hjælp solpletter

jeg har lige skrevet denne opgave og vil gerne vide om der er noget jeg kan gøre bedre? eller shvad synes i? =) på forhånd tak.
måske er tabellerne uoverskuelige her men så vil jeg bede jer om at forholde jer til teksten =)


Astronomi.

Solpletter:

Solpletter er mørke pletter på solens overflade. Grunden til at disse er mørke er fordi at deres temperatur er på omkring 4.500K hvilket er 1500K køligere end resten af solens overflade hvilket betyder at der ikke udsendes lige så meget lys på lige præcis disse punkter. Solpletter er temporære og har ikke en fast levetid; solpletters levetid variere fra få dage til måneder.
En solplet er skabt af kraftige magnetfelter på solens overflade og solpletternes størrelse variere ligeså, diameteren kan forekomme at være fra 1000km helt op til 50000km.
Den første der observerede en solplet var Galileo Galilei i 1611 og i 1863 opdagede Christopher Carrington at solpletternes længdegrad afhænger af hvornår de observeres i den 11 årige cyklus (som blev opdaget i 1700-tallet) hvor også mængden af disse variere i.
Solens aktivitet er en funktion af solpletterne; flere solpletter resulterer i mere aktivitet.
Jo flere solpletter der er jo mere aktiv er solen => solen har et større magnetflet => jorden modtager mindre kosmisk stråling hvilket medfører at der bliver skabt færre lavtliggende skyer. Dette er også grunden til at solpletterne i opgaven er taget fra 1951, men dette vil jeg komme yderligere ind på senere i opgaven.

Solpletternes mængde og position afhænger af hvor i den 11årige cyklus man observerer dem. Den 11årige cyklus er blevet bestemt da man kan se at over en større årrække topper solpletterne i antal hvert 11. år. Man har også observeret at solpletternes position afhænger af denne cyklus. Jo nærmere 11. år nærmer sig jo mere mod ækvator er solpletterne at finde.

Som sagt varierer solpletterne fra 1000 km til 50 000 km i diameter, men hvis man tager og måler billederne af solen, er de ca. 7,5*10^-5 km i diameter. Solens rigtige diameter er 1 392 000 km.

1 392 000/7,5*10^-5 = 1,856*10^10 (forstørrelsesfaktor).

Solpletterne er ca. 3*10^-6 km i diameter. 3*10^-6*(1,856*10^10) = 55 680 km i diameter.

sammenlignet med jordens diameter som er 12 756 er disse solpletter kan forekomme betydeligt større.
Denne kan sammenlignes med Uranus som har en diameter på 51 118 km i diameter.

På billederne ser det umiddelbart ud som om at solpletterne bevæger sig med urets retning. Dette er dog ikke sandt da både jorden og solen drejer mod urets retning. Grunden skyldes dog at måden som de to planeter bevæger sig medfører at det ser ud som om at de bevæger sig med urets retning.

Nej det er ikke muligt da på et tidspunkt vil solpletten befinde sig på den anden side af solen.

Solpletterne nedenfor er valgt da disse følger en flot linje som er let at følge.





plet nr bredde plade dato tid plade dato tid ∆t døgn antal grader ω/t grad per døgn gennemsnit ω/t Rotationstid døgn Siderisk døgn
juni 1,65 maj 28,57 4,08 60 14,7
1 20 n juni 1,65 maj 26,66 5,99 90 14,49 14,91 24,14 22,64
maj 28,57 maj 26,66 1,93 30 15,54
juni 1,67 maj 28,57 4,08 60 14,7
2 14 s juni 1,65 maj 26,66 5,99 85 13,68 13,7 26,27 24,51
maj 28,57 maj 26,66 1,93 25 12,95
maj 23,65 maj 22,71 0,94 12 12,765957
3 26 n maj 23,65 maj 20,62 3,03 40 13,20132 13,12146892 27,435953 25,5
maj 22,71 maj 20,62 2,09 28 13,397129
(Tabellen er lånt da mine egne observationer ikke var fuldendt.)


Bølgelængde Å X1 _ mm X2 - mm ΔX – mm ΔX / 2 - mm Δ bølgelængde Δλ/λ fart m/s rotationstid (siderisk) døgn
FeI 6290,971 16,18 17,39 1,21 0,605 0,0434 6,599*10^-6 2069 23,63
FeI 6297,801 8,54 9,7 1,16 0,58 0,0506 6,447*10^-6 1934 25,2
FeI 6301,509 6,5 7,08 0,58 0,29 0,0202 3,216*10^-6 965 50,6
FeI 6302,502 3,02 4,31 1,29 0,645 0,045 7,15*10^-6 2145 22,29


Den synodiske rotationstid: Tsyn = 360 grader / grader pr. time som solpletten bevæger sig.
Ovenstående er baseret på observationer foretaget fra jorden. På grund af dette er det den synodiske rotationstid, der findes.
Den rotationstid der ses i forhold til jorden er synodisk rotationstid. Da jorden bevæger sig i sin bane omkring solen, vil den tid det tager for solen at rotere en hel omgang i forhold til jorden ikke være den samme tid som det tager for solen at rotere en hel omgang set fra en anden stjerne. Rotationstiden solen har uafhængigt af jordens bane kaldes den sideriske rotationstid.
Den synodiske rotationstid kan let omregnes til den sideriske omløbstid med hjælp af formlen:

, hvor Tjord er Jordens omløbstid, 365,25 døgn

Rotationstiden afhænger af bredden.
Solens rotationstid er differentieret og afhænger af bredden. Jo lavere breddegrad, jo lavere rotationstid og jo højere hastighed. Jo nærmere polerne man bevæger sig jo mere vil rotationstiden stige. Rotationshastigheden ved polerne må siges ikke at være defineret, da de er centre for rotationen.
Nr. 2 skema er en anden måde at udregne det på.
Da man kan se hvor meget spektrallinjerne er forskudt benyttes her dopplereffekten. Med dopplereffekten kan vi beregne hvor hurtigt at legemet flytter sig enten væk fra os eller imod os. Til denne udregning er blevet benyttet nogle data som viser spektret ved breddegrad 15. denne teknik kan bruges til at finde hastigheden på alle mulige slags legemer, taget for givet at dette legeme bevæger sig fra eller imod observatøren.

Solens kant er ikke vitterlig skarp på billederne, dette skyldes imidlertid at radiationen som der bliver modtaget på jorden er koldere og højere end radiationen inde fra solens midte.

Grunden til at fotografierne er valgt fra maj til juni måned i 951 er at der i denne periode blev observeret unaturligt mange solpletter på en skyfri himmel.


Konklusion:
Solens har rotation er differentieret. Solens synodiske omløbstid kan måles fra jorden ved hjælp af solpletter men også ved at bruge dopplereffekten, givet at man er i besiddelse af visse spektre. Denne synodiske omløbstid kan nemt omregnes til siderisk omløbstid.