Psykologi

Psykologi og fuldtidsjob?

04. juni 2013 af csvenstrup (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Jeg har studietvivl. Jeg har en stor drøm om at læse psykologi eller sekundært kunne, for mig som Fængselsbetjent med forhåbninger om en karriere indenfor mit fag og Kriminalforsorgen, være Den Samfundsvidenskabelige Bacheloruddannelse. Her skulle hovedfaget være psykologi og 2. fagene kunne være henholdsvis Sundhedsfremme og sundhedsstrategier og Pædagogik og Uddannelsesstudier på bachelor/kandidat! Men almen psykologi på KU eller Odense Uni har første prioritet!  
Mit problem er at jeg i efteråret købte et stort flot hus sammen med min kæreste og er derfor afhængig af min indkomst fra mit fuldtidsjob som Fængselsbetjent (vil minimum have behov for 32 timers arbejde pr uge). Jeg har meget lange vagter af gangen og jeg arbejder derfor kun ca. 12 dage om måneden (med 37 timer) og kan selv planlægge hvordan (formiddag/eftermiddag/nat) og hvornår jeg vil arbejde tre måneder frem. Derfor er mit job fleksibelt.                                                                                                                                                            Herudover mangler jeg et enkelt fag for at kunne søge ind (matematik på B niveau). Dette kan jeg starte på den 19/8 2013 og kunne så søge kvote to igen til marts 2014.
 

Mit spørgsmål er så: Er min drøm urealistisk? Både i forhold til psykologi og den samfundsvidenskabelige bachelor? Jeg søgte ind på kvote to i marts 2013 på psykologi på KU og Odense Universitet, fik dog hurtigt svar, da jeg havde overset at jeg ikke havde bestået matematik B på min HF... Øv.. Huskede kun mit 8 tal på C niveau - man er vel god til at fortrænge ;) Men dette kan jeg jo gøre noget ved. Alt andet er i orden og jeg har fem års erfaring som Fængselsbetjent, hvor arbejdet med mennesker og psykologien i praksis fylder meget. Men vil det blive alt for hårdt for mig at læse med fuldtidsjob eller 32 timer? Og hvad er mine muligheder eventuelt og hvad vil I råde mig til?
Jeg har drømmen, viljestyrken og evnerne til at tage uddannelsen, men jeg vil ikke bruge en masse energi på at supplere med matematik B, hvis min drøm er urealistisk.                                                                                           Hvad er det jeg kan se frem til på uddannelsen? Mht. timer, niveau? Har andre psykologi studerende et succesfuldt forløb selvom de har fuldtidsjob?

Hvilke job kan man se frem til med uddannelsen fra RUC og hvad er lønnen ca for en nyuddannet og for en nyuddannet Psykolog?

Dør lidt indeni ved tanken om ikke at få realiseret min psykologi drøm! Håber I vil tage min henvendelse seriøst.


Mvh. csvenstrup.


Skriv et svar til: Psykologi og fuldtidsjob?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.