Samfundsfag
FNs Sikkerhedsråds Resolution 242
Hejsa er der nogle der kan forklare mig hvad Resolution 242 er? skal bruge det til min srp under palæstina og isreal konflikten.
Svar #1
08. december 2013 af 123434 (Slettet)
http://www.steffen-jensen.dk/dan/dokumenter-baggrund-&-analyse/189-dokument-fns-resolution-242/
"
Efter Seksdageskrigen i juni 1967 drøftede FNs Generalforsamling situationen i Mellemøsten og overdragede derefter spørgsmålet til FNs Sikkerhedsråd. Efter langstrakte forhandlinger blev et endeligt resolutionsforslag præsenteret af Storbritanniens FN-ambassadør Lord Caradon den 22. november 1967. Resolutionen blev vedtaget samme dag. Resolutionen, der blev benævnt 242, udstak rammer og principper som skulle blive hjørnestenen i flere årtiers diplomatiske forsøg på at skabe fred i Mellemøsten. Princippet om ”land for fred” bliver knæsat i denne resolution.
FNs Sikkerhedsråds Resolution 242
22. november 1967
Sikkerhedsrådet,
Udtrykker sin fortsatte bekymring over den alvorlige situation i Mellemøsten.
Understreger det utilladelige i at tilegne sig territorium ved krig og behovet for at arbejde for en retfærdig og varig fred, hvorunder enhver stat i området kan leve i sikkerhed.
Understreger endvidere, at alle medlemsstater ved at anerkende De forenede Nationers Pagt har påtaget sig en forpligtelse til at handle i overensstemmelse med artikel 2 i Pagten,
1. Bekræfter at opfyldelsen af Pagtens principper forudsætter oprettelsen af en retfærdig og varig fred i Mellemøsten, hvilket bør inkludere opfyldelsen af begge de følgende principper:
(i) Tilbagetrækning af Israels væbnede styrker fra områder, der blev besat under den seneste konflikt.
(ii) Ophør af alle påstande om eller tilstande af krig og respekt for og anerkendelse af alle staters suverænitet, territorielle integritet og politiske uafhængighed i området, samt deres ret til at leve i fred indenfor sikre og anerkendte grænser fri fra trusler eller voldshandlinger.
2. Bekræfter endvidere nødvendigheden af
(a) Garanti for fri sejlads gennem internationale vandveje i område.;
(b) At tilvejebringe en retfærdig løsning på flygtningeproblemet.
(c) At garantere alle stater i området territoriel ukrænkelighed og politisk uafhængighed gennem forholdsregler, der omfatter oprettelsen af demilitariserede zoner.
3. Anmoder Generalsekretæren om at udpege en særlig repræsentant, som skal rejse til Mellemøsten for at etablere og opretholde kontakter med de implicerede parter i den hensigt at fremme enighed og for at bistå i bestræbelserne for at opnå en fredelig og accepteret løsning i henhold til denne resolutions retningslinier og principper.
4. Anmoder Generalsekretæren om snarest muligt at afgive rapport til Sikkerhedsrådet om den særlige repræsentants virksomhed."
Skriv et svar til: FNs Sikkerhedsråds Resolution 242
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
