Receptionsteori

*referencemodellen

http://samfnu.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne10/k_rg_mediebilledet.pdf

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/en/OpslagsvaerkerVirtuelle/Litteraturens%20begreber/R/Receptionsteori.aspx

Receptionsteori:

"Receptionsteorien gør læseren til en hovedperson
Receptionsteori er en moderne form for litteraturteori. Den undersøger, som navnet angiver, hvilken rolle læseren, som modtager af teksten, spiller for forståelsen af tekster. Receptionsteorien er opstået som en reaktion mod en strukturalistisk* og nykritisk* fortolkningstradition og har de sidste 25 år sat et afgørende præg på litteraturteorien.

Teksten ses som en åben betydningsstruktur
Den strukturalistiske og nykritiske fortolkning ser tekstens mening som nogle fastlagte betydningsstrukturer, der er bundet til tekstens sproglige organisation. Ud fra receptionsteorien er det samspillet mellem tekstens betydningsstrukturer og læseren, der danner det egentlige kernepunkt for forståelsen og fortolkningen* af litteraturen. Ifølge receptionsteorien er tekster som udgangspunkt åbne. Teksten rummer et sæt uudfyldte sproglige strukturer, som læseren er med til at fastlægge og bestemme betydningen af ud fra sin personlige erfaring og holdning og med sin særlige historiske og kulturelle horisont.

Den udvidede reception: læse- og fortolkningsfællesskaberne
Det er i det gensidige forhold mellem tekstens indhold og læserens personlige aktivering af dette indhold, at tekstens betydning kommer til live. Inden for receptionsteorien snakker man derfor ikke bare om den enkelte læsers betydning for forståelsen og fortolkningen af tekster. Receptionen af tekster forstås også som de store læse- og fortolkningsfællesskaber, der indgår i den litterære institution. Tekster vil altid fremtræde inden for en række bestemte læserfællesskaber og fortolkningstraditioner, som har afgørende indflydelse på deres betydning og funktion. De historiske og sociale dimensioner i denne løbende reception er også et af receptionsteoriens vigtige undersøgelsesområder.
 
Hvem ’bestemmer’ mest: teksten eller læseren?
Receptionsteoretikerne er enige om læserens aktive rolle i den meningsdannende forståelses- og fortolkningsproces, men de er uenige om, hvor stor den er. Radikale holdninger, fx dekonstruktionen*, hævder, at læseren helt selv bestemmer, hvad der står i den tekst, han er læser og fortolker af. Omvendt finder man også teoretikere, der fastholder gensidigheden mellem tekst og læser: At læseren med sin aktive læsning medbestemmer den betydning, der fortolkes frem, lige såvel som teksten med sine strukturer også er med til at bestemme, i hvilken retning fortolkningen skal gå. Receptionsteorien er især knyttet til tyske litteraturteoretikere som Hans Robert Jauss og Wolfgang Iser, men videreført af markante navne som Umberto Eco, Stanley Fish og Jonathan Culler.

Et værk eksisterer i dets læsning

Man kan meget vel groft inddele den moderne litteraturteoris historie i tre trin: en interesse for forfatteren (romantikken og det 19. århundrede); en eksklusiv interesse for teksten (nykritikken); og så et mærkbart skift de senere år, med opmærksomheden rettet mod læseren … Litterære tekster eksisterer ikke på boghylder; de er betydningsprocesser, som kun kommer til live i læsningen. For at litteratur kan ske, er læseren ligeså vital en del som forfatteren.

Fra Literary Theory
af Terry Eagleton, 1983
En teksts åbenhed appellerer til læserens udfyldning

Tekstens ubestemmelige karakter sender læseren på jagt efter meningen.  For at finde denne, må han mobilisere sin egen forestillingsverden.

Fra Die Appellstruktur des Textes
af W. Iser, 1974
Læsning er en trekantsproces

Jeg tror, vi altid læser lidenskabeligt, ud fra reaktioner, der er affødt af kærlighed eller had. Men når vi læser bøgerne to gange, opdager vi, at mens vi f.eks. elsker en romanfigur, når vi er tyve, så hader vi måske den samme figur, når vi er fyrre. Men sædvanligvis indser vi, hvis vi er i besiddelse af litterær sensitivitet, at teksten var skabt således – eller så ud til at være det -, at den kunne udløse begge læsninger. Jeg er enig i, at enhver egenskab, vi tillagde teksten, er ikke-iboende, men relationel. Men hvis det er  naturvidenskabsmandens opgave at forstå, at gravitation er en treleddet egenskab, der involverer jorden, solen og en given observatør i solsystemet, så indebærer ligeledes en given fortolkning af en tekst: 1) dens lineære fremtræden, 2) læseren, som læser ud fra en given Erwartungshorizonts synspunkt og 3) den kulturelle encyklopædi, der omfatter et givet sprog og rækken af forudgående fortolkninger af den samme tekst. Dette tredje element, som jeg skal komme nærmere ind på om et øjeblik, kan kun anskues ud fra et læserfællesskabs – eller en kulturs – ansvarlige og konsensuelle vurdering.

Fra Fortolkning og overfortolkning
af Umberto  Eco, 1995"
 

http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofiske_begreber_og_fagudtryk/referenceramme

"Referenceramme:referenceramme, sæt af bl.a. kulturelt bestemte forestillinger, synspunkter og begreber, der påvirker og ligger bag en persons handlinger og vurderinger."