database i hverdag

En database referer til en liste af ordnet information ofte repræsenteret af en række rækker og kolonner. Næsten alle programemr anvender i en eller anden form databaser til at strukturer og tilgå diverse data.

En typisk database struktur kunne fx indholde:

Brugernavn - Adgangskode - Rettigheder - Oprettelsesdato

Bøllemis92 - Letmælk34 - Admin - 2013-06-21

Sofus23 - 123456 - Bruger - 2013-06-20

...

...

facebook, google osv

Facebook og google er ikke databaser. De benytter helt sikkert databaser, men de er skjult under et brugerinterface.

Eksempler på databaseystemer er Access, MySQL, Oracle og OpenOffice Base. Der er mange flere.

Betegnelsen database dækker over et system, der kan opbevare og organisere store datamængder. En samlig af flere forskellige filer, der har en inbyrdes relation, er en primitiv form for database. De egentlige databaser er opbygget som en samling af tabeller, hvor hver tabel indeholder én type data, og hvor der er en forbndelse mellem data i tabellerne. Et meget simpelt eksempel kan være et adressekartotek. Det laves typisk med tre tabeller. I den første er der f. eks. Navn, Titel, Vejnavn, Husnummer og Postnummer. Desuden er der et løbenummer, AdresseID, der entydigt identificerer den enkelt post. I en anden tabel har man sammenhørende par af Postnummer og Bynavn. Så slipper man for at skulle registrere bynavnet for alle dem, der er i kartteket. I en tredie tabel har man et løbenummer TlfID, AdresseID og Telefonnummer. Her opretter man en post for hver telefon og angiver med AdresseID, hvem telefonen tilhører. Denne tabel bevirker, at man ikke er nødt til at sætte begrænsninger på, hvor mange telefoner, den enkelte har.

Når man skal lægge data ind, slette dem, rette i dem eller bare læse dem, benytter man normalt et specielt sprog, SQL.

Beskrivelsen ovenfor virker ret nørdet. Sådan ser det også ud, når man arbejder direkte med databasen. Man benytter derfor ofte et ekstra programlag, der danner interface til brugeren. Det kan være skrevet i Pascal, C, C++ C#, Java, PHP/HTML og mange andre sprog, der kan benyttes til at skrive formularer. Dette interface, kaldet en frontend, skjuler strukturen i databasen og vil ofte have andre funktioner udover at håndtere databasen.