Habermas og Foucault - whistleblowing

Hmm. Rimelig ambitiøst - men det kan sagtens lade sig gøre. Men hvorfor Habermas som hoved teori?

Ulrich Beck skrev jo for 20 år siden om Risikosamfundet. Ham kunne du også bruge. Han har også skrevet sammen med Zygmunt Bauman om samme emne. Focault har selvfølgelig skrevet om panoptikon i "Overvågning og straf" men er ikke så tilgængelig - så der skal du nok vælge at læse Det Tomme Menneske af Dag Heede i stedet. Ellers er der Anthony Giddens, der i "En Løbsk Verden" har et kapitel om risiko, som egentlig er kort men super godt. Han beskriver bl.a. "ansigtsløse relationer" som jo hænger godt sammen med whistleblowing og endelige er der Niklas Luhmann... Habermas er jo fra Frankfurterskolen - men er jo blevet "rund" med årene - og er begyndt at opfordre til dialog og respekt for fx religiøse lærte - så 100 % marxist er han næppe længere...

Det korte af det lange. Du kan jo bruge Habermas og så inddrage fx Focaults tanker om panoptikonisme og måske Giddens om risikosamfundet og de ansigtsløse relationer... 

M.v.h.

Søren

Hej Søren,

1. Habermas som hovedteori helt grundlæggende fordi det har min problemformulering (vejledere) fastlagt.
- Jeg vil skulle bruge ham til teoretisk at forklare hvorfor whistleblowers (i en film jeg skal analysere) fremstilles positivt - ift. dette har jeg læst mig frem til at jeg vil tage udgangspunkt i Habermas system- og livsverden-teori.

 

2. Jeg har godt læst Giddens før, og ville egentlig helst kom uden om ham de vi har læst ham og hans teori tynd, men det jeg nemlig søger at finde ud af, er hvilken teoretiker og hvilken teori jeg kan inddrage til at forklare om overvågningssamfundet og så om whistleblowers som resultat af dette samfunds udvikling.
- Her tænkte jeg selvfølgelig Foucault fordi han introducerede panoptikon samfundet, som jo i og for sig lader til at kunne reaktualiseres med dagens øget overvågning (jf. NSA-skandalerne i medierne pt.)?

Grundlæggende er mit spørgsmål om jeg kan bruge ham og hans teori om dette, og hænger det sammen med hvad jeg vil skrive?

Eller mener du at jeg burde bruge Bechs teori om Risikosamfundet i stedet, for at forklare dette overvågningssamfund vi lever i, og som whistleblowers er et resultat af?


Tak for det foreløbige svar i hvert fald!


- Lukas

Jeg synes ikke man som udgangspunkt kan sige om man kan bruge nogle teorier sammen eller ej - det der er vigtigt er hvodan du bruger dem. Altså hvorfor synes du de forskellige teoretiske optikker går godt i indgreb med hinanden? Hvordan komplimentere de hainande og hvor er der uoverensstemmelser? Altså hvilke metodiske konsekvenser har det for din opgave, at du fx vælger den ene teori frem for den anden? Nu har Giddens jo et omfattende forfatterskab bag sig - men et kapital jeg selv er glad for er kapitlet Risiko i En Løbsk Verden. 

Se fx her: 

Q: Hvad sker der med den enkeltes ansvar når vi lever i et globaliseret samfund?

På mange områder bliver vores personlige ansvar større end førhen, ikke mindst fordi det passer med en mere åben verden.
Jo mere frihed du har som borger i et demokratisk system, des mere bør du være ansvarlig for konsekvenserne af det du gør.
Ansvaret er anderledes end vores gamle forestilling om borgerens pligt - pligten hørte til et traditionelt, hierarkisk samfund hvor man ikke stillede spørgsmål ved naturen af ens forpligtelser overfor fællesskabet.
Der er en ny kontrakt mellem individet og staten . Folk er ikke længere villige til bare at gøre som de får besked på af Staten. De forventer at Staten vil være behjælpelig med at gøre nogle ting i livet lettere for folk, snarere end at styre dem.
Til en vis grad kan man se befolkningens ligegyldighed overfor politik som et udtryk for den frihed den enkelte har fået. Så længe man i det store hele er tilfreds med dagligdagen vælger folk ikke at bekymre sig så meget om hvem det præcist er der regerer.

Og her:

Myndighed versus usikkerhed

Et tredje dilemma er myndighed contra usikkerhed (Authority versus uncertainty).

I det præmoderne samfund havde religionen stor myndighed. Det kan den også have i senmoderniteten. Men her spiller religionen ofte en noget anderledes rolle. At forholde sig til religiøs myndighed bliver en mere refleksiv proces.

I det moderne samfund har vi  Far og Mor, skolen, fagforeningen, partiet og staten til at give os tryghed og fortælle ”sandheden”.  Det har politiske ledere benyttet sig af. Thorvald Stauning, socialdemokratisk partileder og statsminister i 1920’erne og 30’erne blev landsfader, og man kunne lave valgsloganet ”Stauning eller kaos”.

I det (sen)moderne samfund er der generelt ikke længere noget enkelt center for autoritet, men derimod en række autoritetscentre. Og der er blevet mange slags ”sandhed”. Skolen er blevet et læringssted, hvor sandheden er noget, eleverne selv finder frem til efter at have lært metoder til erkendelse. Vi har domstole, der kan dømme for overtrædelser af love. Vi har eksperter på en lang række områder. De kan være frygtede og forhadte, men ingen af dem har en magt, som paven, Kongen eller kejseren i det traditionelle samfund.

Men du skal selvfølgelig vælge de teorier du har det bedst med - ovennævnte blot for at du ikke forkaster noget på forhånd - men finder de teorier der leverer størst forklaring i forhold til opgavens fokale element. Så er du til panoptikon - så må du igang med at læse - dog synes jeg ikke Focault er så let at læse. 

Endelig bør du forholde dig til, at der bliver lovgivet om whistleblowerordniger i finansielle virksomheder pr. 1. januar 2014: 

http://www.datatilsynet.dk/blanketter/vejledninger/whistleblowerordning-paa-det-finansielle-omraade/

God fornøjelse med opgaven

Har du behov for yderligere sparring er du velkommen - du kan skrive til [email protected] - men så bliver det mod betaling. 150 kr. i timen. Jeg er lektor og underviser i Focault, Habermas, Bauman, Giddens -  sikkerhedspolitik, ledelse og sociologi på Flyvevåbnets Officersskole og RUC.

M.v.h.

Søren

Jeg kan se dine pointer, og jeg kan sagtens se at Giddens er brugbar.

Øvøv at man ikke kan få mere ud af dig nu, men kan du muligvis give et lille preg om hvorvidt jeg er helt galt på den, hvis jeg siger, at jeg lige har læst lidt op på Bech (som du foreslog), og nu tænker at jeg i min redegørelse:

1. Bruger Ulrich Becks teori om risikosamfund til at forklare dannelsen af overvågningssamfundet
(Industrialisering til risikosamfund, øget bevidsthed om menneskeskabte risici --> ekspertsystemer dannes til at forebygge risici pga. de 3 faredimensioner (heriblandt terror) --> eksemplificer med NSA som ekspertsystem dannet som resultat heraf = overvågningssamfundet er dannet)

2. Forklar kort whistleblower-fænomenet = udtryk for modreaktion på overvågningssamfundets indpas i det moderne samfund, en person der lækker hemmelige dokumenter i en moralsk tro om at alle bør kende til dem

3. Redegør for Habermas teori
(Primære udgangpsunkt = system og livsverden. Desuden berør hans demokratiopfattelse)



- Lukas

Helt klart et godt udgangspunkt. Under punkt 1 kan du så komme ind på Finanstilsynets whistleblowerlovgivning.

Under punkt to kan du bruge nogle eksempler fx Edward Snowden og min kollega Frank Grevil.

Punkt tre ser fint ud.

Sørg for at dit projekt er båret af en undren - altså noget du vil finde ud af - frem for blot at redegøre for. Og pas i øvrigt på, at du ikke har bragt din konklussion i eksistens inden du skriver projektet. Du skal gerne diskutere dig frem til konklussionen - som du således ikke kender på forhånd...

Hvad er din problemformulering? Du kunne fx arbejde ud fra: Hvilke samfundsforhold kan have forklaringskraft i forhold til, at der de seneste år er opstået en diskurs omkring whistleblowing i Danmark?

God fornøjelse!

Søren

Hej Søren,

Jeg er skam lagt fast på forhånd, min problemformulering lyder:

1. Der ønskes en redegørelse for Jürgen Habermas teori med særlig fokus på whistleblowerfænomenet.
2. Der ønskes en analyse og fortolkning af filmen "Fair Game" (2010) af Doug Liman med særlig fokus på , hvordan whistleblowers fremstilles.
3. Diskuter om whistleblowers svækker eller styrker demokratiet. I denne diskussion skal du inddrage selvvalgt empirisk materiale.

- Jeg har så valgt at tage et konkret udgangspunkt i NSA-skandalerne med Snowden i USA, for at indsnævre mig en smule, men vil selvfølgelig berøre de internationale problematikker der rejses i min diskussion.
Som jeg forstår min problemformulering så behøver jeg ikke at inddrage konkrete eksempler i min redegørelse, men nærmere snakke generelt (og selvfølgelig relatere det til whistleblowers)

Men tak for responsen! vil forsøge at skrive redegørelsen med udgangspunkt i de 3 punkter jeg beskrev.


- Lukas