Socialliberalisme og keynes

...Fordi han mente "at staten skulle modvirke kapitalismens tendens til økonmisk ustabilitet ved hjælp af det offentlige forbrug."

Kilde: SamfNu C-niveau

http://da.wikipedia.org/wiki/Socialliberalisme

"I begyndelsen af det 20. århundrede fik socialliberalismen nyt liv med økonomen John Maynard Keynes' idéer om, at staten kan mindske virkningerne af udsvingene i de økonomiske konjunkturer ved at føre en aktiv finanspolitik og pengepolitik. Staten udfylder således "hullet" i efterspørgslen ved at stimulere økonomien. Hvis investeringerne i samfundet svigter, afstedkommer det en krise. Men ifølge Keynes kan staten undgå denne krise ved at sætte offentlige projekter i gang, f.eks. byggerier, og ved at sørge for, at de der befinder sig udenfor arbejdsmarkedet understøttes fra statens side. Det vil nemlig være med til at udligne konjunkturerne."

Tak for hjælpen :)
Jeg kan godt se den socialistiske del af det men hvor er det liberalistiske, når staten skal være aktiv?

Som Torben Mark Pedersen her gør rede for, er socialliberalismen ikke liberalistisk: http://www.180grader.dk/Politik/socialliberalisme-hvad-har-det-med-liberalisme-at-gre

3# Socialliberalisme(som ideologi) er lidt en blanding mellem socialisme og liberalisme. Prøv at læs dette "Socialliberalisme, også kaldet radikalliberalisme[1], moderne liberalisme[2] eller, som i Nordamerika og Storbritannien blot liberalisme, er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle et lands borgere[3].

Socialliberale støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og statsstøttede, -garanterede eller –regulerede tjenesteydelser. Selvom socialliberale, i lighed med andre liberale, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindsteydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløshedssikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.

I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og affinder sig således f.eks. med monopol- og konkurrencelovgivning. Ligeledes opfattes stor økonomisk ulighed borgerne imellem som en trussel mod friheden i samfundet[4].

Igennem 1900-tallet har socialliberalismen udgjort kernen i den moderne venstreorienterede liberalisme, og betegnelsen bruges derfor ofte af progressive liberale for at distancere sig selv fra klassisk liberale." 

http://da.wikipedia.org/wiki/Socialliberalisme
 

Liberalister overlader økonomien til de frie markedskræfter, udbud og efterspørgsel. Markedet er selvregulerende, og liberalister mener, at økonomien klarer sig bedst hvis, staten ikke blander sig

I 1700-tallet havde man ikke fri markedsøkonomi, da staten pålagde  varer mange tolder og skatter. Hvis en varer var for dyr, ville folk begynde at producere denne for at tjene penge, til sidst ville varerne blive billigere ifølge de økonomiske love. Hvis staten blandede sig ved at pålægge varerne skatter og afgifter, ville varerne ikke blive billigere-Ved at staten blandede sig ville de økonomiske love ikke holde. Derfor mente/mener liberalisterne, at staten skal blande sig uden om økonomien.

Adam Schmidt's synspunkt om, at staten skal blande sig uden om økonomien holdte indtil krakket på wall-street. Krakket betød, at virksomheder gik konkurs og folk blev fyret fra deres job. En liberalist vil mene, at økonomien selv kan overkomme krisen uden statens indblanding. Andre påpeger, at dette vil tage lang tid. Staten greb i 1930'erne derfor ind og skabte arbejdspladser ved at investere i infrastrukturen(ekspansiv finanspolitik, som socialliberalister er tilhængere af i en krisetid)

Ifølge en liberalist er det helt naturligt, at der er dårlige og gode tider i økonomien-dem skal staten ikke forsøge at pille ved. 

Langt de fleste lande har en liberalistisk markedsøkonomi, men staten blander sig altid en lille smule. Økonomien er ikke fuldstændig overladt til udbud og efterspørgsel. I vores samfund kan staten ikke vare lade være med at gøre noget, når folk fyres og virksomheder går konkurs osv. i en krisetid. Krisen går simpelthen ud over for mange til, at staten bare kan lade stå til og vente til, at krisen går over af sig selv, som en klassisk liberalist vil mene. 

Socialliberalismens syn på økonomien

Socialliberalismen er en ideologi skabt i forlængelse af klassisk liberalisme. Som tidligere er nævnt er det vigtigt for den klassiske liberalist, at markedet er styrer af udbud og efterspørgsel. Den klassiske liberalist mener, at staten ikke bør blande sig i økonomien, da markedet alene skal sikre den økonomiske vækst. Socialliberalisterne er enige med liberalisterne i, at kapitalismen og markedsøkonomi er den bedste måde til at skabe velstand og økonomisk vækst. Dog mener en socialliberalist at fri konkurrence ikke naturligvis skaber mest mulig velstand for alle. Fri konkurrence går jo som sagt ud på at kunne sælge sin varer billigst og tilbyde sin arbejdskraft så billigt og muligt. På den måde vil nogle mennesker kunne blive fattige. Socialliberalisterne har svære ved at acceptere dette, mens liberalisterne mener, at man er sin "egen lykkes smed" og på den måde er det ens egen ansvar. Samtidig ser liberalisterne lave lønninger som et resultat af den frie markedsøkonomi.

Socialliberalister griber ind med love, skatter og afgifter for at sikre de svageste. De vil også gerne støtte de allersvageste med økonomisk hjælp så som kontanthjælp osv.

Socialliberalisterne mener, at en ureguleret markedsøkonomi, som liberalisterne ønsker, medvirker for mange udsving i økonomi. Staten skal mindske udsvingene i økonomien. John Keynes er socialliberalist fordi, at han går ind for at staten mindsker udsvingene i økonomien. Når staten er inde i en lavkonjunktur, mente Keynes, at staten skulle holde de økonomiske hjul i gang ved at investere f.eks. bygge broer osv. Omvendt skal staten undgå, at økonomien bliver overophedet(økonomien går så godt, at lønninger og priser bliver presset op-inflation) i en højkonjunktur. Her kan staten forøge skatter og afgifter eller spare på de offentlige udgifter. 

Socialisme/planøkonomi

Ønsker et økonomisk lige samfund. De vil derfor afskaffe den private ejendomsret og indføre planøkonomi istedet for markedsøkonomi

Ved at ophæve den private ejendomsret må enkelt personer f.eks. ikke eje virksomheder, banker, huse, og fabrikker osv. og tjene mange penge på disse. i et kommunistisk samfund vil overskuddet fra en virksomhed gå til staten. I et kapitalistisk/liberalistisk samfund må man som privatperson gerne f.eks. have en fabrik og tjene mange, og så blive rig. I et socialistisk land er det ikke tilfældet. Ved at ophæve den private ejendomsret opstår der ifølge en socialist økonomisk lighed. Der er ikke nogle, der så kan blive ekstremt rige.

Socialisterne vil have indført planøkonomi. Staten bestemmer, hvor meget der skal produceres, den fastsætter priser på varerne, og fastsætter lønningerne. Priserne sættes ikke af udbud og efterspørgsel, men alene af staten. En liter mælk koster det samme uanset, hvor du køber den. En cykel bliver heller ikke dyrere fordi, at mange gerne vil have den. En gammel ost bliver således heller ikke billigere fordi, at kun få vil købe osten, når den nærmer sig sidste salgsdato. Der kan opstå mangel på varer fordi, at mange gerne vil have den. Ligeledes er der varer, som ikke kan blive solgt fordi, at staten har valgt at producere for mange af lige netop den vare. Ifølge socialismen skal planøkonomi sikre, at ingen arbejdere bliver udnyttet, og produktionen skal komme hele samfundet til gode. Problemet med planøkonomi er, at staten ikke kan forudse efterspørgslen og der kan komme stor mangel på nogle varer og et stort overskud af en anden varer. 

Kort sagt kan man sige

Liberalisme-staten skal ikke blande sig i økonomien. Økonomien overlades til udbud og efterspørgsel. 

Socialliberalisme-staten skal regulere/bestemme en del i økonomien. I det mindste sikrer, at de svageste har det godt og mindske udsvingene i økonomien'

Socialisme-staten bestemmer i realiteten alt. Bestemmer produktion/udbud(hvor mange varer skal der laves), bestemmer prisen på varerne uanset efterspørgslen. Samtidig bestemmer de lønningerne på folk.