Musik

Fraser

18. juni 2013 af TineS94 (Slettet)

Hvordan ser man fraser i noden? Jeg sidder f.eks. og skal analysere et instrumentalt jazz nummer, og jeg kan ikke se mig ud af hvad en frase er.

Jeg har læst mig frem til at et tema er et længere stykke som går igen "en musikalsk sætning".

Og at et motiv er en mindre genkendelig melodi..

 

(Se nogle af de sidste "dias" for at se hvad jeg mener http://prezi.com/mfplmel6cqzd/swing-mood-indigo-duke-ellington/)

 

Er en frase mindre end et motiv? Og hvad er forskellen?

 

Musikipedia:

motiv
Rytmisk og eller melodisk figur med en prægnant og genkendelig karakter.

 

frase
Kort, afrundet og selvstændig del af en melodi.

 

 

Er der nogen som kan komme med et nodeeksempel? :D

 

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
18. juni 2013 af tobiascl94

En grase er en sammenhængende melodisk enhe, som indgår i et længere forløb. Det er let at finde fraser hvis du prøver at synge/nynne melodien. Man får undervejs brug for at trække vejret og disse vejrtrækninger skal foregå så de ikke splitter et sammenhængende forløb. De steder hvor det er naturligt at trække vejret markerer netop skellet mellem fraserne!
 

Motiv er den mindste melodiske enhed man kan finde. Det er altså en musiskalsk ide der ofte går igen og bearbejdes på forskellige måder. Et tertsspring (altså kun to noder) kan være et motiv. Ellers kan en længere kromatisk opgang være et motiv. Motivet skal i en eller ande udstrækning bare have en melodisk idé i sig selv.

Har ikke lige mulighed for at komme op med et nodeeksempel på nuværende tidspunkt, men jeg håber det hjalp lidt alligevel :)


Svar #2
18. juni 2013 af TineS94 (Slettet)

Jo, tusind tak :) Nu har jeg nogenlunde styr på fraser.

 

Jeg er kommet i tvivl om periode og tema er det samme? Eller om perioder er en slags "stor frase" hvori tema er et slags "stort motiv"?

Jeg ved ikke helt om du forstår hvad jeg prøver at fortælle? ;)

 


Brugbart svar (0)

Svar #3
18. juni 2013 af tobiascl94

Perioden er også bare en strukturel enhed i et melodiforløb men er et relativt komplekst begreb - http://da.wikipedia.org/wiki/Periode_(musik) 

Temaer er sammenligneligt med et motiv idet også temaer forventes af have en form for melodisk "selvstændighed". Som du kan høre er tingene meget flydende og kan ikke adskilles så skarp - det betyder også at mange af begreberne dækker over det samme eller næsten det samme. Nu ved jeg ikke hvad du skal bruge det til og hvor meget du skal gå i dybden men en melodisk analyse (som det lyder som om du er i gang med) beskæftiger sig som udgangspunkt kun med frase og motiv - alt andet bliver for flydende og udefinerbart at arbejde med!

Spørg endelig hvis det er mere eller hvis jeg ikke var grundig nok :)


Svar #4
18. juni 2013 af TineS94 (Slettet)

 

Okay super, tak :D Jeg er igang med en analyse af Mood Indigo som forberedelse til analysen af et andet Swing nummer til c-niveau eksamen i musik STX.

http://fc-web.supportcenter.dk/[email protected]/studieplanervhg/VHG%20valghold12/melodi.pdf

Men jeg har ikke helt styr på perioder endnu. Er en periode et formled (det står der i dokumentet s. 75) som så deles midt over i 2 fraser?
For i arket står der at en periode er på 4-8 takter, og første formled (A-stykke) i Mood Indigo er på 16-17 takter, så et ville være mest logisk hvis der var 4 perioder i første formled, for det passer med at der er dobbelt så mange fraser.
Altså en periode fra takt 1 - 4 og 5-8 og 9-12 og 12 - 16. (altså 4 takter)
Og så deles de halvt over til fraser (2 takter)

For ellers giver dokumentet ikke mening. Det føles lidt som om at det ikke passer på analyse af jazz musik, men kun sådan noget som pop med vers og omkvæde..

 

 


Skriv et svar til: Fraser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.