Andre fag

Flex hf

08. juli 2013 af cillebaek (Slettet)

Hej 

 

Vil bare lige høre, er der nogen af jer som har gået på Hf flex? og hvordan var det? kunne i godt holde jer selv i gang? Går nemlig at overvejer det lidt, så vil lige have afklaret nogle spørgsmål :)  


Brugbart svar (0)

Svar #1
08. juli 2013 af KimT.T.

Jeg tog HF-flexundervisning i engelsk A og samfundsfag B, og personligt oplevede jeg, at man var nødsaget til selvstændigt at gøre en del planlægning og være noget initiativrig mht. læsningen for at kunne overholde tidsfristerne for opgaveafleveringerne og for generelt at holde trit med den virtuelle undervisning. Man får godt nok relativt meget tid til de enkelte afleveringer, men hvis ikke man holder sig selv i ørerne kan der hurtigt gå hen og blive nætter, hvor man sidder lige op til afleveringsfristen kl. 24.00 for at skrive sin opgave færdig; og resultatet bliver aldrig godt (specielt hvis det er to eller flere afleveringer, der er tale om).

Når det er sagt, synes jeg ikke HF-flex var decideret svært; hvis bare man er flittig og bruger den tid, som underviserne skriver, at man skal bruge på teksterne og opgaverne, så tror jeg nok du skal klare dig helt fint.

Et tip, hvis du tilmelder dig: Tag på biblioteket eller et andet offentligt læsested, når du skal læse dine tekster/skrive dine opgaver; det indstiller ens mentalitet til at tage det hele meget mere seriøst.

Held og lykke.     


Brugbart svar (0)

Svar #2
08. juli 2013 af Brusebad

# 0

Hej, jeg har læst HF-enkeltfag fysik 0-B og GSK matematik B-A som flexundervisning.

Det er et godt tip der gives i # 1: Sørg for at tage hen på et bibliotek, en læsesal eller et andet læsevenligt sted, de gange jeg fik taget mig sammen til at gøre det fungerede det rigtig godt.

Generelt synes jeg ikke HF-flex var så svært. Jeg savnede til tider nogle at diskutere stoffet med. Hvis du vælger flexundervisning så pas på med at udskyde det hele til afleveringsdagen.


Svar #3
15. juli 2013 af cillebaek (Slettet)

Tak for de gode råd :) 


Skriv et svar til: Flex hf

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.