Sociologi

"http://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=102

Engang var det enkelt at definere en familie. Langt de fleste familier bestod af to voksne og et antal børn, som de begge var forældre til. Situationen i dag er blevet meget mere kompliceret. Med udgangspunkt i, at en familie bør indeholde to generationer, definerer Dencik, Schultz Jørgensen og Sommer (2008) en nutidig familie ud fra flg.:

Traditionel kernefamilie: Far, mor og børn der bor sammen, og hvor forældrene har indgået ægteskab eller lever ”papirløst”.
Eneforsørgerfamilie: En mor eller far, der lever sammen med et eller flere børn.
Nydannet familie: Nyt parforhold, som er dannet efter et andet parforhold er gået i opløsning. Mindst den ene af forældrene har et barn med ind i parforholdet. Kan desuden også indeholde et eller flere børn, som de har fået sammen.

Fælles for definitionerne er, at uanset hvilken familietype der er tale om, så udgør familien en afgrænset enhed. Individerne i familien agerer på forskellige arenaer. En offentlig arena i form af deltagelse på arbejdsmarkedet eller skolegang. En privat arena i hjemmet, hvor der under uformelle former slappes af og lades op til deltagelse på den offentlige arena. Endelig er der den personlige arena, hvor hvert enkelt individ gerne vil anerkendes og bekræftes som værende en del af et fællesskab. 

© Gyldendals Billedbibliotek (tv), forfatterne (th)

Skriv note
Du skal logge ind for at skrive en note.

Som et eksempel på, hvordan familier påvirkes af samfundet, kan Giddens’ tanker inddrages. Han taler jf. kapitel 1 bl.a. om, at der i det senmoderne samfund sker en udlejring af de sociale relationer. En sådan udvikling påvirker og påvirkes af udviklingen i familiemønstre. Flere familier bliver afhængige af, at professionelle kan hjælpe dem med at få deres familieliv til at hænge sammen.

De nydannede familier vil fx ofte have brug for eksperters hjælp til at få en hektisk hverdag med sammenbragte familier til at gå op i en højere enhed. Det handler dels om pædagoger og undervisere, men det kan også handle om tog-og flystewardesser, som er specialiserede i at hjælpe børn med at komme godt frem og tilbage mellem de forskellige nydannede familier, som barnet er en del af. På den måde kan de nye familietyper derfor ses i sammenhæng med den udlejring af sociale relationer, som Giddens omtaler.

Men hvad skyldes så fremvæksten af nye familieformer? Er det individer som efterspørger denne udvikling, eller er det den mere generelle samfundsudvikling i form af øgede krav på arbejdsmarkedet om at levere kvalitet, refleksivitet og rentabilitet?

Skriv note
Du skal logge ind for at skrive en note.

Faktaboks Id c205

Identitetsdannelse i familien

En anden vinkel på familien er spørgsmålet om, hvordan identitetsdannelsen finder sted i familien. Et bud på dette gives af socialpsykologen George Herbert Mead (1863-1931). Han betonede, at identiteten skabes i samspillet med andre. Mead var især optaget af de roller, som børn tager i en social sammenhæng – eksempelvis gennem leg med andre børn. Her imiteres det voksne liv og de impulser barnet har fået fra det omgivende samfund og nære miljø. Det ses fx ved, at børn leger ”madlavning”, ”far, mor og børn” eller ”havearbejde”. Rolletagningen betyder, at man påtager sig rollen som ”den generaliserede anden”, som Mead udtrykker det.

Det vil sige, at man gennem rolletagning får en forståelse for andres positioner og dermed bliver bedre til at navigere i sociale sammenhænge. Dermed udvikles også en forståelse af, hvem man selv er som individ. Det vil sige en forståelse for ens egen identitet. Med udlejringen af sociale relationer er identitetsdannelsen også forandret, således at pædagoger og andre professionelle overtager dele af den rolle, som familien tidligere har spillet. Rolletagningen foregår yderligere i ”konkurrence” med de andre børn. Det giver mulighed for, at børnene lærer at navigere i mere komplekse, men også mere udfordrende, sammenhænge. Rolletagningen som barn foregår altså i et komplekst samspil mellem familie og instution(er).

Senere i livet påtager man sig også roller i forskellige sammenhænge. Det kan være, at man kommer til at spille rollen som ”klassens klovn” eller måske ”den morgentrætte og dovne” eller klassens ”Kloge-Åge”. På arbejdspladsen kan det fx være rollen som ”chefens kæledægge” eller ”den flittige og arbejdsomme”. Fælles for sådanne roller er, at når man først er etableret i en bestemt rolle, kan det være meget vanskeligt at komme ud af den position, man har indtaget.

Skriv note
Du skal logge ind for at skrive en note.

Giddens argumenterer ud fra et strukturdualistisk synspunkt. Det vil sige, at individet på den ene side refleksivt kan forholde sig til de mulige handlinger i en given situation, men at individet samtidig ikke kan overskue de afledte konsekvenser af denne handling.

Figur 2.1 viser, hvordan en person iflg. Giddens træffer beslutninger i det senmoderne samfund. Umiddelbart er individet i stand til at vælge mellem et antal rationelle valgmuligheder. Men individet kan ikke gennemskue, at disse valgmuligheder vil få nogle langsigtede konsekvenser, som ikke kan gennemskues på det tidspunkt, hvor en beslutning træffes. Dermed er man på beslutningstidspunktet også under indflydelse af tidligere beslutninger, som er blevet truffet. Konsekvenserne af disse tidligere beslutninger kaldes de ikke-erkendte vilkår for handling.

På den måde taler Giddens om en strukturdualitet. Det vil sige, at man som person på den ene side er underlagt nogle strukturer, de ikke-erkendte vilkår for handling, som påvirker personens handlemuligheder. Men på den anden side påvirker personens valg også de ikke-erkendte vilkår for handling på længere sigt.

Skriv note
Du skal logge ind for at skrive en note.

Figur 2.1: Individets beslutninger iflg. Giddens Id c207

Set i denne sammenhæng kan man sige, at de nye måder at indrette familien på får langsigtede konsekvenser for famlielivet. Man kan fx sige, at de nye teknologiske muligheder i forhold til at arbejde hjemme, på kort sigt giver mere tid til børnene, så man kan være sammen med dem, mens de er vågne. En langsigtet konsekvens kan til gengæld være, at den øgede mængde samvær med børnene fører til mindre tid med partneren, hvilket i sidste ende øger risikoen for skilsmisse – og dermed nogle langsigtede uhensigtsmæssige konsekvenser for børnene. Hvad der så ud til at være en fordelagtig løsning for individet på kort sigt resulterer altså i sådanne situationer i en tilstand på langt sigt, som det ikke var muligt at forudsige, men som har betydning for, hvilke valg det er muligt at træffe som et refleksivt individ.

Udviklingen i familiemønstre kan på den baggrund siges nøje at hænge sammen med samfundsudviklingen og er altså langt fra nogen statisk størrelse. Vi vil i det efterfølgende se nærmere på, hvordan familien har udviklet sig over tid."