Drama

Jeg havde drama sidste år og her er, hvad vi skrev om scenebrug og teaterstykkets opbygning:

-Scenerum
Da vi skulle finde ud af, hvilket scenerum, der ville passe bedst til vores stykke brugte vi to nøgleord, som vi skulle tage udgangspunkt i.
Vi skulle lave børneteater, og derfor skulle vi tage højde for, at vi kunne komme i kontakt med børnene. Udover det ville vi gerne understrege, at det var forskellige planeter som prinsessen besøgte.

-Sekvensopbygning
I den Lille Prinsesse er de enkelte scener inddelt i mindre sekvenser. Det vil sige, i hver enkelt scene er der mellem 3-4 sekvenser. Sekvenserne er inddelt efter, hvor der forekommer pauser eller samtalen mellem rollerne skifter retning og eventuelt bevæger sig ind på et nyt emne eller et nyt aspekt af et emne. Sekvenserne er især inddelt efter de tidspunkter, hvor en af rolleindehaverne siger en replik, som den anden rolleindehaver umiddelbart ikke kan videreføre samtalen med. Dermed starter samtalen et ”nyt sted” uden videre sammenhæng med førnævnte replik. Dette er der mange tilfælde af i stykket. Eksempelvis i 2. scene, ”Hjemme hos den Lille Prinsesse”, hvor prinsessen har en samtale med Rosen:
DEN LILLE PRINSESSE: Ja, vand… Nu skal jeg. (løber hen efter vandkanden, undervejs taler hun til publikum). Det er nu slet ikke så nemt. (tilbage igen, vander, rosen blomstrer op, sender fire torne ud).
ROSEN: Tusind tak. Det var lige hvad jeg trængte til.
- Sekvens slut, og ny begynder –
DEN LILLE PRINSESSE: Du har fået torne.
ROSEN: Ja, er de ikke smukke? … osv.

Et andet eksempel ses i scene 3, ”Kongen”, hvor Kongen forsøger at dirigere med Prinsessen:
KONGEN: Jamen… Jamen så… Så befaler jeg dig en gang imellem at gabe, og engang i mellem at… (pause)
- Sekvens slut, og ny begynder –
DEN LILLE PRINSESSE: Må jeg ha’ lov at sætte mig ned? … osv.

Sekvenser er også med til at understrege rytmen, spændingen og kontrasterne mellem rollerne, og det har vi også forsøgt at fremhæve ved hjælp af eksempelvis ovenstående eksempler. Når ”rytmen” mellem rollerne ”går i stå” begynder en ny sekvens, som samler rytmen op igen. Dermed fremhæves også spændingen og kontrasterne.

I hver enkelt sekvens er der et klimaks. Det sker omtrent midt i sekvensen, hvor spændingen efter klimakset igen udløses. Eksempelvis i scene 3, ”Kongen”, hvor Kongen insisterer på at få lov at befale solen at gå ned og samtalen cirkulerer omkring dette emne. Når Den Lille Prinsesse mister interessen og vil forlade Kongen er spændingen udløst og klimakset ovre:
KONGEN: Lad mig nu se. (slår op i en stor kalender) Det bliver hen ad… Hen ad… Det bliver i aften, når klokken er hen imod to minutter i otte! Så skal du se, hvor fuldkommen solen adlyder mit bud.
DEN LILLE PRINSESSE: (har mistet interessen, gaber): Jeg har ikke mere at gøre her. Jeg rejser igen.
- Klimaks overstået, spænding udløst -

De mange, men små klimaks skaber også en meget regelmæssig stemningskurve i stykket, hvor der hele tiden opstår små klimakser alt efter Prinsessens adfærd og interesse i det hun oplever. Alt i alt har vi inddelt stykket i 28 mindre sekvenser, hvilket understreger den regelmæssige stemningskurve, som kommer af de mange små klimakser. Derfor kan man ikke uden videre placere et enkelt stort klimaks i handlingsforløbet, da scenerne fungerer uden videre sammenhæng med resten af stykket, men kun i forbindelse med Den Lille Prinsesses udvikling. Det er derfor også det eneste sted man kan placere et overordnet klimaks. I dette tilfælde finder et ”overordnet” klimaks sted i scene 7, ”Hos Ræven”.

Her indser Den Lille Prinsesse, at hun ikke kan leve uden sin rose, og endelig har fundet svarene på sine mange spørgsmål. Derefter vender hun hjem fra sin lange rejse, og spændingen udløses:
DEN LILLE PRINSESSE: Nu begynder at jeg at forstå… Der er en rose… Den har vist gjort mig tam. Og derfor er det den eneste rose i verden… Selvom der er mange. Jeg tror jeg må tilbage til min rose.
RÆVEN: Det vidste jeg godt.
DEN LILLE PRINSESSE: Du vil komme til at græde.
RÆVEN: Naturligvis. … osv.
– Klimaks ovre, spændingen udløses.

I børneteater er det vigtigt at børnene ikke tabes på grund af lange sekvenser. Derfor skal sekvenserne være korte, så rytmen opretholdes og børnene så vidt muligt kan følge med i spændingsopbygningen, klimakset og udløsningen.

Det resulterede i, at vi lavede et rundt scenerum med seks små individuelle scener, som skulle symbolisere seks små planeter med hver deres verden. Børnene skulle så sidde på gulvet i midten af cirklen, så de kunne vende sig alt efter, hvor vi spillede henne, hvilket også ville aktivere dem i løbet af stykket og dermed øge deres koncentration om stykket.

-Scenografi
For at få scenen til at egne sig til børneteater måtte vi få den ned på børnenes plan. Det løste vi ved at lægge forskelligfarvede tæpper ud på gulvet og dermed flytte skuespillet ned til dem. Hver sin planet, havde hver sin farve. Udover det valgte vi at bruge en meget sparsommelig scenografi, så der ikke var mere på scenen end lige det, som var nødvendigt, og som børnene kunne kapere.
Bedstemoderen havde en neutral scene, da hun ikke er en del af drømmerejsen. Ved at gøre hendes sted neutral, fremhævede ve at det ikke er en planet – altså ikke en del af drømmen. Men alligevel er der indsat en lille smule af alle planeterne. Lænestolen bedstemoderen sidder i, er dækket med et tæppe, der indeholder alle farver. Hendes rolle er at fortælle og opsummere drømmen, og virkningen af dette bliver større ved at hun sidder i alle planeternes farver.
Hver planet havde også få rekvisitter, der sagde noget om planetens beboer. På den lille prinsesses/rosens planet satte vi en busk, et par blomster og en vandkande, og denne scene blev også brugt til ræven, da de begge er ”udendørs/natur scener”.
Kongen havde sin røde trone med guld udskæring, på sin røde planet. Kongelige farver til en kongelig. Derudover var der ved siden af tronen et par flotte kinesiske puder, som skulle vise hans rigdom. Kongen havde yderligere en kalender, hvor årstiderne var tegnet på forsiden, i stedet for skrevet – for børnene hurtigere forstod indholdet af bogen. Den forfængelige mand havde en gul planet, og på jorden lå et håndspejl, der skulle uddybe mandens forfængelighed. Forretningsmanden havde den orange scene, der var udstyret med et skrivebord, en gammel stor regnemaskine, hvor papiret er rullet langt ud og forskellige papirer på bordet. Hans planet skulle gerne udstråle travlhed, og derfor lå hans jakke på jorden og papirerne lå rodet. Som en vigtig detalje, har forretningsmanden en baggrund. Han tæller stjernerne, og har derfor fået en nattehimmel fyldt med stjerner og planeter som baggrund, til at uddybe hans handlinger. Lygtetænderen fik den sorte planet, hvor der hang to lamper som lygter, der begge havde kontakter, så lygtetænderen kunne tænde og slukke dem. Alle planeter havde altså nogle små ting, der afspejlede sig i karaktererne.
- Dernæst havde vi lavet tegninger af vores scenrum

Håber det kan bruges

Tusind tak - Det kan bruges til at danne sig et indtruk af hvad min egen skal indholde- Tak