SSO omsorgssvigt- hjælp

 Habermas samfundsmodel

Stat: offentlige virksomheder f.eks. domstole, folketing, administration

Mål:størst mulig magt over politiske beslutninger

handler rationelt

Private virksomheder:

mål:størst muligt økonomisk overskud

handler rationelt

Civil samfund

Familie, venner, sociale netværk

Mål:størst indbyrdes forståelse

http://www.forlagetcolumbus.dk/dk/columbus_web/figurer_fra_boegerne/kultur_og_samfundsfagsbogen/

http://www.netpsych.dk/articles.aspx?id=75

"Aktiv fysisk omsorgssvigt forekommer, hvis den voksne slår barnet, påfører barnet skadelige handlinger eller på anden måde optræder voldeligt.

Ved passiv fysisk omsorgssvigt forstås, at den voksne overser barnets fysiske behov på en måde, så barnets fysiske tilstand er truet.

Aktiv psykisk omsorgssvigt indebærer, at barnet udsættes for skadelige handlinger, som er af ikke-fysisk karakter. Eksempelvis kan det indebære, at barnet bliver truet, bliver holdt indespærret, bliver ignoreret, eller passet af voksne eller andre børn, som ikke er i stand til at registrere barnets behov.

Passiv psykisk omsorgssvigt indebærer, at barnet udsættes for forsømmelser af passiv psykisk karakter. Som eksempel på passiv følelsesmæssig omsorgssvigt kan nævnes, hvis barnet har været passet af voksne misbrugere eller psykisk syge, har overværet fysisk vold i hjemmet, eller opdrages af forældre, som kun i begrænset omfang er i stand til at aflæse barnets signaler, og måske psykisk overskrider barnets grænser den ene gang efter den anden"

Omsorgssvigt omfatter

Vanrøgt (barnet får ikke dækket sine fysiske eller menneskelige behov, f.eks. bad eller mad, kærlig eller stimulering)

Fysiske overgreb:barnet bliver slået

Psykiske overgreb: barnet bliver ignoreret, talt ned til, bagtalt, mobbet eller lider på anden måde psykisk overlast ved den måde dets forældre behandler det på.

Seksuelle overgreb. Barnet er ikke gammel nok til at give samtykke til et seksuelt forhold. Barnet misbruges seksuelt.

Mælkebøttebarn:Barn, der på trods af hård opvækst, får et godt liv og klarer sig godt.

resillens:modstandskraft, der gør at nogle mennesker alligevel klare sig godt på trods af hård barndom

Social mobilitet:målt på uddannelsesniveau og eller indkomst. Forskellen er stor hvis det voksne barn bliver direktør, mens forældrene er på overførselsindkomst. I dette tilfælde er der stor social mobilitet

Socialisering:

Primær socialisering:de normer og værdier barnet lærer fra sine forældre

Sekundær socialisering: de normer og værdier barnet f.eks. lærer fra skolen eller vennerne

Social arv:overførsel af sociale problemer fra voksne til børn. Hvis forældrene er alkoholikere, har barnet meget højere chance for også selv at blive det. Dette kaldes negativ social arv

Mønsterbryder:
person som bryder med sin socialt belastede arv og følger et andet mønster end forventet
 

Chanceulighed:Der er forskel på de chancer i livet man har alt efter det sociale lag man kommer fra. Børn af akademikere har større chance for at tage en videregående uddannelse

I forlængelse af 4#

Socialmobilitet opdeles i to

Karrieremobilitet omhandler personers skift af social placering i voksenårene.

Generationsmobilitet handler om personers sociale placering som voksne i forhold til deres forældres sociale placering i sin tid

Mine noter om socialisering

Socialisering er en videreførelse af samfundets normer og værdier. Barnet/den unge tilegner sig samfundets normer og værdier gennem socialisering.Vores personlighed formes af de krav og forventninger fra de omgivelser, som vi støder på i livet. 

Primær socialisering

Barnet lærer at knytte sig til andre

Barnet lærer et sprog, så det kan kommunikere med andre

Barnet lærer af forældrene, hvad man må og ikke må-f.eks. at man ikke må stjæle

Sekundær socialisering

Påvirkning fra alle andre end forældrene/hjemmet

Varer hele livet

På arbejdspladsen, i skolen, i børnehaven, i sportsklubben osv. lærer man de regler og værdier, som findes på stedet.

Man opnår også færdigheder fra disse steder, som man kan bruge i ens videre liv.