Lipset og Rokkan

Jeg ved ikke om, du kan se en oversigt over modellen på http://samfnu.systime.dk/funktionsmenu/figurer.html

"

Lipset og Rokkan

Overordnet pointe: partisystemer afspejler nogle sociokulturelle og øk. konflikter.

Formål: at opstille nogle analyseredskaber for at kunne sammenligne partisystemer (deres komparative analyse indskrænker sig til den 1.verden., måske noget manglende ekstern varians ifølge Peters?)

Analyserne skal kaste lys over følgende 3 spørgsmål:                   

hvilke konflikter lå før partisystemets opståen?

Hvilke betingelser ligger til grund for udviklingen af et stabilt system med konflikter og skillelinjer i det nat. pol. liv?

hvilke grupperinger i samf. appellerede partierne til og hvad karakteriserer disse grupper?

Alle analyserne har en historisk dimension, idet sammenligningen foregår på udviklingsniveauet.

Den komparative analyse må derfor foregå trinvist:  

Betragte udviklingen hen imod konkurrence politik og institutionaliseringen af ”massevalg". 
”Kortlægge” konstellationen af skillelinjer og konflikter, der skabte det nat. system af masseorganisationer til valgdeltagelse.
Først dernæst kan vi prøve at forstå de historiske kræfter, der har skabt den nuværende vælgersituation. Altså hvordan de ”pakker” der kan stemmes på er opstået.  (s. 2 nederst) (Det kontekstuelle aspekt er nok værd at bide mærke i, hvis vi skal forstå AGIL senere)

Teksten følger følgende komposition (parallelt til ovenstående)

diskussion af typologien af mulige kløfter inden for nat. pol. samfund.
overvejelser omkring det faktiske partisystem
og til slut påpege forskelle i partisystemer ud fra de bagvedliggende alternative vælgergrupperne. Altså kikke på grupper der findes i samf., men som ikke afspejles i de pol. valgmuligheder. Også se på hvordan partier kan konstruere en skillelinje (os/dem) som ikke kan begrundes i en social, kulturel, geografisk mv. bevægelse. (Zaller, Lukes, fremprovokerer en interesse)  

Ser valgdeltagelsen som en legitimerende funktion – selv i et totalitært regime et bekræftende ritual.

Partier: har to integrationsfunktioner i et konkurrence partisystem (s.4):               

mobiliserer, etablerer et kommunikationsnet, på tværs af landsdele og etnicitet = styrker den nationale identitet.
selve konkurrenceelementet sætter det nationale regeringssystem højere end den nuværende embedsbemandingssituation. (altså loyaliteten til selve det politiske system og holdningen til de konkurrerende politikere skal adskilles), hvis denne adskillelse ikke opretholdes vil modstand mod et dominerende parti el. politiske ledere føre til et angreb på selve det pol. system. Konkurrenceelementet skaber en form for systemoverlevelse, da modstand rettes mod ”dem i embede” og støttes af en oppositionen, som også er en del af systemet.

Dette skaber stabilitet idet kanalerne til at udtrykke sin holdning/utilfredshed øges (stor voice mulighed). Tager brodden af de store konflikter. Opkomsten af nye utilfredsheder, bringer systemer ud af ligevægt på kort sigt, men i det lange løb en del styrkes systemer af de mange udtrykskanaler – bedste eksempel arbejder partierne, måske DF.

(Beetham, tillægger systemer leg./bliver den fælles værdi, hvis systemer indretter sig efter ændringer i befolkningens ønsker jf. diskussionen om magthavernes leg. begrænsninger. Pluralistisk syn på voice).  

Partier har en ekspressiv funktion; kontraster i samf. omformes til formuleringen af pol. krav og pres.

Også en instrumentel og repræsentativ funktion; tvinger talspersonerne for de mange forskellige interesser til at forhandle, opstille krav og udøve pres (s.5).

Der er et hierarki mellem skillelinjerne og da denne ”prioritering” ændrer sig over tid, opstår et problem for komparativanalyse. Slører billedet af hvilke skillelinjer, der er ”vigtigst”, hvilke alliancer de har produceret, og hvilke konsekvenser dette har for konsensusskabelsen i nat. staten.         

En mulig teoretisk model: AGIL:

et system med 4 funktionelle sub-systemer inden for hvert samf. og inden for hvert delsystem og 6 udvekslingslinjer mellem hvert par. (se fig. s. 7)

3 af disse udvekslingslinjer vigtige for pol. sociologi  (s.8):

Udvekslingslinjen I og G – men kun de udvekslinger, der presser udviklingen hen imod et system med konkurrerende systemer.
Linjen L og I – men kun de udvekslinger af medlemskaber, identifikationer og graden af vilje til mobilisering, der kan vise en sammenhæng mellem partier og individer/husholdninger.   
Linjen L og G – men kun de udvekslinger, der udtrykkes i forbindelse med valg og i formel repræsentation. 

4 trin i studiet partier inden for det Parsonsianske paradigme:

Hvilken situation gør sig gældende inden for I kvadraten?
hvordan afspejler denne situation sig i I-G udvekslingen? 
hvilke konsekvenser har udformningen af  I-G for I-L udvekslingen.
inddrage oplysningerne, der opstår efter de 3 trin, i en analyse af L – G udvekslingen.(udførslen af valg og rekrutteringen af repræsentanter.)    

AGIL sætter fokus på handling og understreget det his. aspekt. (modellen kan bruges på forskellige tidspunkter i his. for at forstå historien).

De 4 hjørner = et universelt lukket system.

Pilene (tid/handling) = åbner op for noget mere kontekstuelt og forskelligt.

(Minder meget om Beethams model for leg.)

     

Dimensioner indenfor skillelinjer og alliancer (s 9-10):

To dimensioner af skillelinjer og deres pol. udtryk fig. 2;                  

(stadig def. ud fra parsonsiansk paradigme).

1. den territoriel kulturelle (l-g) og

                                                                                       2. den funktionelle (a-i)

Territoriel kulturelle:                                                                             

l = lokal modstandere af nat. elite og deres bureaukrati - mod systemet ( L =”individer”).

g = ikke konflikter mellem territorielle enheder i systemer, men over kontrollen, organisationen, målsætningerne og politik mulighederne i systemet som et hele (G = politiske system).    

Funktionelle:

a = konflikter over allokering af ressourcer, produkter og øk. fordele. Eks. arbejdesgiver- arbejder, udlejere og lånere osv. alle disse kan dog relativt nemt løses, med regler og paragraffer der deler fordele og ulemper. (A = det økonomiske system)

i =  mere diffus, da uenighed om mere moralske og ideologiske aspekter, 24 timers medlemskab, ikke situationsbestemt. Stærk ”os/dem” identifikation. (I  = ”folket”, grupper, bevægelser)  

     

I virkeligheden falder skillelinjer/konflikter sjældent i hver sin akse eller hver sin ende.

Historiske udviklingstræk og konfliktlinjer s.14 Henviser til fig.3, hvor placering ud fra fig.2 også kan ses. De fire konflikter er opstillet tekstligt på side 47:

To nationale revolutioner:

center-periferi (subjekt vs. dominerende kultur ligger mellem I og L = mellem folket/organisationerne og individet/lokal, solidaritetsproblem)
stat-kirke (Ligger i I = hvem står for integrationen, det fælles)

To industrielle revolutioner:

land-industri (ligger i A = økonomien)
ejer-arbejder (ligger mellem A og L = arbejdsmarked)                    

Igennem disse skilleliljer udvikles/formes det nationale parti systems udseende.

OBS: Ifølge ANDERS noter (til Marianne hi hi):

reformation – modreformation .
nat. revolution,  subjekt – dominerende kultur (1) og stat - kirke (2) .
industrielle revolution,  by-land konflikt (3) og arb.- arb.givere (4)

Tilbage til teksten:

Skillelinjer i fuldt mobiliseret politikker (s.23):        

De 4 foregående beskrevet skillelinjer, var bevægelser mod en etableret nat.elite og dets kulturelle standarter.

I et fyldt mobiliseret nat. stater udformes protesterne ikke mod centrale kultur, men mod opstandelsen nye elitenetværk elite og de institutioner der skaber dem (ledere af store bureaukratier indenfor industrien eller staten, ledelsen i masseorganisationer mv). Ligger nær g polen i fig. 2.

Disse protester skaber nye bevægelser og indtager en antisystemisk form, der ikke ønsker optagelse i det etablere pluralistiske system, men vil erstatte det.     

s. 25 Mobiliserer den ”lille mand”, der føler sig truet af stærke og komplekse korporationer indenfor den pluralistiske politik.

(evt. Bang og nye former for deltagelse, det med sit ressource ekskluderende aspekt, muligvis får nogle til at vende sig mod systemer, mangel på voice muligheder – kritikken falder på det meste basale = selve systemet i stedet for indholdet)   

Omformningen af skillelinjer ind i partisystemet s.26: AGIL forklarer ikke dette:

Sker ikke af sig selv: L og R udvikler en typologi med 4 variabler, der kan forklarer udfaldet af partisystem: 

4 variabler/grænseværdier, der har indflydelse på dette (s.27):

legitimationsniveauet – er der plads til kritik.
indlemmelsesniveauet – bliver nogle nægtet def. som deltagere.
repræsentationsniveauet – skal man repræsenteres gennem gamle bevægelser eller får man lov til at repræsenterer sig selv.
niveauet for flertalsmagt – er der en indlejret sikkerhed i systemet, mod at et parti, med flertal kan gennemføre store strukturelle ændringer. Fjernelsen af flertalstyranniet.     

Denne 4 variable typologi (hvor hver variabel høj (H), middel (M) og lav (L) karakteriseres) giver mulighed for en sammenlignelig forklaring af partisystemers udvikling. 

Kritik: beskæftiger sig primært med deltagelse inden for formelle/trad. institutioner I-G forholdet. En meget nutidig kritik, så måske mere en kritik af relevansen i dag, selvom repræsentationsproblemet inden for staten stadigt vigtigt.

Antager at alle grupperinger kan mobiliserer sig og komme ind i ”den åbne” stat. Glemmer at det ikke kun kræver specifikke karakteristika fra forummets side (en åben stat), men også specifikke kompetencer fra deltagerens side, at forstå og benytte sig af det parlamentariske systems udtryksmedier."

"

2. Den politiske skillelinjes tre elementer

Definitionen kan ses som en rendyrkning og videreudvikling af Lipset & Rokkans (1967) skillelinjemodel og dets centrale analytiske indhold, der i Bartolini & Mairs (1990) udgave har tre elementer:
 

et empirisk element (socio-strukturel gruppe)
et normativt element (gruppespecifikke værdier)
et organisatorisk/adfærdsmæssigt element (partier og vælgeradfærd)

For at der er tale om en skillelinje skal den indeholde alle tre elementer (Aardal, 1994: 223 ff.)."

http://www.handoutnu.dk/2012/04/lipset-og-rokkan.html

National centalisering- center⇔periferi-Statens centralisering af magten og forsøg på at skabe en national identitet førte til en konflikt mellem hovedstadsområdet og yderkantsregionerne

Industrialisering og urbanisering-land⇔land og by-Industrialiseringen resulterede i en voldsom urbanisering, hvorved der opstod en konflikt med landbruget på den ene side og den urbane industri på den anden.

Kapitalisering-kapital ⇔ lønarbejde-kapitalismen medførte en konflikt mellem fabriksejere og kapitalejerne på den ene side og de kapitaløse arbejdere på den anden.

Modernisering og internationalisering-traditionelle og nationale værdier⇔moderne og internationale multietniske værdier-fremvæksten af et mere moderne og globalt samfund førte til en konflikt mellem de gamle traditionelle og de nationale værdier og nye moderne og globalt orienterede værdier.