGEROUS"  ???


Skriv et svar til: Verbalsubstantiver

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.